Ingen løsning på uhensigtsmæssigheder i vurderingsloven

Selvom Skatteministeriet nu anerkender at fastfrysningen af arealanvendelsen i vurderingssammenhæng kan blive en barriere for natur og klimatiltag, bliver det ikke ændret i det ændringsforslag til ejendomsvurderingsloven, som behandles næste uge.

I næste uge tredjebehandles lovforslaget om ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.m. (L 107 A), som blev udskudt 3 måneder for at få nærmere drøftelser af problemstillinger der var rejst under behandlingen af det oprindelige forslag. Herunder behandles også de forslag til forenklinger for skov- og landbrugsjord, som skatteministeriet har foreslået.

Anerkendelse af problemstillingen et første skridt

Det lykkedes Dansk Skovforening at få politisk opmærksomhed på uhensigtsmæssigheder i ejendomsvurderingsloven i forhold til fastfrysning af arealanvendelsen i vurderingsmæssig sammenhæng, selvom det ikke er en del af det foreliggende lovforslag. En uhensigtsmæssighed som betyder, at ejere der i fremtiden udlægger fx urørt skov ikke får mulighed for at få nedsat beskatningsgrundlaget for jordskatten. Det har taget mange henvendelser og politisk bearbejdning at få politisk bevågenhed om disse særlige forhold. Vi har overfor politikere og embedsmænd fremhævet, at det kan blive en betydende barrierer for at opfylde ambitionerne på klima- og biodiversitetsområdet (mere ny skov og mere udlagt til urørt natur).

På trods af svarene på en række spørgsmål stillet i forbindelse med lovforslagets behandling, hvor Skatteministeriet svarer uden om essensen af problemstillingen, har ministeriet nu anerkendt, at der er behov for at se på en løsning, inden de endelige vurderinger sendes ud i 2023.

Ministeriet fastholder dog, at det ikke kan tages med i behandlingen af L 107 A. Vi har nu aftalt med Skatteministeriet at holde en løbende dialog om emnet, så skatteministeriet på baggrund af blandt andet. vores input præsenterer en mulig løsning på problematikken for forligspartierne i god tid før udsendelse af de nye vurderinger for skov- og landbrugsejendomme.

Kampen er ikke vundet endnu

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for Dansk Skovforening, at Skatteministeriet hermed undlader at løse problemet, men blot parkerer det til en senere løsning. I det mindste anerkender Skatteministeriet imidlertid, at lovgivningen indeholder negative incitamenter til at omlægge produktionsjord til naturformål og landbrugsjord til skov.

På trods af løftet om dialog fra ministeriet, vil der blive brug for at fortsætte arbejdet med at fastholde politikerne på behovet for en løsning, da emnet ellers risikerer at blive negligeret i det omfattende lovgivningsarbejde med berøring af mange sektorer.

Forenklinger på jordbrugsområdet

Dansk Skovforening har i forbindelse med behandlingen af ændringsforslaget forholdt sig kritisk til nogle af forenklingerne, der er foreslået for skovområdet, men skal samtidig anerkende, at der også er enkelte positive elementer i forslaget.

Ændringerne af betydning for skovbrug kan kort opsummeres til:

1. Grundværdien under stuehuse på skovbrug vurderes som for stuehuse på landbrug
2. At fredskov i byzone betragtes som produktionsjord 
3. Indfasning af grundværdien for ny skov på baggrund af skovens alder ophæves
4. Fastsættelse af grundarealer under helårsbeboelse med faste bebyggelsesprocenter på 10 pct.
5. Produktionsjord for land-og skovbrug indekseres ens

Punkt 1 og 2 vil betyde en lempelse for skovbruget, for de skovejendomme som har et stuehus og for ejendomme med fredskov i byzonen. Til gengæld vil punkt 3 give en lille stramning over tid, men med det ændrede vurderingssystem vil det blive nærmest umuligt at lave beregninger af denne overgangsordning fra landbrugsjord til skov. Punkt 4 vurderer Skatteministeriet i gennemsnit vil være uændret, hvilket betyder at nogle ejendomme vil opleve det som en stramning og andre som en lempelse.

Indeksering efter landbrugsindeks kommer til at gælde for skov

Punkt 5 er den ændring, det er sværest at forudsige betydningen af. Dansk Skovforening har forsøgt at argumentere for at en fremtidige indeksering af skov- og landbrugsjord efter samme indeks, nok er en forenkling, men potentielt ikke en rimelig beregning. Skatteministeriet fastholder forenklingen, da den for ministeriet medfører en betydelig udviklingsmæssig og administrativ forenkling og dermed besparelse, da der ikke vil skulle skelnes mellem landbrugsjord og skovarealer, når først produktionsjordskortet er fastlagt.

Skovbrugsjord, som er skov ved første vurdering efter det nye vurderingssystem, vil dog fortsat have produktionsjordsværdier, som er væsentligt lavere end produktionsjordsværdierne for landbrugsarealer, da indgangsværdierne er lavere. Det er alene indekset til fremskrivningen (og dermed stigningen i procent), der er fælles. Da ingen kender fremtidens udvikling i handelspriser har Skatteministeriet argumenteret med, at det ikke for nuværende kan fastlås, om det vil blive en stramning eller lempelse for skovbruget.