Kategorisering af ejendomme risikerer at ramme skævt

Umiddelbart efter påske forventes Vurderingsstyrelsen at udsende høringer til alle ejendomme, der skifter juridisk kategori i ejendomsvurderingssammenhæng. Kriterierne i vejledningen, der skal ligge til grund for arbejdet, formår imidlertid hverken at skabe klarhed over kategoriseringen eller understøtte regeringens målsætninger på naturområdet.

 

I tirsdags blev lovforslaget, der skal gøre det muligt at fremrykke den juridiske kategorisering af ejendomme efter ejendomsvurderingsloven, førstebehandlet i Folketinget – og det tyder på, at det glider smertefrit igennem.

Den fremrykkede kategorisering skal sikre, at de berørte ejendomsejere hurtigere får vished om kategoriseringen af deres ejendom, herunder om de er omfattet af den overgangsordning, der giver dem mulighed for at fastholde den tidligere kategorisering.

Kategoriseringen vil medføre, at et antal ejendomme, der hidtil har været kategoriseret som landbrugsejendomme eller skovejendomme, fremover vil blive kategoriseret som ejerbolig. Tilsvarende vil der være ejendomme, der hidtil har været kategoriseret som ejerboliger, der fremover vil blive kategoriseret som landbrugsejendomme eller skovejendomme.

Ændringen af kategorisering vil i sig selv kunne indebære væsentlige ændringer i beskatningen, både for løbende ejendomsskatter og for avancebeskatning ved salg. Derfor er det vigtigt, at kriterierne for, hvornår en ejendom kategoriseres som hhv. ejerbolig eller skovejendom, er klare og rimelige.

I Dansk Skovforening glæder vi os over, at formålet med den vejledning, Vurderingsstyrelsen skal lægge til grund ved fastlæggelsen af kategoriseringen – det såkaldte styresignal –  er at skabe klarhed og tydeliggøre den indbyrdes vægtning af de dele, der indgår i beslutningen om, hvilken kategori en ejendom tilhører – en bedømmelse, der så vidt muligt skal ske på grundlag af objektive data og kriterier.

De kriterier, der bliver sat op i vejledningen, finder vi imidlertid ikke tilstrækkelige til at opnå en kategorisering af ejendomme, der afspejler de faktiske forhold.

Produktion eller ej

Forudsætningen for, at en ejendom kan kategoriseres som en skovejendom, er, at der er tale om skov med et produktionspotentiale, men det er efter vejledningen ikke afgørende, om der foregår egentlig kommerciel skovdrift på ejendommen.

Det er svært at fastsætte klare objektive kriterier, der fx nemt kan erkendes på luftfoto, for, hvornår en skov har produktionspotentiale, og som samtidig tager hensyn til mere naturnære dyrkningsformer.

”De listede kendetegn for skove med produktionspotentiale er baseret på en ensporet, gammeldags plantageskovdriftsbetragtning, der ikke tager hensyn til nyere, naturtilpassede og bæredygtige driftsmetoder,” siger erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening, Tanja Blindbæk Olsen.

Dermed bliver det uklart, hvilken betydning det vil få for kategoriseringen af skovejendomme, der fx opererer efter mere naturnære skovdriftsprincipper.

Mindre ejendomme med urørt skov risikerer omkategorisering

Det fremgår klart i den overordnede beskrivelse, at urørt skov i vurderingsmæssig sammenhæng anses for at have et produktionspotentiale, uanset om ejeren har fraskrevet sig retten til at udnytte dette potentiale fx gennem en tinglyst aftale.

Men derudover fremgår det også, at det alligevel vil være af betydning ved vurderingen af, om mindre ejendomme kan kategoriseres som skovejendomme, hvor intensivt skoven dyrkes, eller om den ligger urørt.

Det samme vil i øvrigt gøre sig gældende for mindre landejendomme, der har lagt om til mere ekstensive driftsformer til gavn for naturen og klimaet.

Det er ikke rimeligt, at samfundet først efterspørger klima- og biodiversitetstiltag og så bagefter straffer de ejere, der har omlagt deres produktion, ved at give dem et skattesmæk i form af høj ejendomsbeskatning,” siger Tanja Blindbæk Olsen.

Hvis kriterierne fastholdes, vil ekstensivering af driften og udlæg af arealer til natur eller tiltag til gavn for klimaet – som fx udtag af lavbundsjorde – på den måde trække ned i vurderingen af, om en ejendom kan kategoriseres i en af produktionsjordskategorierne.

Og det vil betyde, at ejendomme, der i dag er kategoriseret som land- eller skovbrugsejendom, vil være tilbageholdende med at ekstensivere eller udlægge arealer til natur, fordi de risikerer at ender med en kategorisering som ejerbolig på landet.

Således vil det potentielt virke kontraproduktivt for regeringens målsætninger og ønsker på natur- og klimaområdet.

Læs hele Dansk Skovforenings høringssvar til styresignalet for juridisk kategorisering af ejendomme