Her er, hvad der venter i ny skovpolitisk sæson
Vi er igen trukket i arbejdstøjet – klar til et efterår, der byder på en række skovpolitiske sager med stor betydning for skovbrugets rammevilkår. Blandt andet står Skovloven overfor en revision, nye EU-krav til biomasse skal implementeres på dansk grund, og trepartens tilskudsordning forventes snart at blive godkendt.
Foto: Colourbox
Sommerferien er forbi, og de politiske hjul er så småt begyndt at rulle, selvom Folketinget officielt først åbner den første tirsdag i oktober.
I Dansk Skovforening har vi i hvert fald iført os arbejdshandsker; vi står nemlig overfor et travlt efterår, der byder på en række centrale skovpolitiske sager, der får betydning for skovbrugets rammevilkår.
Skovloven skal laves om
Sammen med Skovrådet var politisk chef Ida Ruge Friis-Hansen i sidste uge på tur i det jyske for at få indblik i konkrete skovrejsningsprojekter og drøfte en forestående revision af Skovloven, som trepartsminister Jeppe Bruus har varslet. Formålet med revisionen er bl.a. at fjerne barrierer, der i dag afholder lodsejere fra at lave naturfremmende tiltag. En ændret skovlov skal også give bedre muligheder for friluftsliv, lyder det.
Skovrådet er nu ved at udforme sine anbefalinger til den kommende revision af Skovloven. På mødet i sidste uge var der ifølge formand Peter K Kristensen enighed om, at en revideret skovlov skal have en bredere definition af “skov” og “produktion”, samt at der skal gives mere frihed til den enkelte skovejer til at arbejde med fx skovgræsning, naturlig tilgroning og naturlig hydrologi.
Trepartsministeriet vil med input fra bl.a. Skovrådet i løbet af efteråret arbejde på en fornyet skovlov, der forventeligt vil blive fremsat næste år.
Ny plan for danske skove
I forbindelse med grøn trepart og målet om 250.000 ha nye danske skove har trepartsminister Jeppe Bruus annonceret en skovplan, der skulle ligge klar i løbet af efteråret.
I et interview med Dansk Skovforening løftede han sløret for, at den bl.a. skal sige noget om, hvilken type af skov, der skal være hvor. Hvordan det helt præcist vil udmønte sig, og hvad planen ellers kommer til at indebære, ved vi ikke mere om i skrivende stund. Men det er noget, vi holder øje med og holder jer opdaterede om i vores nyhedsbrev.
Dansk Skovforening ønsker frie rammer, så lodsejere, der frivilligt rejser skov på deres marker, også i videst mulige omfang selv bestemmer, hvilken type skov de planter.
Natur- og biodiversitetslov på vej
I løbet af efteråret vil regeringen også indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en ny natur- og biodiversitetslov, som skal følge op på den grønne trepartsaftale, der fastsætter, at mindst 20 procent af Danmarks landareal skal være beskyttet natur.
”Dansk Skovforening byder det velkommen med en lov, der skal sikre natur- og biodiversitet, og vi går konstruktivt ind i dialogen for at sikre en fornuftig udformning af loven. I den forbindelse er et af vores opmærksomhedspunkter, at de 20 procent beskyttet natur indfris gennem positive og frivillige incitamenter, hvis det involverer private skov- og naturområder,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.
Får skovrejsningstilskud EU-stempel?
Det nye nationale skovrejsningstilskud på 75.500 kr. pr. ha., som skal motivere ejere af landbrugsjord til at rejse nye skove, ligger stadig til godkendelse hos EU.
”Trepartens skovrejsningsordning afventer fortsat den nødvendige statsstøtte-godkendelse af Kommissionen, men vi forventer, at det sker som varslet til september, så ordningen snart kan åbne for interesserede ansøgere,” siger chefkonsulent i Dansk Skovforening, Mathias Lykke Nygård Johansen.
Det nye skovrejsningstilskud på 75.500 kr. pr ha., der skal få bl.a. lodsejere, virksomheder og vandværker til at rejse mange nye skove, ligger fortsat til godkendelse hos EU-Kommissionen. Vi forventer, at trepartens nationale skovrejsningsordning snart vil blive godkendt, så den kan åbne for interesserede ansøgere.
Nye krav til dansk biomasse
EU’s reviderede direktiv om vedvarende energi – RED III – trådte i kraft den 21. maj 2025. Det har skabt betydelig usikkerhed i branchen, ikke mindst fordi implementeringen hverken blev ledsaget af en realistisk overgangsordning eller en vejledning til bekendtgørelserne, som fortsat mangler at blive offentliggjort. Samtidig har vi påpeget det problematiske i, at direktivet indeholder et forbud mod salg af biomasse fra danske hedearealer.
Dansk Skovforening arbejder derfor fortsat for en fornuftig implementering af direktivet og ser frem til, at vejledningen til bekendtgørelserne sendes i høring. Næste skridt bliver implementering af det såkaldte kaskadeprincip, hvor virksomheder senest den 31. december 2025 skal have etableret et styringssystem, der skal være fuldt udrullet og i brug fra den 1. juli 2026.
EUDR træder i kraft
I efteråret 2025 nærmer vi os implementeringen af EU’s afskovningsforordning (EUDR): Store virksomheder skal fra 30. december 2025 dokumentere, at syv centrale råvarer – bl.a. oksekød, soja, kaffe, palmeolie og træ – ikke bidrager til afskovning.
Forordningen stiller en række dokumentationskrav til bl.a. skovejere og andre led i forsyningskæden af produkter fra skoven. Men måske kan danske skovejere se frem til forenklede krav, hvis et nyt vurderingssystem træder i kraft, der vil placere Danmark i kategorien ”no risk”. Det arbejder Dansk Skovforening for sammen med den europæiske skovejersammenslutning, CEPF, og det bliver også en af de sager, vi kommer til at følge tæt i løbet af efteråret.
Naturgenopretningsforordning
EU’s naturgenopretningsforordning trådte endeligt i kraft i 2024, og den indeholder både internationale mål for hele EU og nationale mål for de enkelte medlemslande.
I Danmark er arbejdet med den nationale genopretningsplan allerede i gang, og det forventes, at planen vil blive sendt i offentlig høring i foråret 2026, før den sendes til Kommissionen med deadline i september samme år. I løbet af efteråret vil vi fortsat være i dialog med myndighederne og arbejder for at sikre fornuftig implementering af forordningens bestemmelser i de danske skove.
Den første endelige nationale genopretningsplan offentliggøres efter planen først i september 2027.