Kvælstofaftale øger incitament til skovrejsning

Onsdag kom den længe ventede aftale, der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet. Aftalen ser ud til allerede fra næste år at kunne gøre skovrejsning og anden arealomlægning mere attraktiv for landbrugere.

Efter lange forhandlinger indgik regeringen, SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance onsdag den såkaldte kvælstofaftale. Aftalen indeholder en kvotetildelingsmodel, der skal stå for at reducere af udledningen med 2/3-dele af kvælstofmålet i trepartsaftalen, hvilket vil sige 9600 ton kvælstof årligt. Den sidste 1/3 skal indfries ved omlægning af landbrugsjord til skov eller anden natur. 

Aftalen træder i kraft i 2027, men kan ifølge Landbrug og Fødevarer få effekt allerede fra 2026, da landbrugere efter høsten næste år er nødt til at tage højde for kvælstofmodellen og så afgrøder, der lever op til de nye krav. Dermed kan de landbrugere, der bliver hårdest ramt af den nye regulering, allerede begynde at finde trepartens skovrejsningsordning mere interessant fra 2026.  

Og det kan være det skub, der skal til, for at der for alvor kommer gang i skovrejsningen på vej mod målet om 250.000 ha ny skov i Danmark. Trepartens nye skovrejsningsordning er nemlig kommet langsommere fra start end ventet, og i første runde af ordningen her i efteråret var der ved seneste status kun kommet ansøgninger for knap 100 ud af puljens 737,5 mio. kr. 

”Trepartsaftalen har intention om at få skovrejsning i områder med effekt for kvælstofudledning, og i den nye skovrejsningsordning er kvælstofindsats prioriteret ift. andre kriterier. Men vi har haft til gode at se, hvordan skovrejsning skulle blive attraktivt i de områder, fordi tilskuddet i sig selv ikke har været tilstrækkeligt til at bære incitamentet. Som led i at få skovrejsning til at ske er aftalen derfor et afgørende element,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen, chefkonsulent i Dansk Skovforening. 

Incitamentet til skovrejsning vil yderligere blive hjulpet på vej af, at kvælstofaftalen udfaser kompensationen for arealomlægning fra 2032.  

Desuden afskaffer aftalen kravet om 4 procent brakarealer i landbruget, som ellers har været gældende i flere år. Det betyder, at der fra 2027 vil være flere arealer tilgængelig for skovrejsning.  

Kombinationsmodel for kvælstofkvoter 

Kvotemodellen bygger på, at grænsen for kvælstofudledningen i hvert vandoplandsområde bliver omsat til kvoter, som tildeles de enkelte landbrugere. Kvælstofaftalen er endt med en hybrid kvotemodel, der består af 25 procent såkaldt flad model og 75 procent såkaldt VISA-model. 

I den flade model bliver fordelt ligeligt blandt alle landbrugere i et vandopland uanset markforhold. Modellen rammer landbrugere med meget udledende jorder hårdt og giver dermed større incitament til at udtage jord. 

I VISA-modellen får landbrugerne med de mest udledende jorder flest kvoter, og derfor giver modellen mindre incitament til udtagning af jorder. 

Det vil sige, at kvælstofaftalen rammer de mest udledende jorder mindre hårdt, end hvis politikerne var endt på den anden model, de ifølge Altinget forhandlede om, hvor procentsatserne var omvendt: 75 procent flad model og 25 procent VISA-model.  

Aftalen indeholder i øvrigt penge til naturprojekter, bl.a. 150 mio. kr. til store sammenhængende naturområder i form af ti såkaldte signaturprojekter frem mod 2034. Desuden er der afsat 30 mio. kr. til lokale indsatser, primært Naturmødet og Klimafolkemødet, som Dansk Skovforening deltager på.