Internationale kriterier for beskyttet natur kan risikere at undervurdere vigtige danske naturværdier

IUCN’s internationale naturkriterier kan umiddelbart lyde som en god ide – men passer dårligt til opgørelse af den danske natur. Hvis Danmark skal efterleve IUCN’s standarder, risikerer man at undervurdere vigtige naturværdier.

Debatten om, hvordan Danmark bedst opgør og beskytter sin natur, har fået ny aktualitet. I et debatindlæg i Altinget Miljø foreslår medlemmer af IUCN World Commission on Protected Areas (WCPA) at anvende internationale kriterier fra IUCN – International Union for Conservation of Nature – til at opgøre beskyttet natur i Danmark. 

Men selvom ambitionen om fælles internationale standarder kan virke som en god idé, peger flere forhold på, at IUCN’s tilgang ikke passer til en dansk kontekst. Tværtimod kan den føre til en markant underrapportering af eksisterende naturværdier og samtidig skabe nye barrierer for fremtidig naturbeskyttelse. 

“Anvendelse af IUCN-standarderne kan betyde, at vi på papiret får mindre natur, selvom virkeligheden er, at vi er i gang med at forbedre natur og biodiversitet”, siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening. 

Fremtidens skove tæller ikke med 

Et vigtigt forhold er, at IUCN’s kriterier lægger stor vægt på naturens nuværende tilstand frem for dens udviklingspotentiale. 

For eksempel skal skov have en høj naturværdi – målt som High Nature Value (HNV) – for at tælle med. I Danmark er det kun en mindre del af skovene, der i dag opfylder disse krav. 

Det betyder, at store arealer med urørt skov ikke vil blive registreret som beskyttet natur i mange år frem. Det vil gælde både de 100.000 ha urørt skov, der skal rejses som en del af aftalen om den grønne trepart og betydelige dele af de 75.000 ha, der allerede er udlagt. 

Dermed vil vi i de kommende år se store udvidelser i beskyttede danske naturværdier, men hvis indberetningen af samme skal ske efter IUCN’s metoder, vil vi tidligst kunne tælle det med omkring år 2100.   

“Det er problematisk, hvis vi ikke får anerkendt de langsigtede investeringer i naturen. Skov tager tid, og hvis vi kun måler på øjebliksbilledet, overser vi hele udviklingsperspektivet og de tidlige naturværdier”, siger Anders Frandsen. 

Naturværdier forsvinder på papiret 

Endnu central udfordring ved IUCN’s kriterier er, at de stiller meget strenge krav til, hvordan et område skal klassificeres som beskyttet natur. Blandt andet skal mindst 75 procent af et område have naturbeskyttelse som hovedformål. 

I praksis rammer det skævt i Danmark, hvor mange fredninger rummer flere hensyn på samme areal. Det kan eksempelvis være rekreative områder eller mindre bebyggelser, der indgår i større fredninger uden at forringe naturkvaliteten. 

Konsekvensen er, at hele områder kan falde uden for kategorien – selv hvis størstedelen rummer høj naturkvalitet. 

“Det giver ikke mening, hvis et område med dokumenteret god natur ikke tæller med, blot fordi en mindre del bruges til noget andet. Så mister vi vigtige naturværdier i opgørelsen,” siger Anders Frandsen. 

Rapporter fra IUCN viser også, at kun en mindre andel af danske fredninger lever op til IUCN’s kriterier. Det skyldes ikke nødvendigvis dårlig natur, men snarere at kriterierne ikke er tilpasset den måde, naturen er beskyttet og forvaltet på i Danmark. 

Forvaltningsplaner kan bidrage til misvisende eller mangelfulde opgørelser 

Et centralt kriterie for kategorisering som beskyttet natur under IUCN er, at forvaltningen sker efter en pleje- eller forvaltningsplan. Kravet bygger på en logik om, at naturområder kræver aktiv forvaltning for at opretholde deres naturværdier.  

I Danmark er der imidlertid mange små og fragmenterede naturarealer, som kan risikere ikke at blive talt med, fordi de ikke er omfattet af en forvaltningsplan. Det vil bl.a. også ramme områder, som er fredede, men hvor der ikke er udarbejdet en forvaltningsplan. 

”Når beskyttet og strengt beskyttet natur opgøres, skal det sikres, at vi får det hele med. Det samme gælder allerede fredede arealer. Ikke al naturbevaring kræver forvaltningsplaner – og hvis bureaukratiet overstiger indsatsen, kommer vi aldrig i mål,” lyder det fra Anders Frandsen. 

Behov for en dansk tilgang 

Samlet set tager IUCN’s standarder ikke højde for de særlige danske forhold, hvor natur, drift og rekreative hensyn ofte går hånd i hånd. 

Det betyder ikke, at internationale standarder er irrelevante – men de skal fungere hensigtsmæssigt. Hvis Danmark ukritisk lægger IUCN’s kriterier til grund, kan det føre til misvisende opgørelser og svækket incitament til at beskytte naturen. 

Der er derfor i stedet behov for en tilgang, der både sikrer troværdig rapportering og samtidig afspejler den måde, naturen faktisk forvaltes på i Danmark. 

“I Danmark har vi i en høj grad af kulturlandskab, og omvendt har vi ikke enorme arealer med meget gammel og urørt natur. Vi skal derfor måle naturen på en måde, der giver mening. Ellers risikerer vi at træffe beslutninger på et forkert grundlag – og det gavner hverken naturen, samfundet eller den politiske ambition om et grønnere Danmark,” siger Anders Frandsen.