Klimarådet: Vejen til klimamål er gået fra ”utilstrækkelig” til ”usikker”
Det er svært at forudse, hvor store fremtidige drivhusgasudledninger kommer til at blive. Det understreger Klimarådet, som hvert år kommenterer klimafremskrivningen, der ifølge rådet er gået fra utilstrækkelig til usikker – hvilket blandt andet skyldes den nye skovfremskrivning.
Foto: Malene Breusch Hansen
Klimarådet har præsenteret sin årlige kommentering af klimafremskrivningen.
Og i år har ordlyden ændret sig fra, at klimapolitikken har været ”utilstrækkelig”, til at rådet nu beskriver indfrielse af klimamålene som ”usikre”.
Usikkerhederne bunder blandt andet i de nye opgørelser, der viser færre udledninger fra lavbundsjorde, samt at skovene optager mere CO2, end tidligere beregninger antog.
De nye opgørelser viser, at klimamålet for 2025 (50-54 procent reduktion) med meget stor sandsynlig bliver indfriet. Og i 2030 er mankoen for indfrielse af 70 procent-målsætningen reduceret til 1,5 mio. ton CO2e.
Klimarådet understreger i sin kommentarer, at 2030-målet fortsat kræver fokus på implementering af allerede vedtaget politik – samt udvikling af nye klimatiltag.
Uundgåelige usikkerheder
Selvom Klimarådet betegner den seneste klimafremskrivning som usikker, noterer den sig alligevel, at fremskrivningen er solidt fagligt funderet.
Usikkerheder i beregninger fra fx skovene er nemlig ikke til at undgå. Det er en del af spillereglerne, at vi må beregne klimaeffekterne, så godt som muligt. Og med klimafremskrivningen fra i år skulle vi være kommet tættere på virkeligheden, da skovenes klimafremskrivning nu opgøres efter en ny og mere retvisende metode.
Og den nye skovfremskrivning har ændret billedet, da skovene nu ser ud til at bidrage med et væsentlig højere optag en hidtil antaget. Det er dog vigtigt at understrege – som seniorforsker ved IGN Thomas Nord Larsen bl.a. sagde til DR – at ”der ikke er blevet bundet et gram mere CO2 ude i den virkelige verden”. Men fremskrivningen understreger skov som et effektivt redskab i kampen mod klimaforandringer.
Selvom vi nu har fået en ny og bedre skovfremskrivning, indeholder den stadig store usikkerheder. Den levende kulstofpulje i de danske skove er godt og vel 150 mio. ton CO2e. Og med en usikkerhed i beregningerne på ca. én procent kan det betyde, at fremskrivningen skyder forbi med op til 1,5 mio. ton CO2e – i begge retninger. Og da Danmark mangler at reducere sine udledninger med netop 1,5 mio. ton CO2e i 2030, kan usikkerhederne fra alene skovenes bidrag potentielt betyde, at vi når det nationale klimamål. Men det kan også betyde, at mankoen i stedet forhøjes til 3 mio. ton CO2e. Det er en usikkerhed, vi må leve med – men som også er vigtig at huske på.
Disse usikkerheder skal vi naturligvis ikke satse på i klimapolitikken, da det aldrig har været fornuftigt at smide alle æggene i samme kurv. Og der er for alvor behov for reduktioner i de resterende sektorer.
Store udsving i skovens optag
Skoven og puljen for høstede træprodukter (HWP) er de eneste elementer i den samlede emissionsopgørelse, som for nuværende leverer netto-optag. Alle andre sektorer har netto-udledninger. I Klimarådets kommentering kan det for det utrænede øje dog fremstå, som om skovene også står for netto-udledninger:
” I den nye skovfremskrivning forventes udledningerne frem mod 2030 at svinge mellem en minimal nettoudledning på -3,1 mio. ton CO2 til en maksimal nettoudledning på -0,8 mio. ton”
Teknisk set er formulering korrekt. En negativ udledning er det samme som et optag. Derfor kunne man med fordel skrive at, skovene leverer et netto-optag på mellem 0,8 og 3,1 millioner ton CO2. Det er i hvert fald lettere at forstå.
Vi ser ind i en fremtid, hvor andre sektorer også kommer til at bidrage med netto-optag. Og eftersom skovene siden 1990 har leveret netto-optag – og jf. den nye skovfremskrivning bliver ved med at gøre det – bliver det ikke sidste gang, vi skal formulere os ud af det.
Dertil kan det bemærkes, at vi i fremtiden forventer at implementere nye teknologier, som på linje med skovene vil fjerne CO2 fra atmosfæren, hvorfor vi fremover i højere grad kommer til at forholde os til både udledninger og optag fra flere sektorer.