Klimarådet: Lang vej til skovrejsningsmål

I sin nye statusrapport råber Klimarådet vagt i gevær: Skovrejsningen går for langsomt, og der er behov for flere ressourcer til sagsbehandling og bedre incitamenter, hvis vi skal nå klimamålene.

Klimarådet har netop udgivet en ny rapport med en vurdering af, hvor langt Danmark er ift. at nå klimamålene ud fra den nuværende politik.

Statusrapporten druknede dog noget i dagens største nyhed, da den udkom samme dag, som statsminister Mette Frederiksen udskrev valg til Folketinget. Rapporten indeholder ikke desto mindre vigtige konklusioner om især skovrejsningens rolle i den grønne omstilling.  

I rapporten skriver Klimarådet, at den grønne treparts omlægning af det danske landskab til gavn for bl.a. klimaet er gået i gang, men der er stadig meget langt til målet, som bl.a. inkluderer rejsning af 250.000 ha ny skov inden 2045 og udtagning af 140.000 ha lavbundsjord frem mod 2030. 

“På nuværende tidspunkt er der meget lang vej til de to mål, og Klimarådet ser en væsentlig risiko for, at de to mål ikke nås,” skriver Klimarådet i rapporten. 

Advarslen skyldes i høj grad, at skovrejsningen går for langsomt. Ved årsskiftet var der frist for ansøgninger til den nye nationale skovrejsningsordning, hvor lodsejere kan få tilskud på 75.500 kr./ha for at plante ny produktionsskov. Her var forventningen, at der skulle komme ansøgninger for 10.000 ha, men der kom kun ansøgninger for knap 2100 ha. 

“Det giver rynkede bryn i forhold til, om skovrejsningsordningen er skruet rigtig sammen til at komme op i gear,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen, chefkonsulent i Dansk Skovforening. 

I rapporten peger Klimarådet da også på, at “den nuværende tilskudsstruktur og reglerne for arealerne gør det ofte mere attraktivt at vælge midlertidige ordninger frem for permanent udtagning af landbrugsjord. Det gør det vanskeligt at gennemføre udtagningsprojekterne i det tempo, der er nødvendigt for at nå målene.” 

Dansk Skovforening har tidligere anbefalet en differentieret tilskudsordning i forbindelse med skovrejsningen.

Langsom sagsbehandling 

Klimarådet fremhæver også en anden faktor, som bremser arealomlægningen, herunder skovrejsning: Sagsbehandlingen. Klimarådet anbefaler, at regeringen sikrer markant flere ressourcer til sagsbehandling i både kommuner og stat, hvis projekter skal kunne realiseres i takt med de politiske mål. 

Og det er en anbefaling, Dansk Skovforening også tidligere er kommet med, og tallene fra sagsbehandlingen i den første runde af den nye skovrejsningsordning taler da også deres tydelige sprog: Pr. 1. februar var kun 53 ud af 298 ansøgninger om tilskud til skovrejsning behandlet, og 1. marts – ved plantesæsonens begyndelse – er det kun halvdelen, der har fået behandlet deres ansøgning. 

Flaskehalsen opstår både i kommunerne og i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – det kan du læse mere om i den kortlægning af barrierer for skovrejsning, som Dansk Skovforening har udarbejdet.  

”Vi står i en situation, hvor reel klimahandling er blevet en skrivebordsøvelse. Når kun en brøkdel af ansøgningerne får tilsagn, er det ikke bare et administrativt problem – det er et kommunalt, styrelsesmæssigt og politisk ansvar, der ikke bliver løftet,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen. 

Klimarådets rammer forbi med fokus på urørt skovrejsning 

Klimarådet peger særligt på, at incitamenterne til etablering af urørt skovrejsning skal styrkes, hvor der i dag er 75.500 + 15.000 kr./ha at hente. Målet er, at 100.000 ha af den grønne treparts skovrejsning skal være urørt skov, men i første skovrejsningsordningens første runde er der kun kommet ansøgninger for 19 ha urørt skov, hvilket får Klimarådet til at fremhæve usikkerheden for, om trepartens klimaeffekt kan realiseres og efterspørge bedre muligheder for at rejse urørt skov. 

Urørt skovrejsning er dog ikke det bedste klimatiltag, det er i højere grad et naturtiltag sammenlignet med en produktiv skovrejsning, og derfor bør vi først og fremmest fokusere på, hvordan der kommer gang i rejsningen af de 150.000 ha produktionsskov: 
 
”Produktiv skovrejsning har et langt større CO₂-optag og er derfor afgørende for de danske klimamål. Når Klimarådet fremhæver urørt skovrejsning som et klimainstrument, risikerer det at være på omkostning af de tiltag, der kan levere væsentlig højere klimareduktioner i de vigtige måleår 2045 og 2050,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen.