Kolde klimascenarier kalder på risikospredning i skove

Et nyt hollandsk studie forudser markant koldere klima i Europa allerede om få år, selvom den globale opvarmning umiddelbart peger på varmere vejr. De usikre spådomme bekræfter dog kun, hvad der altid har været god latin i skovbruget, forklarer seniorkonsulent i Dansk Skovforening.

Foto: Colourbox

Kloden bliver varmere med det menneskelige udslip af drivhusgasser. Men måske bliver klimaet faktisk markant koldere i Danmark og Europa allerede om 15-20 år, hvis man skal tro et nyt hollandsk studie.

Resultaterne lægger sig op af et dansk studie fra sidste år, der havde nogenlunde samme konklusion: At den del af Golfstrømmen, der fører varme fra de centrale verdenshave op til Europa, risikerer at bryde sammen indenfor de næste 40 år på grund af den smeltende grønlandsis. Bliver dette scenarie til virkelighed, kommer det danske klima ifølge TV2 til at ligne det nuværende klima i Canada eller Alaska.

Det paradoksale ved forskernes klimaspådomme, er, at mens det globale klima i øjeblikket bliver varmere, risikerer det europæiske klima pludselig at blive iskoldt.

Fremtidens danske klima er altså omgærdet af store usikkerheder. Og det rejser et afgørende spørgsmål for skovejerne: Hvordan skal fremtidens skov planlægges, når man ikke ved, om de træer, der plantes i dag, vil vokse i et klima, der minder om Alaskas isvintre eller Sydtysklands milde temperaturer?

Risikospredning, lyder det overordnede svar fra Marie-Louise Bretner, seniorkonsulent i Dansk Skovforening.

”For som Storm P. ville sige det, er det svært at spå. Især om fremtiden. Det understreger jo bare det, der altid har været god latin i skovbruget – at man skal have lidt på alle hylder.”

To veje til robuste skove

Skal skovejere gardere sig mod fremtidens usikkerheder, er det afgørende at skabe modstandsdygtige skove, forklarer hun.

”Der er jo flere forskellige måder at skabe en robust skov på. Første og fremmest handler det selvfølgelig om at spille på flere heste, så man ikke står med hatten i hånden, hvis en træart pludselig ikke længere trives i det danske klima”

Hun peger også på en ny artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, der anviser to forskellige veje til at skabe resiliens i dyrket skov. Den ene mulighed er at arbejde med naturen og skabe en såkaldt ’økologisk resiliens’. Alternativt kan der skabes en menneskabt ’forceret resiliens’, lyder det i den videnskabelige artikel.

”Ud over at vælge et bredt spænd af træarter, kan man som skovdyrker også foretage andre aktive valg,” forklarer Marie-Louise Bretner om den forcerede resiliens og uddyber:

”Fx ved at plante forædlede provenienser, der er resistente overfor skadevoldere, og som kan tåle et bredere temperaturspænd. Eller ved at lave sanitetshugster i bevoksninger ramt af barkbiller.”

I modsætning til den forcerede resiliens står den økologiske resiliens ifølge Nature-artiklen. I stedet for mange aktive handlinger, hviler skovdyrkningen her i stedet på, at skoven selv skal kunne modstå naturens luner.

”Her er idéen, at man ved at skabe en meget forskelligartet og uensaldrende skov arbejder med naturens principper for at skabe et resilient økosystem, der selv kan klare ærterne ved klimakatastrofer.”

Ifølge forskerne bag Nature-artiklen er det netop denne tilgang, der skaber den mest resiliente skov. Marie-Louise Bretner påpeger dog, at der er tale om to yderpunkter, og at der er et kontinuum af muligheder for den enkelte skovejer.

”Først om fremmest må man jo tage udgangspunkt i den skov, man har. Men der er også god grund til at tage stilling til, hvor man skal hen. For fremtiden er mere usikker end nogensinde før.”

For de fleste skovejere vil retningen dog også afhænge af andre parametre end resiliens og modstandsdygtighed, forklarer hun.

”Vi har alle sammen forskellige risikoprofiler, så beslutningen om, hvor man skal hen med sin skov, er også en afvejning mellem forretningskrav, sikkerhed i dyrkningen og andre værdier som fx rekreativ udfoldelse.”