Læren fra den nye orkan
Det aktuelle stormfald peger på tre meningsløse regler i stormfaldsordningen. Blandt andet at ramte skove kan blive afskåret fra forsikringsdækning og gentilplantningsordning fordi naboerne ikke er ramt. Reglen bør fjernes.
Den kortvarige orkan 28. oktober ramte især skovene i Sønderjylland og på Sydfyn.
Skadernes omfang er svære at opgøre. Der er mange spredte fald som ofte undervurderes og kan give følgeskader på resten af skoven.
Det er bemærkelsesværdigt at så mange løvtræer faldt denne gang. Og især at de normalt særligt stabile egetræer er væltet mange steder eller har fået revet kronen i stykker. Det skyldes at orkanen kom tidligt på efteråret hvor bladene stadig sad godt fast.
Det er en gentagelse af erfaringen fra 1967-stormfaldet: Der findes ingen stormsikre træarter. Stormrisikoen ved hver enkelt art afhænger af årstiden og mange andre faktorer.
Stormrådet har besluttet at stormfaldet 28. oktober ikke var stort nok til at aktivere stormfaldsordningen med basisforsikring og tilskud til gentilplantning. Der er nemlig ikke inogen landsdele stormfældet mere træ end 1 års normalhugst.
Stormfaldsordningen skal forbedres
Stormfaldsordningen blev indført efter 1999-stormfaldet og har medført det hurtigste træartsskifte fra nål til løv nogensinde i Danmark.
Stormrådets beslutning om at det aktuelle stormfald ikke omfattes af stormfaldsordningen, understreger behovet for ændringer i ordningen:
-
Det aktuelle stormfald viser tydeligt at skove kan være katastrofalt hårdt ramt selv om landsdelens samlede stormfald ikke overstiger et års normalhugst. Det er meningsløst at ramte skove bliver afskåret fra både forsikringsdækning fra egen tegnet forsikring og fra gentilplantningsordningen. Den geografiske betingelse må fjernes.
-
Ordningens regler bør være enklere, lettere forståelige og mere sammenhængende. Fx er 1/60-fradraget både meningsløst og umuligt at administrere. Det må fjernes.
- Skovejere der ikke fik tilmeldt sig i 2001 er fortsat afskåret fra ordningen. Adgangsstoppet gælder halvdelen af de private skove og enhver kommunal skov. Det er meningsløst, og det er et samfundsspild. Men hidtil har embedsmænd i Økonomi- og Erhvervsministeriet med åbenlyst fejlagtige argumenter modarbejdet en åbning af ordningen.
Der er stadig behov for en tabsforsikring
Stormfaldet og de eksisterende reglers mangler peger også på behovet for at genetablere en tabsforsikring for stormfald som et rent forretningsanliggende mellem skovejer og forsikringsselskab.
Skovforeningen har længe forhandlet med forsikringsselskaber om sagen, og vi håber at have en løsning i 2014.