Inddrag private skovejere i plan for biodiversitet – ellers bliver indsatsen skæv

Regeringens udkast til national handlingsplan for biodiversitet savner fokus på private skovejeres mulige bidrag. Planens finansiering er ubalanceret og sikrer ikke den mest effektive indsats for natur og biodiversitet, skriver vi til Miljøministeriet.

Foto: Colourbox

Biodiversitet bør ikke kun fremmes i statslige nationalparker og naturnationalparker– de private skove bør også inddrages gennem frivillige betalingsmodeller for at fremme biodiversiteten mest muligt.

Sådan skriver vi i et høringssvar til regeringens udkast til national handlingsplan for biodiversitet.

Handlingsplanen er en vigtig del af Danmarks forpligtelser i henhold til Kunming-Montreal-aftalen fra 2022, og den skal sikre, at vi lever op til biodiversitetsmålene inden afholdelsen af COP16 i oktober 2024. Men som det fremgår af vores høringssvar, efterlader udkastet flere spørgsmål – særligt i forhold til private skoves rolle i biodiversitetsarbejdet.

Inddrag private skovejere

Regeringen lægger i sin handlingsplan vægt på nationalparker og naturnationalparker som centrale instrumenter til at skabe store sammenhængende naturområder.

Vi anerkender vigtigheden af disse initiativer, men påpeger samtidig, at der fremadrettet også skal være plads til frivillige incitamenter rettet mod private skovejere. For hvis hele biodiversitetsindsatsen ensidigt fokuseres på de store statsejede områder, risikerer vi at overse potentialet i private skov- og naturarealer – og det kan gå ud over den samlede indsats.

Tidligere på året gjorde Biodiversitetsrådet det i øvrigt klart, at der mangler penge til at finansiere biodiversitetsindsatser. Rådet kalder det et ”finansieringsgab”, fordi der er uoverensstemmelse mellem behov og tilgængelige midler. Det gab risikerer at vokse, når midlerne til natur og biodiversitet udelukkende målrettes national- og naturnationalparkerne, hvis det reelt ikke er her, pengene gør mest gavn.

Private lodsejere kan spille en væsentlig rolle i at sikre biodiversitet og naturbevarelse, og det er derfor helt afgørende, at natur- og biodiversitetsordninger både er økonomisk bæredygtige og inddrager lodsejere som aktive medspillere i arbejdet med at forbedre biodiversiteten.

Modstridende ønsker i naturparker

Regeringens udkast til national handlingsplan for biodiversitet foreslår desuden, at naturkvaliteten i nationalparkerne skal styrkes, samtidig med at offentlighedens adgang fremmes.

Men natur og biodiversitet har brug for både plads og uforstyrrethed. Nogle områder bør derfor prioriteres til offentlig adgang og formidling, mens andre områder skal holdes fri for forstyrrelser for at bevare sin biodiversitetsværdi.

Skovdrift og biodiversitet sameksisterer

I relation til det nuværende arbejde med en national handlingsplan for biodiversitet, er det også relevant at forholde sig til EU’s Naturgenopretningsforordning, der blev vedtaget i sommeren 2023.

Naturgenopretningsforordningen pointerer, at en national genopretningsplan, der er grundlaget for forordningens implementering, skal udarbejdes i en åben og effektiv proces med inddragelse af både offentlighed og interessenter – vel og mærke på et tidspunkt, hvor der stadig er reel mulighed for at deltage i planens udarbejdelse.

Når skovnaturtyper udenfor Natura2000-områder bliver omfattet af genopretningsforpligtelserne, kan det – som det ser ud nu – komme til at begrænse skovejeres handlefrihed. Vi understreger derfor vigtigheden af, at skovbruget fortsat kan bidrage til produktion af både værdifulde træressourcer, klimamål og biodiversitet – uden begrænsninger, som skader skovenes fortsatte produktion og fremtidige udvikling.

Dansk Skovforening arbejder for at sikre, at private skove inddrages og anerkendes som en vigtig ressource i arbejdet med at fremme både biodiversitet og bæredygtig skovdrift.