Klimarådet foreslår “ny hverdag” med mere dyrket skov
Danmark kan reducere sine udledninger med 90 procent med kendte tiltag. Men hvis vi skal helt i mål, er mere produktionsskov en del af svaret, lyder det i Klimarådets scenarie "Ny Hverdag". Det fremgår af ny rapport, hvor rådet også fremhæve urørt skov som klimaværktøj – men det er en forkert vej at gå, mener Dansk Skovforening.
Foto: Colourbox
”Danmark kan nå langt med brug af kendte tiltag.”
Sådan skriver Klimarådet i sin nye rapport Danmarks klimamål i 2050. Med kendt teknologi og planlægning viser Klimarådets nye rapport således, at vi forventeligt kan nå 90 procents reduktion af vores udledninger i forhold til 1990.
Men langt er ikke nok, og derfor forsøger Klimarådet at anskueliggøre vejen mod 100 procents reduktion i 2050, som Danmarks officielle målsætning, der er vedtaget i klimaloven.
Ny hverdag med mere træproduktion
Et af de tiltag, vi allerede kender i dag, og som hviler på ældgammel ’teknologi’, er skovrejsning. Og ifølge Klimarådet er ny produktionsskov et vigtigt omstillingselement, som bør prioriteres allerede nu. I hvert fald i det ene af to scenarier, som rådet stiller op.
Rapporten præsenterer nemlig to mulige strategier til at indfri Danmarks ambitiøse klimamål: ”Ny Hverdag” og ”Ny Teknologi”.
Med strategien ”Ny Hverdag” peger Klimarådet bl.a. på behovet for store arealer til produktionsorienteret skovrejsning og produktion af biogent kulstof til fangst og lagring af biogent kulstof (BECCS) – en tilgang, som Dansk Skovforening bifalder.
For at nå 100 procent reduktion i 2050 læner rådet sig i sine beregninger op ad regeringen og trepartens ønske om 250.000 ha skovrejsning. I sit regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” har regeringen dog også barslet med et endnu mere ambitiøst klimamål, nemlig 110 procent reduktion i 2050. Skal disse ekstra 10 procent indfries, er der ifølge Klimarådet behov for 500.000 ha ny produktionsskov inden 2050.
Sender regning videre med urørt skov
Det er dog ikke kun den dyrkede skov, som skal fremmes i Klimarådets nye, foreslåede “hverdag”. Også urørt skov er en central del af rådets vej mod klimaneutralitet. Konkret foreslår rådet 438.000-460.000 ha urørt skov i 2050 alt efter scenarie og klimamål.
Rådet tildeler altså fortsat urørt skov stor betydning i klimakampen.
Men præmissen om at bruge den urørte skov som et afgørende klimavirkemiddel er forbundet med stor lækageeffekt. Når det gælder biomasse, forholder Klimarådet sig ganske vist til denne pointe, idet rådet foreslår, at Danmark ikke bør importere biomasse fra 2050. Et sådan forslag lufter de dog ikke for gavntræets vedkommende. Det er en fejl i vores verden.
Dermed bør import af træ stilles samme antagelser som biomasse. Fokus bør derfor også afspejle, at den danske træ- og møbelindustri i øjeblikket kun er i stand til at forsyne sig med op til 20 procent dansk træ, hvis hele den danske produktion af gavntræ blev inden for landets grænser. Resten importeres fra andre landes skove.
Det store fokus på urørt skov som klimavirkemiddel vil derfor ligeledes sende en regning videre til de lande, som i stedet for Danmark skal høste det træ, som verdensmarkedet i stigende grad efterspørger.
Ingen import af biomasse
I modsætning til Klimarådets strategi om en ”Ny Hverdag” er det den teknologiske løsning DACCS (Direct Air Carbon Capture and Storage), der er det primære virkemiddel i den alternative vej, som rådet kalder ”Ny Teknologi”. DACCS trækker CO2-molekyler direkte ud af atmosfæren for herefter at lagre kulstoffet. Et teknologisk træ, om man vil.
I begge af Klimarådets scenarier (”Ny hverdag” og ”Ny teknologi”) er der dog nogle fælles rammebetingelser, som skal opfyldes:
- 30 procent af Danmarks areal skal være beskyttet natur
- Der skal ingen import være af bioressourcer til energiformål og kulstoflagring efter 2050
- Der skal produceres grønne brændstoffer til international transport
Alle ovenstående elementer kræver kulstof. Derfor understreger Klimarådet også, at der bliver kamp om det biogene kulstof for at indfri alle målene. Særligt forslaget om, at der efter 2050 ikke længere skal importeres biomasse, må antages at øge konkurrencen om den danskproducerede, bæredygtige træbiomasse, hvis det meget ambitiøse mål skal nås.
Hvad mangler for at nå målene? Med den kendte grønne omstilling, vi ser i dag, vil Danmark ifølge Klimarådet udlede 13,1 mio. ton CO2e i 2050. Samtidigt vil vi dog også optages 5,5 mio. ton CO2e – primært gennem skove, teknologien BECCS (Bioenergy Carbon Capture and Storage) og meget lidt gennem biokul. Det giver en samlet nettoudledning på 7,7 mio. ton CO2e i 2050, hvilket svarer til en reduktion på 90 procent i forhold til de samlede danske udledninger i 1990. For at indfri 100 procent-målsætningen er der derfor behov for at finde yderligere 7,7 mio. ton CO2e ved yderligere politiske tiltag – og det dobbelte, hvis regeringens 110-procentsmål indskrives i klimaloven. Vil regeringen nå sit ambitiøse mål, skal der derfor findes knap 16 mio. ton CO2e yderligere i 2050, hvilket kræver massivt optag og lagring på det danske areal. I dag er det kun skovene samt puljen for høstede træprodukter (HWP), der bidrager med et netto-optag i den danske emissionsopgørelse. Fra 2025 forventes BECCS at levere de første optag og efterfølgende også bidrage positivt i regnskabet.