Kommentar til klimastatus: Sæt turbo på produktionsskov

Klimarådet mener, at vi kan nå klimamålene i både 2025 og 2030. Nu skal sporene mod 2050 lægges, og der kan vi med fordel prioritere at rejse den grønne treparts produktionsskove, der vil give et stort bidrag til klimaet på længere sigt.

Foto: Colourbox

Klimarådet er netop udkommet med deres årlige statusrapport, og her i 2025-versionen vurderer rådet nu for første gang, at det er “anskueliggjort”, at vi når 2030-målet, som foreskriver 70 procents reduktion i udledning ift. niveauet i 1990. Det skyldes især nye politiske reguleringer af landbruget, som gør, at vi lige akkurat kan nå de 70 procent. 

Dermed er det vigtigt nu at rette blikket mod klimamålet for 2050 – et meget ambitiøst mål, hvor Danmark skal reducere udledninger med 110 procent ift. 1990. 

Og her bliver ændret arealanvendelse med udtagning af landbrugsarealer og omlægning til natur og skovrejsning en nøglefaktor, lyder det fra rådet. Særligt skal der hastighed på implementeringen af skovrejsningsdelen af den grønne trepartsaftale for at fremskynde en klimaeffekt.  

Aftalens 250.000 ha skovrejsning er fordelt på 150.000 ha produktionsskov og 100.000 ha urørt skov. Klimarådet tilskriver i den forbindelse den urørte skov en stor klimagevinst, hvilket den også kan være på kort sigt, fordi vi på den måde tilbageholder en udledning fra skoven i form af hugsten. Men tilgangen tager ikke højde for lækageeffekten, hvor behovet for træ forventeligt i stedet vil blive dækket af hugst i andre lande, så klimaeffekten globalt set udebliver. 

Skulle man prioritere skovrejsningsindsatsen med klimaet i fokus, anbefaler Dansk Skovforening derfor, at der bliver sat turbo på de 150.000 ha produktionsskove: 

“De kan for alvor vil bidrage med et højt optag på langt sigt og dermed til målet om klimaneutralitet i 2045 og klimanegativitet i 2050,” siger politisk konsulent i Dansk Skovforening Gertrud Græsbøll Weimann. 

Hun forklarer, at udover CO2-optag i skovens stående vedmasse, som også den urørte skov leverer, vil produktionsskovene nemlig også bidrage til klimaregnskabet i den såkaldte HWP-pulje, hvor CO2 er lagret i det træ fra skoven, der bruges til varige produkter.  

Andre negative udledninger 

CO2-optaget i skovens træer bidrager til klimaregnet med såkaldte negative udledninger, som ifølge Klimarådet bliver afgørende for at nå 2050-målet.  

Udover skov og skovrejsning kan de negative udledninger også komme fra bl.a. lagring af biokul, fangst og lagring af biogen CO2, som Klimarådet fremhæver i statusrapporten. Begge teknologier kræver biogent kulstof, fx træ, hvilket igen understreger behovet for at prioritere produktionsskov frem for den urørte skov i kampen for at nå klimamålene.  

Klimarådet anerkender også vigtigheden af det biogene kulstof, men påpeger, at Danmarks opfyldelse af klimamålene bør ske på en måde, der tager hensyn til, at det biogene kulstof er en knap global ressource. Derfor skal brugen af det prioriteres og Klimarådet opfordrer til, at der skal udarbejdes en langsigtet strategi for brug af kulstoffet, herunder balance mellem import og eksport.  

“Vi er meget enige i behovet for at prioritere brugen af det biogene kulstof, og der bør udarbejdes en national kulstofstrategi, som sikrer, at det biogene kulstof bliver brugt i de sektorer, hvor der er størst behov for det. Herunder bør der være en plan for forskning og innovation på området, så det biogene kulstof også kan bruges til helt nye formål, og vi bruger ressourcen mest effektivt,” siger Gertrud Græsbøll Weimann.