Ja tak til flere ”hjemmehørende” arter

Forskere har foreslået at udvide begrebet ”hjemmehørende art”, så vi får et større udvalg af træarter til rejsning af fremtidens skove – en rigtig god idé, der bør suppleres af et gennemsyn af listen over invasive arter, mener Dansk Skovforening.

Et hold af danske forskere foreslår nu at udvide begrebet ”hjemmehørende arter”: I stedet for en binær opdeling, hvor en art enten er hjemmehørende eller ej, foreslår forskerne i en artikel i det videnskabelige magasin Oikos at gradbøje begrebet, så der i stedet opstår fire kategorier til at klassificere arterne efter.   

Årsagen er, at forskerne finder den nuværende binære model for statisk og simpel, da arters udbredelse ændrer sig over tid, og der er begrænset viden om arter hidtidige udbredelse og naturlige migrationspotentiale. Desuden giver det ikke nødvendigvis mening at optrække meget tydelige streger mellem hjemmehørende og ikke hjemmehørende arter for mindre områder, skriver forskerne. 

Derfor vil de i stedet inddele arter i fire kategorier baseret på geografisk nærhed, migrationspotentiale og klimamæssig niche: 

• Hjemmehørende arter 

• Næsten hjemmehørende – naturlige i nabolande, kan realistisk sprede sig til Danmark 

• Fjernt hjemmehørende – naturlige i andre dele af Europa 

• Ikke hjemmehørende – stammer fra andre kontinenter 

Med denne definition vil 42 procent af arter, der i dag regnes som ”ikke hjemmehørende”, flyttes til kategorien ”næsten hjemmehørende”, så i alt ca. 250 arter falder under kategorien.

Og det giver og blandt andet en større variation af arter at vælge imellem til fremtidens skovrejsning, hvilket kan være med til at skabe mere robuste skove i en tid med klimaforandringer.  

I en fremtid med stigende temperaturer og ændrede nedbørsmønstre vil velkendte arter som fx rødgran og bøgetræ få vanskelige vækstforhold. Med et friere træartsvalg til skovrejsning kan skovene bedre tilpasses de nye forhold. Derudover skaber diversitet i træartsvalg mere robuste skove.  

”Vi ser positivt på, at forskerne vil udvide listen over arter, der kan betragtes som hjemmehørende. Det understøtter princippet om frit træartsvalg. Hvis vi begrænser valget af arter til en snæver definition af “hjemmehørende”, hæmmes arbejdet med at gøre de danske skove mere resiliente, hvilket kan gøre dem mere sårbare over for klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser,” siger Klara Altenborg Brockstedt, som er politisk konsulent i Dansk Skovforening. 

Invasive arter 

Dansk Skovforening mener desuden, at listen over invasive arter på samme måde bør gentænkes for at give mulighed for at vælge arter, der vil passe godt ind i fremtidens skovbrug, som stadig skal producere store mængder træ til den grønne omstilling.  

Det gælder fx robinie, som ser ud til at ville passe godt ind i fremtidens danske klima, og som kan producere værdifuldt ved. Og det gælder en art som sitkagran, der allerede i dag er essentiel i dansk nåleskovsbrug, og som kan erstatte rødgran i fremtiden med sin store tilvækst og mulighed for at anvende træet i byggeri. 

”Vi ser en øget politisering af begrebet ”invasiv”, hvilket kan hæmme klimatilpasningen af dansk skovbrug. Derudover bør en art ikke erklæres invasiv på tværs af landegrænser fx i EU-regi, hvis den kun udgør et lokalt problem. Derfor bør forvaltning af invasive arter ske nationalt og på et fagligt velbegrundet fundament,” siger Klara Altenborg Brockstedt.