Her er Dansk Skovforenings politiske resultater

Som den eneste organisation kæmper Dansk Skovforening politisk for skovejernes rammevilkår – og det virker: De seneste år har vi opnået markante politiske resultater, der spænder fra anerkendelse af produktionsskove og fair beskatning til fortsat jagt på udsatte fugle. Få overblik over vores nyeste resultater her.

Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

Som den eneste organisation arbejder Dansk Skovforening politisk for, at danske skovejere har de bedst mulige rammevilkår for at drive skov – og at den enkelte skovejer kan gøre det, som vedkommende selv ønsker.

Vores arbejde består dels af at være til stede i debatten og på den måde gøre skovejernes ønsker og interesser tydelige i offentligheden. Men også i høj grad ved at være i løbende dialog med politikere på Christiansborg og embedsværk og ministre på Slotsholmen

Vi har lavet en opgørelse over nogle af de sager, der har optaget os de senere år. Læs med her, og find ud af, hvorfor det er værd at støtte op om vores politiske arbejde.

Nye produktive skove

En af de ting, vi har arbejdet målrettet for, er at skabe forståelse for det produktive skovbrug, som i perioder har stået i skyggen af massivt politisk fokus på urørt skov og naturnationalparker.

Det har vi også taget med i vores arbejde med den grønne trepart, som bl.a. har resulteret i, at der nu skal plantes 250.000 ha ny skov frem mod 2045 – heraf 150.000 ha som produktionsskov. Det er et klart signal om, at der politisk er forståelse for værdien af det arbejde, private skovejere udfører hver dag for at understøtte samfundets behov for træ til den grønne omstilling.

I oplægget til forhandlingerne om den grønne trepart var der bl.a. også et forslag om, at Danmark skulle bruge udskudt hugst i de eksisterende skove som klimavirkemiddel. Det gik Dansk Skovforening i rette med, og til vores glæde fandt det heller ikke vej til forhandlingerne.

Punkterer myter om biomasse

Biomasse til energiformål fylder meget i medierne, men desværre bliver der fremført en række myter om brug af træflis fra skove. Derfor arbejder vi på at styrke branchens indflydelse gennem Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse (PfAT), der udover Dansk Skovforening består af Skovdyrkerne, Dalgas og et stigende antal associerede partnere.

Denne indsats løfter vi bl.a. gennem debatindlæg, hvor vi punkterer de florerende myter – fx at afbrænding af biomasse ikke skulle tælle med i klimaregnskabet, når det i virkeligheden følger gældende internationale standarder på lige fod med fremstilling og forbrug af andre varer. Og da mange fejlbehæftede debatindlæg fortsat dukker op i mediestrømmen, har vi styrket sekretariatet på dette område, så vi løbende kan imødegå misforståelser og ukorrekte påstande om biomasse i offentligheden.

Vi har også en tæt politisk dialog – blandt andet i EU, hvor der under forhandlingerne om unionens vedvarende energidirektiv (VE III) blev foreslået et forbud mod at bruge rundtræ som biomasse, uanset diameter. Det ville have udelukket tyndingstræ fra biomasseproduktionen. Sammen med vores europæiske kollegaer fik vi heldigvis overbevist Europa-Parlamentet om, at det ville have været en alvorlig fejl.

De nye krav i den tredje revision af direktivet skal nu gennemføres i Danmark. Vi arbejder for at undgå overimplementering og sikre, at branchen får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig.

Jagt på udsat fuglevildt er fortsat muligt

Dansk Skovforening arbejder også aktivt for at sikre rammerne for et stabilt indtægtsgrundlag i skovene.

Her fylder jagt en væsentlig del for langt de fleste skovejere. Men sidste år kom en af de indtægtsgivende jagtformer i fare, da Alternativet foreslog at forbyde jagt på udsatte fugle, bl.a. pga. store mørketal for udsætningen. Her plæderede vi for, at udsætningen bør fortsætte – men med strammere kontrol og registrering.

Det synspunkt indtog miljøminister Magnus Heunicke også, da sagen blev behandlet i Folketingssalen. Og ved den endelige afstemning, endte et bredt flertal i Folketinget også med at bakke op om fortsat jagt på udsatte fugle ved at stemme imod Alternativets forslag.

Kampagne for Dansk Skovbrug

Dansk Skovforening har sammen med branchekollegerne Træ- og Møbelindustrien, Hedeselskabet og Skovdyrkerne samlet penge ind til en kommunikationskampagne for dansk skovbrug med titlen ”Takket være skoven.” Den har til formål at legitimere skovdrift og træproduktion ved at sætte fokus på alt det gode, der kommer ud af dyrke skoven aktivt.

Kampagnen har nu kørt i to omgange siden sidste forår, og tredje rul er netop lanceret og kan netop i disse dage følges som kampagnevideo og annoncer hos forskellige medier, som når ud til et stort antal danskere. Inden tredje udrulning er kampagnen allerede blevet vist 24 mio. gange.

Nye og bedre skovskilte

Skoven er i mange undersøgelser blevet kåret som danskernes foretrukne udflugtsmål. Der er også adgang i private skove, men det er ikke alle, der kender de nærmere regler for, hvor, hvordan og hvornår man må færdes i private skove.

Her kan skilte, der informerer klart og tydeligt om adgangsregler være en stor hjælp. Derfor fik vi i 2022 bevilget 500.000 kr. fra det daværende Miljøministerium til at forny skovskiltene med nyt, tidssvarende design, der mere effektivt formidler reglerne.

I år har vi opfordret trepartsminister Jeppe Bruus til at finde en permanent løsning, der kan erstatte de skiftende puljeordninger. Målet for os er, at alle skovejere til enhver tid har mulighed for at informere effektivt om adgangsregler i private skove.

Holder snor i fredningssager

I Dansk Skovforening hjælper vi vores medlemmer med at håndtere fredningssager, som bl.a. kan rejses af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Senest har vi bistået Gisselfeld Kloster, hvor DN ønskede at frede 255 ha af godsets arealer. Men Fredningsnævnet endte ’kun’ med at frede de 14 ha, som ejeren af egen drift havde lagt ud som urørt skov.

Danmarks Naturfredningsforening har imidlertid besluttet at anke sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og vi fortsætter med at støtte vores medlem for at sikre en fair behandling. I anken har DN inddraget landspolitiske naturargumenter, hvilket vi naturligvis ikke kan acceptere som gyldige argumenter i en lokal fredningssag, har vi skrevet i vores kommentarer til klagesagen, som klagenævnet nu er ved at behandle.

Arbejder for fair beskatning

Dansk Skovforening har presset på for en mere retfærdig ejendomsbeskatning efter nye kategorier til ejendomsvurderinger blev født i 2019. Det belaster små natur- og skovejendomme urimeligt hårdt, fordi de her bliver kategoriseret som ejerboliger.

Det fik os sammen med en lang række landbrugs- og naturorganisationer til at rejse kritik af den ellers besluttede model, hvilket førte til, at der blev nedsat en følgegruppe, hvor vi sidder med. Den foreslog sidste sommer en ny model, der samler landbrug, skovbrug og større naturejendomme i én ejendomskategori, så vådområder, brakjord og naturarealer kan blive beskattet efter samme vilkår som intensivt dyrket landbrugsjord.

Vi forventer, at der snart kommer et lovforslag på bordet, der vil ændre ejendomsvurderingensloven efter følgegruppens anbefalinger. Herefter kan de nye kategoriseringer formentlig træde i kraft om et par år

Jysk skovuddannelse består

Sammen med et samlet skoverhverv råbte vi op, da SLing-uddannelsen i Jylland var truet af lukning. I et fælles brev understregede vi blandt andet behovet for at uddanne skov- og landskabsingeniører dér, hvor erhvervet har en stærk forankring.

Indsatsen bar frugt. Uddannelsen blev bevaret, og tilslutningen sætter i disse dage rekord.