Lang ventetid i klagenævn bremser skovrejsning

Et aktuelt eksempel på Fyn viser, at lang ventetid på behandling af sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet kan bremse trepartens 250.000 ha skovrejsning – en ærgerlig situation, som skal løses hurtigt, hvis lysten til skovrejsning ikke skal forsvinde.

Det kan fjerne lodsejeres lyst til at rejse skov på landbrugsjord, hvis projekterne risikerer at havne i en årelang kø hos Miljø- og Fødevareklagenævnet. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

Ved Ebberup på Vestfyn skulle 200.000 planter være sat i jorden i foråret 2025 som led i et 61 ha stort skovrejsningsprojekt. Men tre naboklager over projektet satte i første omgang en stopper for projektet – og nu ser det ud til at kunne blive forsinket op til to år. 

Sagen skal nemlig først behandles i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det kan tidligst ske i marts 2026, skriver TV2. Dermed risikerer projektet også at misse plantningssæsonen i begyndelsen af 2026, så de må vente til 2027 med at komme i gang.  

Og det er et rigtig dårligt tegn for de i alt 250.000 ha ny skov, der som følge af trepartsaftalen skal rejses i Danmark over de kommende år.  

“Vi står med en ambition om at få rejst 250.000 ha ny skov i Danmark, og så duer det ikke, at de mange lokale initiativer bliver bremset af lang sagsbehandlingstid i kommuner og klagenævn. Det private initiativ til at rejse skov, som jo sker på frivillig basis, risikerer at gå helt fløjten, hvis man som lodsejer har udsigt til at stå med en masse bøvl og bestilte planter, der alligevel ikke kan komme i jorden,” siger Ida Ruge-Andersen Friis, som er politisk chef i Dansk Skovforening.  

Hun slår fast: 

“Når man skal vente så længe på at få afgjort sin sag, forsvinder lysten til at medvirke til at få denne historisk store arealomlægning af Danmark til at lykkes.”  

Ifølge TV2 erkender minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, at systemet ikke er gearet til den massive skovrejsning, der venter de kommende år. 

“At man som borger har mulighed for at klage, er en demokratisk rettighed. Men det er klart, at det at sagsbehandle klager er en akilleshæl i det her projekt,” siger han ifølge mediet. 

Ventetid er kendt problem 

Problemet med lange sagsbehandlingstider i Miljø- og Fødevareklagenævnet har været kendt i flere år.  

Ifølge et notat fra Rigsrevisionen blev sagsbehandlingstiden i klagenævnet næsten fordoblet mellem 2020 og 2024. Det betyder, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var oppe på 11 måneder pr. 3. kvartal 2024, mens en sag gennemsnitligt tog 5,6 måneder i første halvår af 2020. 

Og det er kun blevet værre siden. De seneste tal fra Nævnes Hus viser, at klagenævnet oplever en stigende mængde af sager på naturområdet og nu er oppe på en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på knap 16 måneder, og både sagsmængder og behandlingstider kan kun forventes at blive større i takt med, at trepartens skovrejsningsprojekter rykker fra de lokale treparters tegnebrætter og ud i virkeligheden. 

“Det er et kæmpe problem, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagenævnet nu er over ét år. Derfor er det vigtigt at finde en hurtig løsning og få tilført klagenævnet flere midler over de næste år til at få bugt med de voksende sagsbunker, inden alle de nye skovrejsningsprojekter skal gå i gang,” siger Ida Ruge-Andersen Friis.