Julestatus: Her står skovbruget stærkere

Dansk Skovforening arbejder for skovejernes interesser og ser positivt på, at flere sager bevæger sig i den rigtige retning. Det gælder både lempelser og forkastelser af EU-forordninger, lavere beskatning af naturejendomme og fokus på asbestproblemer i skovene. Læs med og bliv klogere på vores arbejde for det danske skovbrug.

Mens året går på hæld, fortsætter Dansk Skovforening arbejdet for at sikre stærke rammer for danske skovejere – både i den offentlige debat og gennem mange møder med myndigheder og centrale beslutningstagere på Slotsholmen og i Bruxelles. Vi arbejder for, at skovejere kan drive deres skove, som de ønsker, og at deres interesser bliver hørt dér, hvor beslutningerne træffes.

Efteråret har budt på en lang række sager med betydning for dansk skovbrug. Flere af dem er landet på en måde, der giver bedre muligheder for vores medlemmer og en stærkere stemme til skovbruget.

Læs med her, og find ud af, hvorfor det er værd at støtte op om vores politiske arbejde.

Lavere beskatning af naturejendomme på plads

Regeringens finanslovsforslag for 2026 sikrer, at naturejendomme fremover beskattes som landbrug – og dermed markant lavere end ejerboliger.

Det er en sag, Dansk Skovforening har arbejdet for i følgegruppen bag de nye ejendomsvurderinger, hvor vi tidligere har peget på behovet for en fælles kategori for landbrug, skov og større naturejendomme. Med forslaget bliver 13.000 flere ejendomme nu omfattet af den lavere vurdering, og naturarealer som vådområder, græsning, brak og skovbryn undgår dermed at blive beskattet hårdere end intensivt dyrket jord. Det er rigtig godt nyt!

Vi følger op over for Vurderingsstyrelsen for at sikre, at kriterierne bliver enkle og gennemskuelige i praksis, så sagsbehandlingen ikke underminerer intentionen om at gøre det billigere at eje natur.

Mette Frederiksen vil skærpe asbest-straf

Det seneste halve år har især én sag fyldt hos mange medlemmer: Mængden af dumpet asbestaffald i skovene er vokset markant.

Efter ny lovgivning har gjort det dyrere og vanskeligere at komme af med asbestholdigt byggeaffald, vælger flere borgere desværre at læsse det ulovligt af i private skove. Det efterlader skovejere med store oprydningsopgaver og udgør en reel risiko for både mennesker og natur.

Derfor har Dansk Skovforening sat fokus på problemet både overfor beslutningstagere, myndigheder og i vores udadrettede kommunikation. Vi har bl.a. sendt brev til tre ministre, hvor vi opfordrer til at ændre regler og dæmme op for alvorlige problemer med dumpning af asbest i danske skove. Det kvitterede miljøminister Magnus Heunicke for i efteråret og lovede flere tiltag, der kan modvirke ulovlig aflæsning af det miljø- og sundhedsskadelige affald.

Blandt andet har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en strafreform, der bl.a. skærper straffen for naturkriminalitet med 100 procent. Også Mette Frederiksen har personligt blandet sig i debatten og siger til til Ritzau, at hun vil øge muligheden for fængselsstraf i sager om grov overtrædelse af asbestregler.

Og som prikken på i’et blev der i december indgået en ny politisk aftale om politiets økonomi, der afsætter 12 årsværk til en specialiseret enhed, som skal bekæmpe naturkriminalitet.

I Dansk Skovforening er vi glade for, at bekæmpelse af naturkriminalitet – som for eksempel ulovlig aflæsning af asbestplader i private skove – nu bliver politisk prioriteret, og at der afsættes ressourcer til både at håndtere problemet og sikre en ren natur, hvor mennesker og biodiversitet kan trives

Ingen fælles EU-overvågning af skov

EU-Kommissionens forslag om en ensartet europæisk skovovervågning, skovmonitoreringsforordningen, er nu endeligt forkastet. Forslaget ville have krævet dataindsamling på enkeltskovsniveau i alle medlemslande for at følge fremskridt i forhold til klima- og biodiversitetsmål, men har mødt modstand undervejs.

Dansk Skovforening har sammen med europæiske søsterorganisationer arbejdet målrettet for at begrænse den administrative byrde for skovejere, uden at udvande forordningens overordnede formål om at beskytte verdens skove.

Afvisningen af forslaget betyder, at vi i Danmark kan fortsætte med at bruge vores allerede effektive nationale skovovervågning, uden ekstra bureaukrati og risiko for forringelse af den nuværende datakvalitet.

Til gengæld er en forordning om overvågning af jord (Soil Monitoring Law) blevet vedtaget i EU. Gennem vores samarbejde med sammenslutningen af europæiske skovejere, CEPF, har vi løbende givet input om at forenkle krav, så den enkelte skovejer ikke bliver pålagt nye bureaukratiske byrder. Disse forslag afspejles heldigvis i den endelige lovtekst, og derfor kan skovejerne også her slippe for unødigt papirarbejde.

Tilskud kan overdrages til konsulenter

Den nationale skovrejsningsordning åbnede i september og giver tilskud på 75.500 kr./ha for ny produktionsskov. Det er i sig selv rigtig positivt, at vi nu er i gang med regeringens storstilede skovrejsningsprojekt, og at området nu er højt politisk prioriteret, så vi forhåbentligt kan øge det danske skovareal, som Dansk Skovforening har arbejdet for i mange år.

Ordningen blev dog født med et væsentligt problem. Ifølge de oprindelige spilleregler kan tilskuddet dog ikke overdrages til landets skovrejsningskonsulenter, der skal købe planter og forestå det praktiske arbejde. Det udløser en finansieringsbarriere, der især er et problem for mindre aktører, der i stedet skal stå for mellemfinansiering gennem egen bank.

Dansk Skovforening har derfor efteråret igennem været i dialog med Ministeriet for Grøn Trepart for at sikre en løsning, og heldigvis besluttede ministeriet i november, at det fra foråret 2026 bliver muligt at overdrage dele af tilskuddet til konsulenter. Det gælder også for ansøgninger med tilsagn i 2025, hvilket giver konsulenter sikkerhed for betaling og gør det lettere at igangsætte projekter, der kan være med til at indfri målsætningen om meget mere skov i Danmark.

Ændringen styrker samarbejdet mellem skovejere og konsulenter og sikrer, at skovrejsningsprojekter kan realiseres med den nødvendige tryghed og professionalisme. Dansk Skovforening kvitterer for, at ministeriet hurtigt har taget hånd om et ellers alvorligt problem.

Skovskolen er populær som aldrig før

Optaget til skov- og landskabsingeniøruddannelsen viser markant fremgang i 2025. 326 har søgt uddannelsen, der kun har 89 studiepladser, og det har løftet adgangskravene i kvote 1 til det højeste niveau nogensinde – 9,3 på Djursland og 10,6 i Nødebo.

Udviklingen kommer efter flere års målrettet indsats for at synliggøre skovbrugets uddannelser. Dansk Skovforening har sammen med erhvervet aktivt støttet Skovskolens brede kampagne, der har gjort uddannelsen mere kendt i offentligheden og tydeliggjort branchens muligheder og behov.

De høje ansøgertal betyder, at flere dygtige og motiverede unge nu søger ind i faget. Det styrker rekrutteringsgrundlaget og sikrer et stærkere fagligt fundament for fremtidens skovforvaltning – ikke mindst i lyset af den grønne trepart og behovet for professionelt uddannede medarbejdere i en voksende sektor.