Længe efterspurgt analyse viser mangler i vores viden om træstrømme
Københavns Universitet har netop udgivet en rapport, der viser træstrømme i den danske økonomi. Dansk Skovforening har længe efterspurgt rapporten og hilser den velkommen – det er dog ikke gjort med denne ene rapport, og der er behov for opfølgning for have overblik over træressourcen.
En ny analyse af træstrømmene i Danmark udarbejdet af fra Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet er netop blevet udgivet.
Rapporten kortlægger og analyserer tilgængelige træressource og deres anvendelse og giver dermed et fuldt overblik over tilgængelige træressourcer og deres nuværende benyttelse.
Analysen har været efterspurgt af både skovbruget, træindustrien og andre interessenter. Blandt andet var den en af de syv anbefalinger fra Skovrådet, som blev overleveret til daværende miljøminister Lea Wermelin i 2021 og handler om, hvordan vi kan fremme bæredygtig dansk træproduktion og bidrage til den grønne omstilling.
Du kan læse mere om rapportens indhold i en ny artikel i vores digitale magasin Skoven.
Dansk Skovforening glæder sig over, at analysen endelig er gennemført. Når vi kender træstrømmene, er der mulighed for at se på, hvordan ressourcen kan benyttes bedre, og hvor vi mangler bedre data.
Flere opmærksomhedspunkter
Rapporten har fået opmærksomhed i flere medier, blandt andet fordi den viser, at en meget stor andel af vores træforbrug i Danmark går til energiformål – op mod 90 procent. Resultatet er dog ikke overraskende, da det både inkluderer træ, der fældes i Danmark, og det importerede træ, hvoraf en stor del netop er træpiller til energi.
Analysen viser desuden helt tydeligt, at vi har godt styr på træstrømmen og sporbarheden af træ fra dansk skovbrug. Her går ca. halvdelen af hugsten til energiformål, mens lidt over 40 procent går til gavntræ eller tømmer, og resten er registreret som brænde – en fordeling, der svarer godt gennemsnittet i EU.
Rapporten viser dog også, at der er et stort mørketal for kategorien ”brænde fra ukendte kilder”. Det dækker formentlig over træ fældet fra arealer, der ikke er registreret som skov, fx læhegn, landbrugsarealer med juletræer, energipil og energipoppel, parker, haver og naturarealer.
Træet anvendes primært til brænde i private husholdninger, og der findes i dag ikke en sikker brændestatistik over hverken mængde eller kilder, da det er op til de adspurgte husholdninger at vurdere, hvor meget brænde de bruger samt angive oprindelsen.
I kølvandet på den foreliggende analyse anbefaler Dansk Skovforening, at det store mørketal for brænde fra ukendte kilder undersøges nærmere for at kunne klarlægge træets oprindelse, herunder om rapportens estimatet skyldes opgørelsesmetoden, samt om den ændrede opgørelsesmetode foi 2021 vil påvirke mørketallet, da rapportens datagrundlag er fra 2016 og 2018.
Desuden anbefaler vi, at analysen gentages løbende minimum hvert andet år for at følge udviklingen i anvendelsen af træressourcen.