Klima-skovfonden kan bidrage til at nå klimamålet

Regeringen har fremsat forslag om en dansk Klima-skovfond som bl.a. skal finansieres ved bidrag fra private. Midlerne skal bruges til skovrejsning som kan binde CO2. Flere skatteregler skal ændres hvis fonden skal være interessant for private, bl.a. at udgifter skal kunne straksafskrives og at grundværdien skal tilpasses en ny anvendelse. Læs lederen fra Skoven 10, 2020.

Regeringen har præsenteret en model for en ny dansk Klima-skovfond.

Fondens finansiering skaffes gennem salg af CO2-enheder og donationer fra både virksomheder og private. Indtægterne skal anvendes til at plante ny skov og udtage lavbundsjorde til gavn for klimaet. Arealerne skal forblive i privat ejerskab, mens arealanvendelsen ændres og bindes via tinglysninger for at sikre en varig klimaeffekt.

Skoven skal være produktiv

Klimapartnerskabet for Fødevare- og landbrugssektoren anbefalede i foråret 2020, at den årlige skovrejsning hæves fra de nuværende ca. 1.400 ha pr. år til 5.600 ha pr. år samtidig med at der satses på produktive skove. Det er der brug for at Danmark kan nå en 70 % CO2-reduktion (i forhold til 1990) allerede i 2030. Den målsætning forudsætter at de nye skove optager atmosfærisk kulstof og gerne hurtigst muligt.

Derfor er det positivt, at Klima-skovfonden lægger afgørende vægt på at projekterne skal opnå klima-effekter i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, og at effekterne skal dokumenteres og måles.

Skatteregler spænder ben for det gode initiativ

Skal skovrejsningen og udtagning af lavbundsjorderne komme godt fra start, så skal forudsætningerne være på plads. Dansk Skovforening har gentagne gange gjort opmærksom på, at særligt skatteregler modvirker lodsejernes villighed til at lægge jord til projekterne. Derfor skal den skattemæssige behandling af skovrejsning og anden ændret arealanvendelse ændres:

• Der skal tages hensyn til at der kan gå lang tid mellem tilplantningsudgifter og de første indtægter fra arealet. Dette er relevant i forhold til vurderingen af om driften fortsat kan vurderes som erhverv.
• Det skal sikres, at jordejerens udgifter i forbindelse med skovrejsningen kan straks-afskrives i anlægsåret.
• Grundværdien skal følge ændringerne i arealanvendelsen. Med den nuværende vurderingslov er arealanvendelsen fastfrosset. Det betyder, at arealer omlagt til skov eller natur i vurderingen fastholdes som produktive landbrugsarealer, og at ejerne fortsat skal betale en høj jordskat.

Hvordan findes arealerne?

Når de skattemæssige udfordringer er løst, skal arealerne findes. Udtagning af jord til både skovrejsning og lavbundsjorde har tidligere vist sig vanskelig. Lovgrundlaget for Klima-skovfonden er måske en del af løsningen.

Lovteksten giver mulighed for individuelle løsninger, der involverer den enkelte lodsejer og samtidig fjerner noget af det administrative arbejde fra ejerens bord. Dertil kommer en finansieringsmodel der dækker alle anlægsudgifter i projekterne. Det vil givetvis give en ny interesse fra lodsejere.

Forbedrede ordninger fjerner imidlertid ikke kampen om arealerne. Mange politiske målsætninger for fødevareproduktion, klima, energi, vandmiljø og biodiversitet betyder et øget behov for at tænke på tværs af sektorer for at opnå både synergi og omkostningseffektivitet.

Fonden bør derfor gives mulighed for også at anvende multifunktionel jordfordeling som instrument i sit arbejde. Det vil give en mere optimal udnyttelse af landets begrænsede jordressource og skabe bedre sammenhæng i dagens brug af landskabet.