Lodsejernes indsats i naturrådene har gjort en forskel
Undersøgelse blandt land- og skovbrugets repræsentanter i naturrådene viser, at der på trods af urimeligt tidspres er en klar opfattelse af, at arbejdet har gjort en forskel for varetagelsen af lodsejernes interesser i forhold til det Grønne Danmarkskort.
De 20 naturråd, som blev nedsat med det formål at rådgive kommunerne i forbindelse med udpegning af Grønt Danmarkskort afsluttede deres arbejde i sommeren 2018. Naturrådene var nedsat på tværs at kommunale grænser med repræsentanter fra både erhvervs-, natur- og rekreative interesser og med en kommunal sekretariatsfunktion.
Naturrådene havde ca. 6 måneder til deres arbejde, og på trods af den meget komprimerede proces blev der lagt et meget stort arbejde i alle 20 naturråd – ikke mindst fra land- og skovbrugets over 150 repræsentanter. På trods af tidspresset lykkedes også at opnå enighed om en indstilling i langt de flest af naturrådene, og det må derfor forventes, at kommunerne i deres fremtidige planlægning af Grønt Danmarkskort vil lægge vægt på naturrådenes anbefalinger.
Det er dog uklart, hvordan og hvornår naturrådene anbefalinger vil blive afspejlet i kommuneplanerne, da langt de fleste kommuner havde afsluttet deres kommuneplanarbejde inden naturrådene kom med deres anbefalinger. I mange kommuner vil anbefalingerne først spille en rolle i forbindelse med kommuneplan 2022.
Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer har spurgt land- og skovbrugets repræsentanter og deres erfaringer fra arbejdet i naturrådene for at evaluere arbejdet og for at kunne bruge de høstede erfaringer i et evt. tilsvarende arbejde på et senere tidspunkt.
Vigtigt med en ligelig repræsentation af interesser
Lodsejerrepræsentanterne peger på, at et af de helt centrale forudsætninger for et godt arbejde i naturrådene har været en fornuftig balance i sammensætningen af rådet. Selvom størstedelen af de to organisationens repræsentanter i høj eller nogen grad oplevede en fornuftig balance mellem de forskellige interesser i rådene, viser evalueringen, at de steder, hvor lodsejerne ikke oplevede en ligelig sammensætning, har det haft negative konsekvenser for rådets arbejde og ikke mindst muligheden for at opnå enighed om de endelige anbefalinger.
Langt de fleste lodsejerrepræsentanter svarede også, at arbejdet i høj eller nogen grad forløb godt og konstruktivt, men også her spillede både sammensætningen af rådene og kommunernes håndtering af sekretariatsfunktionen en central rolle. Flere nævner dog at kommunerne blev oplevet som meget styrende i arbejdet. Kun ca. en tredjedel fandt at kommunen i ”høj grad” lod naturrådes medlemmer sætte dagsorden og rammerne for deres eget arbejde.
Alt for kort tid til arbejdet
Det absolut største kritikpunkt er tidspresset. Der er stor enighed blandt de adspurgte om, at de 6 måneder var alt for kort tid, hvilket selvfølgelig både påvirkede processen og resultatet.
Utilfredsheden med tidsrammen blev forstærket af uvisheden om, hvornår og hvordan rådenes anbefalinger vil blive anvendt og det faktum, at flere kommuner nok først vil se på rådenes indstillinger i forbindelse med næste kommuneplanrevision. På denne baggrund har det været meget svært for lodsejerrepræsentanterne at se rationalet i den korte tidsfrist.
På trods af dette viser evalueringen dog, at ca. 2/3 af repræsentanterne mener, at det i det høj eller nogen grad gav mening for dem at arbejde med det Grønne Danmarkskort i naturrådet og over 95 pct. oplever at de i høj eller nogen grad har haft indflydelse på rådenes arbejde.
Der er også en klar tendens til, at arbejdet i rådet har givet bedre relationer til repræsentanter for andre organisationer og et indblik i deres holdninger og argumenter.
Arbejdet i Naturrådene har gjort en forskel
Set med lodsejer øjne er det helt store spørgsmål om arbejdet i naturrådene har været med til at sikre lodsejernes interesser. Selvom ca. 15 pct. af de adspurgte mener, at det kun er meget lidt, der er blevet sikret, giver de resterende 85 pct. udtryk for, at arbejdet i rådene har haft en positiv betydning for varetagelsen af lodsejernes interesser.
Alle naturrådenes anbefalinger er blevet samlet af KL og kan downloades fra deres hjemmeside.
Dansk Skovforening følger implementeringen og administrationen af det Grønne Danmarkskort tæt sammen med Landbrug og Fødevarer. Særligt fordi der stadig er uklarhed om de forvaltningsmæssige konsekvenser af udpegningerne i kommunernes administration og hvornår kommunerne vil gøre brug af de mange gode råd fra Naturrådene.