Historisk brud hvis Skovloven afskaffes
Regeringen starter nu en lovgennemgang for at finde de steder i lovgivningen som begrænser naturinteresser. Arbejdet kan måske medføre at skovloven erstattes med en natur- og biodiversitetslov. Det advarer Dansk Skovforening kraftigt imod fordi der er brug for en lov der afvejer mange formål og interesser. Adgangsreglerne i skovene kommer også i spil. Dansk Skovforening mener at der er behov for at skovens gæster viser større hensyn i naturen og andre skovgæster. Læs lederen fra Skoven 8, 2021.
Et paradigmeskift kan være på vej, hvis regeringen afskaffer Skovloven som sektorlov og erstatter den med en ny natur- og biodiversitetslov. Ikke bare vil det være et paradigmeskifte, det vil være et historisk brud med den måde, skovene i Danmark er blevet forvaltet på siden Fredskovforordningen i 1805.
Både forordningen og den efterfølgende Skovlov har i sit lange virke været en succes med en stabil, men også løbende tilpasset ramme for skovbruget.
Dansk skovbrug er gennem de seneste år gået fra et primært fokus på traditionel skovdrift til bæredygtig skovdrift, og til en formålsparagraf, der nu favner både produktion, rekreative formål og naturmæssige hensyn. En fornuftig balance og god ramme for et producerende erhverv, der har brug for at tænke langsigtet og skal afveje mange hensyn.
Lovgennemgang på vej
Regeringen sætter nu gang i en lovgennemgang, hvis målsætning det er at finde de steder i lovgivningen, som begrænser biodiversiteten og naturinteresser. Her vil også Skovloven komme under embedsmændenes lup.
Det kan være fornuftigt at se på, hvordan tiltag, som ikke er mulige i dag, kan blive det fremadrettet, f.eks. gennem lempede krav om hugstmodenhed og mulighed for dyrehold. Omvendt må det stå klart, at skovene også har et produktionsmæssigt formål, som bliver endnu vigtigere i de kommende år.
Derfor bør skovenes formål og skovbrugets interesser afvejes i én og samme sektorlov, som stiller formålene lige, og som giver erhvervet gennemsigtighed om rettigheder og pligter.
Ligesom forsyningssikkerhed var et drivende hensyn bag fredskovsforordningen tilbage i 1805, så bør forsyning af samfundet med træ og den grønne omstilling også være et politisk hensyn både nu og i fremtiden.
Adgangsregler i spil
Adgangsregler til skovene bliver også bragt i spil i lovgennemgangen. Spørgsmålet er her bare, om det ikke er adfærden i skovene og ikke adgangen til skovene, der har brug for et eftersyn og en hjælpende hånd fra Miljøministeren? Og er det naturens eller menneskets interesser, der varetages, hvis lovgennemgangen ender med at konkludere, at adgangsreglerne skal ændres?
Udviklingen gennem det seneste års tid har vist, at der er behov for at skovens gæster viser langt større hensyn til naturen, til andre skovgæster og til skovenes ejere og medarbejdere. Det bliver spændende at se, hvilken afvejning af naturens og menneskets interesser, ministeriet når frem til.
En lang proces
Et andet emne, som lovgennemgangen behandler, er spørgsmålet om oprettelse af nye naturzoner i Danmark. Det bliver zoner, som hverken er by- eller landzoner, og som måske skal skrives ind i planloven. Hvad resultatet bliver, må tiden vise, når den endelige afrapportering på arbejdet sker i begyndelsen af 2023.
Mange store spørgsmål er kastet op i luften med lovgennemgangen. Forhåbentlig satser regeringen på, at de også skal kunne landes igen i dialog og tæt samarbejde med de private skov- og naturejere, som forvalter den danske natur i det daglige og har gjort det med glæde siden skovloven blev indført.