Interview med trepartsministeren: Grøn trepart fylder 1 år

Det er nu et år siden, den grønne trepartsaftale blev indgået. Derfor har vi talt med minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, om status på aftalens ambition om 250.000 ha skovrejsning: Hvordan går det med at finde arealer? Er tilskuddet stort nok? Og hvad kommer en kommende skovplan til at indeholde? Læs hele interviewet her.

Hvad er status på den grønne trepart – hvordan går det med at finde jord til skovrejsning?

Status er, at vi nu fejrer et års jubilæum for treparten. Og det er jo helt vildt, at vi har lavet en aftale om at lave om på 10 procent af vores areal. Det er den største aftale om forandring af den danske natur i flere hundrede år. Derfor er det også fantastisk, at vi som en del af aftalen nu har bred politisk opbakning til, at vi skal have et større skovareal – svarende til 250.000 ha, altså Lolland, Falster og Bornholm tilsammen – over de næste 20 år.

Men for at svare på dit spørgsmål: Hvordan går det så her et år efter aftalen? Det går godt. Der er mange fonde og virksomheder, der byder sig til. Forsyningsselskaber, fx drikkevandsselskaber, tænker i skovrejsning, når de skal lave drikkevandsbeskyttelse. Og drikkevandskortene er integreret i planlægningsarbejdet.

Vi arbejder på at lave en skovordning, der åbner til september, og som vi er i gang med at få godkendt af EU-Kommissionen. Den blev politisk besluttet lige før påske. Vi prøver også at skabe et samlet overblik over, hvor mange der er i gang med at omlægge arealer til skov. Vi får data ind fra kommunerne, og til september kan vi se, hvor mange der søger ordningen.

Der har tidligere været en skovordning, som har været mindre attraktiv end den nye, vi åbner nu. Vi ved også, at mange virksomheder og fonde allerede køber jord op og planter skov – og det skal vi have registreret. Så vi er i gang med at skabe overblikket.

Når jeg rejser rundt i landet, ser jeg mange konkrete projekter. Fx på Fyn ved Elmelund Skov, hvor bl.a. Hedeselskabet og Danmarks Naturfredningsforening laver et stort sammenhængende skovområde. Eller i Roskilde, hvor man har lavet bynær skov ved Himmelev sammen med bl.a. HOFOR. Der er rigtig mange projekter i gang.

Du nævner selv forskellen på den gamle ordning med EU-midler og den nye nationale ordning, som får et højere tilskud. Den har fået kritik fra lodsejere, der mener, at tilskuddet ikke er højt nok. Er det de her samarbejder med fx vandselskaber, som i virkeligheden skal få aftalen i mål?

Begge veje er en del af løsningen. Vi skal have nye områder, hvor der både er skov og naturbeskyttelse, og vi skal have mere privat og produktiv skov. Der skal være et kommercielt formål med det. Nogle spørger, om de 75.500 kr. pr. ha i ordningen er nok – hvad nu hvis jorden koster 200.000 kr. pr. ha? Der er mange veje til målet. Fx når store virksomheder køber jord og planter skov for at investere i produktionen af bæredygtige materialer, det er også en vej til produktionsskov.

Andre som EcoTree laver forretningsmodeller, hvor landmanden bevarer ejerskabet, men henter ekstern investering til skovrejsning mod salg af klimakreditter. Jeg tror meget på, at vi får succes gennem mange forskellige modeller. Jeg ser det også som min rolle at facilitere, at der er mange veje ind i skovrejsning.

Jeg har talt med Kommunernes Landsforening (KL), der peger på flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft – både i kommunerne og i de lokale grønne treparter. Gør I noget for at styrke KL og de lokale treparter?

Vi har afsat en halv milliard kroner til KL, som løfter en stor opgave. Mange kommunale medarbejdere bruger allerede meget tid på det her. Jeg er også i dialog med planteskolerne om, hvorvidt der er afsætning nok.

De har jo bedt om en garanti for afsætning af planter, hvis de skal skalere op. Får de det?

Det kommer jeg ikke til at give dem, for det er svært. Opgaven er stor: Vi skal have 250.000 ha over 20 år, som svarer til 62.500 ha de første fem år. Nogle vil gerne endnu mere. Men vi skal også sikre, at der er skovarbejdere nok, og derfor har vi afsat 100 mio. kr. til uddannelse. Det handler også om at finde ud af, hvordan vi sikrer kompetencerne, både administrativt i kommunerne og praktisk på jorden. Vi kigger også på efteruddannelsesmuligheder, så flere kan opkvalificeres til opgaven.

Du nævner selv et mål om at plante 62.500 ha inden 2030. Klimaministeriet fremskriver skovrejsningen lineært med 11-13.000 ha pr. år – inklusive i år. Tror du på den fremskrivning?

Jeg tror på, at vi når målet, selvom der ikke bliver plantet 11.000 ha i år. Hvis det kun handlede om skovordningen, ville det blive svært. Men vi har også forsyningsselskaber, private virksomheder og fonde – og forhåbentlig kan vi udvikle natur- og skovcertifikater, som gør det mere attraktivt for virksomheder at bidrage. Det giver mig tro på, at vi kan nå målet. Det bliver svært, men det er muligt.

Processen med at finde jorder er kompleks. Det er ikke bare én lodsejer, der får et tilskud og planter skov. Vi skal finde mange veje. Hvis du har noget jord, der er sårbart, kan skovrejsning være en mulighed, men det løser ikke det hele. Vi ønsker, at skovene mange steder ligger op ad eksisterende skove og skaber store sammenhængende naturområder. Der er mange lag i det arbejde.

Har I mødt mange benspænd indtil nu?

Faktisk er vi positivt overraskede. Hele sidste forår arbejdede vi med klima og skov. Aftalen dækker også kvælstof, natur, biodiversitet, vækst og udvikling i landbruget. Motoren er de 23 lokale treparter, og de fungerer godt. Mange mennesker er involveret, og der er vilje til at finde løsninger.

Når jeg bliver spurgt om benspænd, må jeg sige: Det går faktisk rigtig godt. Selvfølgelig er der udfordringer i samarbejdet og med kapaciteten hos fx planteskoler. Det forstår jeg. Men det her er en kæmpe opgave, og vi er kommet godt fra start. Opgaven er ikke løst, men vi skal holde trykket.

I har annonceret, at der kommer en skovplan. Hvad kommer den til at indeholde?

Den kommer til efteråret og er ikke helt på plads endnu. Men den kommer til at indeholde flere elementer, bl.a. en revision af skovloven. Skovloven er lavet til produktionsskov, og også fredskovsreglerne skaber problemer for mere fri skovforvaltning. Tre uger efter vi drøftede det, havde jeg en aftale i hus om at ændre skovloven. Det arbejde går vi nu i gang med.

Parallelt kører arbejdet i de lokale grønne treparter, hvor man ser på potentialerne for store, sammenhængende skovområder. Det bliver et stort fokus i efteråret. Skovplanen skal også sige noget om, hvilken type skov vi skal have hvor. Det er der mange, der ved mere om end mig, men det bliver en del af skovplanen.