Hvordan optimerer vi brug af dansk træ i produkter med størst mulig klimaeffekt?

Træ lagrer CO2 og erstatter fossile materialer – herunder olie, kul og gas. Den største klimaeffekt opnås dog, når træ bruges i varige produkter. Så hvordan sikrer vi den bedste udnyttelse? Det udforsker nyt projekt med udgangspunkt i dansk elletræ, der i dag ender som energitræ – men som potentielt kan få nyt liv i møbler.

Foto: Colourbox

Skove og skovbrug bidrager i klimakampen ved at optage CO2, lagre den i træprodukter – og ikke mindst ved at fortrænge fossile materialer i andre sektorer.

Det gælder også, når biomasse fortrænger kul, olie og gas i energisektoren. Men her er effekten mindst. Skovsektoren kan derfor bidrage mest muligt ved at optimere andelen af gavntræ, der bruges i blivende produkter i fx bygge- og møbelindustrien.

Men hvordan gør erhvervet det?

Det er præcis, hvad Møbelsnedkerforeningen, Frederiksdal Skovdistrikt og KU’s Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) undersøger i nyt projekt, som Dansk Skovforening anbefaler i et støttebrev.

Projektet har fået titlen ”Ellevild grøn omstilling: bedre brug af dansk træ til træprodukter” og skal undersøge, hvordan elletræ (Alnus glutinosa) kan udnyttes bedre end i dag, hvor det kun bruges som energitræ.

”Møbelsnedkere er kendt for at udvælge de bedste dele af et træ og de mest eksklusive træarter til deres håndværk, ofte via import langvejsfra. Projektet udfordrer denne tankegang, når Møbelsnedkerforeningens medlemmer skal forsøge at fremstille møbler af danskdyrkede træer af arten rødel med minimalt spild,” skriver Møbelsnedkerforeningen i en projektbeskrivelse.

Det skal inspirere møbelsnedkere og andre håndværkere til at ændre vaner og øge udnyttelsen af lokaldyrket træ til fysiske produkter til gavn for klimaet. Det er et formål, som Dansk Skovforening kun kan bakke op om:

”Vi går vi meget op i, at træet får den højeste udnyttelsesværdi – og dansk træ er naturligvis vores hovedfokus,” siger chefkonsulent, Mathias Lykke Nygård Johansen og tilføjer:

”Nye anvendelser for træarter er altid interessante. Og jo smukkere produkter der kan laves, desto længere levetid vil de sandsynligvis få. Derfor støtter vi naturligvis dette projekt.”

Flere fugtige skove

Optimeret anvendelse af netop elletræ kan få stor betydning i et fremtidigt vådere klimascenarie i danske skove, hvor asketræer tidligere dominerede våde arealer, inden svampesygdommen asketoptørre stort set fjernede dem fra skovbrugets værktøjskasse:

”Rødel er en hjemmehørende og hurtigt voksende træart, der trives på de våde jorde, og dens hurtige vækst giver høje CO2-optag på kort tid. Og hvis vi kan bruge rødel til varige produkter i stedet for energi, forstærker vi træets klimaeffekt markant,” betoner Mathias Lykke Nygård Johansen.

Udstilling på slot

Projekt ”Ellevild grøn omstilling” blev skudt i gang den 1. januar i år og vil løbe i de kommende fire år.

Først skal møbelsnedkere lære rødel bedre at kende gennem workshops og input fra IGN’s eksperter i træteknologi og skovdrift, herefter skal de omsætte den tillærte  viden i praksis og udvikle møbler af rødel. Til sidst udstilles møblerne på Frederiksdal Slot, hvor offentligheden inviteres til oplæg og diskussioner.

Projektet er finansieret af følgende fonde:

  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
  • STARK-fonden

Tidsplan

Projekt ”Ellevild grøn omstilling: bedre brug af dansk træ til træprodukter” løber fra 1. januar 2025 til 31 december 2025 og følger denne tidsplan:


År 1

  • Ekskursioner om bæredygtig skovdrift og nye teknologier.
  • Fældning af rødel på Frederiksdal Skovdistrikt.
  • Workshops om grøn sløjd, dampbøjning, træfibre og udnyttelse af rødel.

År 2

  • Opskæring og tørring af træ
  • Forarbejdnings-workshop

År 3

  • Møbelsnedkere producerer møbler af elletræ.

År 4

  • Udarbejdelse og trykning af katalog.
  • Første udstilling af møbler på Frederiksdal Slot.

Møbelsnedkerforeningen, Frederiksdal Skovdistrikt og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet står bag projektet