Høring om bæredygtigt byggeri i træ på Christiansborg

Folketingets Boligudvalg inviterer til høring om bæredygtigt byggeri i træ den 22. januar 2020 kl. 9.00 til 11.40.

Byggeriet har en central rolle i den grønne omstilling. Derfor sætter Folketingets Boligudvalg med denne høring fokus på, om træbyggeri kan gøre byggeriet mere bæredygtigt og have en positiv påvirkning på CO2-kredsløbet.

Konkrete nationale og internationale erfaringer om produktion af træ og træbyggeri vil blive præsenteret, og der bliver sat fokus på, hvilke politik- og lovgivningsmæssige indsatser der er behov for, hvis træ skal have en mere fremtrædende rolle i dansk byggeri.

Boligminister Kaare Dybvad Bek vil deltage og præsentere regeringens planer og politik på området.

Dansk Skovforening deltager også i høringen, hvor direktør Jan Søndergaard vil fortælle om bæredygtig skovdrift, fakta om produktion af træ i skovene og hvordan andelen af danskproduceret træ øges i både de eksisterende skove og de nye skove, som vil blive plantet fremover.

Høringen er åben for alle.

Tid og sted

Hvornår: 22. januar 2020 kl. 9.00 til 11.40.
Hvor: Landstingssalen, Christiansborg.

Program

Hent og læs dagens program som PDF-fil.