Klimarådet finder anbefalinger om øget skovrejsning interessant

Klimarådet har analyseret klimapartnerskabernes anbefalinger. De finder anbefalingerne om skovrejsning og øget træproduktion interessante, mens de stadig er skeptiske overfor brug af biomasse til energiformål.

Klimarådet har gennemgået klimapartnerskabernes anbefalinger og vurderet indsatser og forslag op i mod Klimarådets egne anbefalinger til regeringen ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”.

Selvom Klimarådet påpeger at der er overlap i mellem anbefalingerne fra partnerskaberne, så er det deres vurdering, at partnerskaberne alligevel finder reduktioner nok til at overholde 70-procentsmålet.

Rådets fokus har været at se på:

• Forslag til reduktionsindsatser – kommer vi i mål? Er der overlap mellem indsatserne?
• Er indsatserne og virkemidlerne omkostningseffektive og peger de frem mod 2050?

Skovrejsning og brug af ammetræer er interessant

Flere af klimapartnerskabernes anbefalinger har betydning for skovene og anvendelsen af træ til produkter og energi.

Særligt bemærker Klimarådet, at reduktionspotentialet for CO2-binding i jorder og skove er større i anbefalingerne fra Fødevare- og landbrugspartnerskabet end rådet selv har regnet med:

Klimapartnerskabet foreslår nogenlunde samme tilplantning med ny skov, som Klimarådet, men peger på muligheden for at ændre dyrkningspraksis i de eksisterende produktionsskove. Det foreslås her, at der plantes hurtigt voksende ammetræer i forbindelse med genplantning af produktionsskovene, hvilket kan give en betydelig reduktion i nettoudslippet af drivhusgasser i 2030, men det er vigtigt bemærke, at udslippet vil stige igen, når disse træer fældes efter måske 10-15 år.

Begge disse indsatser er relevante, og Klimarådet vil i kommende analyser se nærmere på forslagene.

Godt perspektiv i forslag om CO2-krav til byggematerialer

Et reduktionsforslag som Klimarådet ikke selv har med i deres rapport, er forslaget fra Byggeri- og anlægssektorens klimapartnerskab om et CO2-krav til byggematerialer, som gradvist skal skærpes frem til 2030.

Her vurderer Klimarådet:

Afhængig af den konkrete udformning af et sådant krav, synes der at være gode perspektiver i dette forslag, da det vil kunne give et incitament til at øge brug af træ og fibermaterialer som byggemateriale, medføre grønnere (og mindre) forbrug af cement og øge genanvendelsen af byggematerialer.

Bekymring for biomassens betydning i energisektoren

Omstillingen i energisektoren er særligt i fokus. Her fremhæver Klimarådet at anbefalingen fra Energi- og forsyningssektorens partnerskab om en hurtig udfasningen af kul og naturgas er positivt, men rådet skeptisk overfor et øget brug af biobrændstoffer og fortrængningskrav i transportsektoren.

Klimarådet peger på behovet for klare bæredygtighedskriterier, når der anvendes biomasse til energiformål. Samtidig er Klimarådet bekymret for om tilgængeligheden af bæredygtig biomasse er tilstrækkelig på sigt. Klimarådet er således stadig kritiske over for brugen af biobrændstoffer i energi- og transportsektoren og udtaler:

Klimarådet er kritisk over for det store fokus på biobrændstoffer, da de enten ikke er klimabæredygtige, eller hvis de er, vil være relativt dyre at fremstille og lægge beslag på sparsomme bioressourcer, der kunne være anvendt mere effektivt andetsteds

Dansk Skovforening har fremført, at der er tale om restprodukter fra skovproduktionen, som pt. ikke finder alternativ kommerciel anvendelse. Vi vil fortsætte arbejdet for en bedre forståelse for det blandt politikerne.

Mere positive er Klimarådet i forhold til anbefalingen fra Partnerskabet for energi- og forsyningssektoren om udvikling af avancerede biobrændstoffer gennem blandet andet Power-to-X-teknologien, hvor CO2 fra fx afbrænding af træ i samspil med brint omdannes til flydende biobrændsler. Rådet peger dog på, at det endnu er en dyr teknologi.

Klimarådet foretrækker pisk frem for gulerod

Klimarådets største bekymring går på, om partnerskabernes foreslåede omstillingselementer og virkemidler er omkostningseffektive.

Klimarådet har i sine egne anbefalinger foreslået en CO2-afgift, mens partnerskaberne i højere grad peger på tilskud, hvilket Klimarådet er skeptisk overfor.

Særligt peger rådet på at Klimapartnerskabet for Fødevarer og landbrug foreslår alle reduktionstiltag finansieret gennem tilskud.

Det er dog ikke helt korrekt. I beregningerne for den øgede produktion i de eksisterende skove ved brug af ammetræer antages det, at omkostningerne udlignes af de indtægter, der kommer på et senere tidspunkt ved salg af træerne til produktion af træbiomasse. Samtidig vil en øget anvendelse af ammetræer medføre en højere kvalitet og dermed salgspris af de oprindelige træer, hvorved indtægterne øges yderligere.

For at få den ønskede reduktion fra en øget produktion i skovene vil det kræve, at skovejerne selv investere i kulturfasen ved at indplante hurtigtvoksende træer. En investering skovejerne er villige til at lave, hvis der er et marked for biomassen fra ammetræerne, når de skal udtages af skovkulturerne.

Forudsætningen for at den antagelse er, at der i perioden frem til 2050 er en tilstrækkelig høj efterspørgsel efter træ til biomasse. Efterspørgslen her er meget afhængig af den politiske regulering af energisektoren.