Klimarådet: Skovrejsning vil bidrage markant til landbrugets omstilling

I en ny analyse af landbrugets omstilling gennem en drivhusgasafgift vurderer Klimarådet, at skovrejsning vil bidrage markant til omstillingen. Dansk Skovforening minder om, skovrejsningen ikke kun skal behandles som CO2-lager – hvis skovrejsning skal have den ønskede klimaeffekt, er det vigtigt, at den bliver til bæredygtigt drevet skovarealer, der også kan levere træ til den grønne omstilling.

Foto: Pixabay

Klimarådet har netop udgivet analysen “Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”, som undersøger effekten af en drivhusgasafgift på danske landbrugsbedrifter og bedrifternes muligheder for tiltag, der kan få land- og skovbrugssektoren i mål med 55-65 procents reduktion i 2030.

Analysen beskriver et scenarie, hvor afgiften sættes til 750 kr. pr. ton CO2, og Klimarådets konklusion er, at det vil føre til en reduktion i landbrugets klimaaftryk på 45 procent ift. 1990-niveau.

Reduktionerne kan dels komme fra et såkaldt teknisk omstillingselement, hvor den eksisterende produktion kun ændres marginalt. Her er skovrejsning og flere læhegn nævnt som mulige tiltag, der kan øge CO2-optaget. Og dels kan de komme fra såkaldt strukturel omstilling på bedriften, hvor der sker en omlægning til en anden produktionsform eller -type, fx fra husdyrproduktion til planteavl. Her er skovlandbrug nævnt som en mulig omstilling.

Skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde vil ifølge Klimarådet alene stå for halvdelen af de 45 procents reduktion, fordi de er billige virkemidler til at reducere udledninger og øge optaget på bedrifterne.

Her fremstiller Klimarådet et scenarie, hvor der samlet rejses 225.000 ha skov som effekt af afgiftens indførsel. 165.000 ha findes på planteavlsbedrifter, der anses for at have større muligheder for at rejse skov og etablere læhegn på deres arealer. Det svarer til, at 50 procent af planteavlsbedrifternes reduktioner findes ved skovrejsning, hvorimod svine- og malkekvægbedrifterne finder henholdsvis 20 og 10 procent af deres reduktioner her.

Skovrejsning er ikke kun teknisk omstilling

Dansk Skovforening mener, at det er vigtigt, at skovrejsning ikke kun behandles som et teknisk omstillingstiltag, der øger bedrifternes optag. Hvis skovrejsning udføres rigtigt og i større skala, vil der også være tale om en strukturel ændring, hvor skoven over tid vil bidrage til bedriftens produktion.

Hvis skovrejsningen skal have den ønskede klimaeffekt, er det nemlig essentielt, at der ikke kun bliver tale om tilplantning af de ukurante hjørner på de enkelte bedrifter, men at der tænkes i større sammenhængende skovarealer, der kan drives bæredygtigt. På den måde vil der være økonomi i skovrejsningen for ejerne, og skovene vil have høj klimaeffekt for samfundet ved både at optage CO2 og levere træ til den grønne omstilling.

Vi har derfor særligt et ønske om, at der bliver skabt incitamentsstrukturer, som motiverer landmænd til at plante skov i en større skala, end hvad vi kender i dag