Landsretten anerkender behov for tidsbegrænsede lejemål

Østre Landsret har stadfæstet en byretsdom der anerkender at skov- og landbrugsejendomme kan have behov for at udleje boliger på tidsbegrænsede kontrakter, blandt andet for at kunne frigøre boliger og dermed tiltrække arbejdskraft.

Østre Landsret har stadfæstet en byretsdom der anerkender at skov- og landbrugsejendomme kan have behov for at udleje boliger på tidsbegrænsede kontrakter, blandt andet for at kunne frigøre boliger og dermed tiltrække arbejdskraft til ejendommens drift samt for at se lejer an.

Men der er grænser for antallet af tidsbegrænsede lejeaftaler, og derfor blev ikke alle tidsbegrænsede lejemål betragtet som begrundet i udlejers forhold.

Behovet for tidsbegrænsning af lejemål

Land- og skovbrugsejendomme har brug for at kunne stille boliger til rådighed for medarbejdere:

  • Det kan være umuligt at tiltrække arbejdskraft på landet hvis der ikke stilles en bolig til rådighed samtidig med ansættelsen.

  • Der kan være arbejdsopgaver tidligt om morgenen og sent på aftenen, og der kan være tidspunkter midt på dagen hvor medarbejderen har fri.
  • Den ansatte har næsten altid en tilsynsfunktion som kun kan varetages hvis man bor på ejendommen.

Tidligere gav landbrugsloven mulighed for at sådanne ejendomme kunne tilsidesætte lejelovens almindelige opsigelsesbestemmelser og med et varsel på 6 måneder frigøre en bolig til en medarbejder.

Ophævelsen af denne regel var begrundet i et ønske om at ligestille forholdene med lejelovens almindelige regler.

Den konkrete sag og landsrettens afgørelse

I den konkrete sag havde ejeren fået medhold i byretten om at der var en driftsmæssig begrundelse for at tidsbegrænse tre lejemål på ejendommen. Men lejerne ankede afgørelsen hvorefter Skovforeningen i 2009 trådte ind som biintervenient til støtte for ejeren.

Landsretten udtalte at ophævelsen af landbrugslovens mulighed for at tilsidesætte lejelovens almindelige opsigelsesbestemmelser ikke i sig selv kan betinge en øget anvendelse af tidsbegrænsede aftaler. Om forholdet har indgået i vurderingen af hensynene til udlejers forhold i den konkrete sag, fremgår ikke af Landsrettens dom.

Landsretten accepterede i den konkrete sag tidsbegrænsede aftaler med henblik på at se lejer an når der er tale om kulturhistoriske bygninger.

Landsretten accepterer generelt at tidsbegrænsede lejemål kan være begrundet i at kunne tilbyde medarbejdere boliger for at kunne tiltrække arbejdskraft. Men i det konkrete tilfælde vurderede Landsretten at andelen af boliger på tidsbegrænsede lejemål oversteg behovet til opfyldelse af dette formål.