Klimaregnskab har store begrænsninger
Danmarks klimaopgørelser anno 2026 har store begrænsninger og usikkerheder – og risikerer at danne et misvisende grundlag for at træffe politiske beslutninger om Danmarks klimafremtid.
De seneste to uger har der været høringsfrist på både Global afrapportering (GA26) og Danmarks Klimastatus og -Fremskrivning (KF26) – to opgørelser, der tilsammen viser Danmarks samlede klimaaftryk.
De to opgørelser belyser imidlertid Danmarks klimapåvirkning fra to forskellige vinkler: Mens KF26 viser klimaaftrykket fra Danmarks produktion, viser GA26 klimapåvirkningen fra landets forbrug.
Og netop denne forskel giver GA26 nogle ulemper som selvstændig publikation, bl.a. når det gælder diskussionen om Danmarks brug af biomasse i energisektoren. Den forbrugsbaserede tilgang medtager nemlig kun udledningen fra biomassen, når den bliver brugt til energi, og medtager ikke det optag af CO2, der sker ude i skoven.
Billedet af biomassens reelle klimaaftryk bliver med andre ord skævvredet, når biomassens anskues løsrevet fra det biogene kredsløb mellem skov og energisektoren, som den er en del af. Det betyder, at selvom biomasse er en vedvarende energikilde, kommer den i GA26 til at fremstå med samme klimapåvirkning som fossile kilder.
Og problemet er, at det dermed er ikke et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutninger om Danmarks politiske prioriteringer af klimaindsatser. Dette til trods bruges opgørelsen i GA26 i praksis ofte til at dragebredere konklusioner, end metoden tillader.
Samtidig fremgår det af den nye regerings regeringsgrundlag, at regeringen vil have øget fokus på konsekvenserne af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Derfor har Dansk Skovforening i høringen af GA26 efterlyst, at den indeholder større klarhed om metodens begrænsninger, så det tydeligere fremgår, hvilke konklusioner der kan drages på baggrund af opgørelsen – og måske vigtigst hvilke der ikke kan.
”Med Global Afrapportering i hånden argumenterer kritikere af biomasse ofte for, at brug af biomasse medfører en øget mængde CO2 i atmosfæren. Men det er ikke korrekt, for den kommer fra et system, hvor der samtidig sker et optag, som neutraliserer udledningen,” siger chefkonsulent i Dansk Skovforening, Mathias Lykke nygård Johansen.
Et andet ofte brugt argument er, at der er en tidsmæssig forskydning mellem udledningen fra biomasse og optag i skovene, men det er heller ikke korrekt, når man ser hele systemet samlet:
“Optaget i skovene er kontinuerligt større end den udledning, der kommer fra biomasse – altså er der heller ingen tidsmæssig forskydning mellem optag og udledning, og skovene som system med produktion af træ og biomasse og optag af CO2 fra atmosfæren fjerner mere CO2, end de udleder,” fastslår Mathias Lykke Nygård Johansen.
Usikre tal for skovene
Samtidig med den GA26 udkommer KF26, der omvendt opgør Danmarks klimapåvirkning set fra et produktionsperspektiv. Og her er desværre flere større usikkerheder at finde i år.
Først og fremmest bygger tallene for skov på en fremskrivning af tidligere tal og ikke som før på nye tal fra Danmarks Skovstatistik. Det skyldes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø stadig arbejder på at udgive deres første skovstatistik – en opgave, som styrelsen hjemtog fra Københavns Universitet i januar 2024.
Det betyder, at vi pt. Ikke ved, om tallene i KF26 afspejler virkeligheden uden i skovene:
“Det er utilfredsstillende, og vi har en klar forventning om, at problemstillingen bliver løst inden næste års opgørelse,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen.
Derudover medregner KF26 den grønne treparts skovrejsning i et urealistisk højt tempo. For det kortsigtede klimamål gør det ikke den helt store forskel, men:
“Når vi kigger langsigtet – til 2045 og 2050 – har det stor indflydelse, at klimafremskrivningen overestimerer klimaeffekten fra skovrejsning,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen.
Dermed må de langsigtede klimaeffekter fra skovrejsning formentlig løbende nedjusteres, og det kan i sidste ende sætte indfrielsen af klimamålene i fare. Dansk Skovforening opfordrer derfor til, at indfasningen af klimaeffekten fra skovrejsning revurderes, så vi ikke kommer til at træffe politiske beslutninger om Danmarks klimafremtid på et misvisende grundlag.