Klimafremskrivningen mangler opdaterede analyser for skov

Energistyrelsen har netop udgivet rapporten Klimastatus og -fremskrivning 2023, der viser en aftagende årlig kulstofbinding i de danske skove frem mod 2035. Der er dog flere fejl og mangler i klimafremskrivningen for skovene.

Hvert år udgiver Energistyrelsen Klimafremskrivningen – en teknisk og faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser og energiforbrug og -produktion vil udvikle sig frem mod 2035 ved et såkaldt ”frozen policy”-scenarie, hvor gældende politiske aftaler er udgangspunktet.

For skovene anvender Klimafremskrivningen 2023 de samme forudsætninger som i 2022. Det betyder, at danske skove og træprodukter samlet går fra relativt store årlige nettooptag af drivhusgasser fra 1990 og frem til i dag, til at de fremadrettet vil få betydeligt mindre årlige nettooptag. Det skyldes særligt den historiske skovudvikling og aktuelle aldersklassestruktur og deraf følgende forventede tynding og hugst.

Og forudsætningerne i fremskrivningen er sådan set overordnet rimelige, usikkerhederne taget i betragtning. Dog underestimerer skovfremskrivningsmodellen skovens CO₂-optag i forhold til den årlige skovstatistik.

Fremskrivningen bygger samtidig på en antagelse om, at der årligt rejses 2000 ha privat skov med tilskud fra Landbrugsstyrelsen, hvilket de senere år har vist sig at være for optimistisk. På den anden side viser skovstatistikken, at der finder en del skovrejsning sted uden tilskud, som ikke regnes med.

Energistyrelsen overvejer at opdatere skovfremskrivningen næste år for at tage højde for de ovenstående udfordringer, hvilket Dansk Skovforening bakker fuldt op om. Samtidig vil der næste år også blive set nærmere på følsomhedsberegninger af mulige klimaeffekter ved regeringens målsætning om 250.000 ha skovrejsning.

Mindre biomasse til energiformål

Udover at beskrive skovene forventede klimaeffekt belyser Energistyrelsen også el- og fjernvarmesektorens samlede udledninger for perioden 1990-2035. Her forventes CO₂-udledningen fra sektoren at falde til ca. 0,1 mio. ton CO₂e i 2030, hvilket svarer til en reduktion på mere end 99 procent i forhold til 1990-niveauet.

Den store reduktion sker som følge af udviklingen i el- og fjernvarmesektoren, der er karakteriseret ved en næsten fuldstændig omstilling til vedvarende energi. Det er især et resultat af udfasningen af kulfyret kraftvarme på centrale værker, konvertering til biomasse samt fortsat udbygning med vindmøller og solceller.

I overensstemmelse med opgørelsesreglerne i FN opgøres forbrænding af biomasse som en nuludledning i den forbrugende sektor, da udledningen allerede er taget med i regnskabet ved høsten af biomassen.

Derfor har Energistyrelsen beregnet de biogene CO₂– udledninger fra det samlede danske forbrug af biomasse til energirelaterede formål. Her fremgår det, at træbaserede CO₂-udledninger (træflis, træpiller og træ øvrig) i el- og fjernvarmesektoren i 2021 udgjorde 9,4 mio. ton CO₂e. Frem mod 2035 vil de falde til 4,6 mio. ton CO₂e.

Det største fald forventes at ske på træpiller, mens forbruget af træflis forventes at holde sig mere stabilt.