Lodsejernes mistillid til nationalparkerne

Konklusion fra Skovforeningens debatmøde: Der er masser af frustrerede lodsjere i alle de påtænkte nationalparker. Det bliver er et alvorligt problem for parkernes udvikling. Læs også Skovforeningens anbefalinger til lodsejere i nationalparkområder.

Den 23. november arrangerede Skovforeningen debatmødet Lodsejere i nationalparker: Købt eller solgt?.

Mødet på Mols blev et tilløbsstykke med mere end 100 deltagere. Der kom især skov- og naturejere og landmænd fra udpegede og påtænkte nationalparkområder, det vil sige Mols, Fyn, Møn og Nordsjælland. Desuden var der lokal- og folketingspolitikere og repræsentanter for natur- og friluftsorganisationer.

Også pressen mødte talstærkt op. Det førte blandt andet til:

  • TV2 Østjylland bragte dette indslag i de regionale tv-nyheder og skrev denne nyhed på deres hjemmeside.
  • DR P4 Østjylland skrev en nyhed på deres hjemmeside.
  • Jyllandsposten som brugte hele side 2 at referere mødet dagen efter.

Det skulle have været bedre at ligge indenfor end udenfor.

Debatten blev indledt af Christian Wedell-Neergaard der som konservativ miljøordfører var med til at vedtageNationalparkloven i 2007. . Han var dengang fuld af fortrøstning til lovens intentioner og de politiske garantier til lodsejerne om frivillig medvirken.

Og konsekvenserne af at ligge indenfor en nationalpark kan ingen få at vide – fordi ingen ved det endnu.

Tilsammen har det givet masser af lodsejere mistillid til nationalparkplanerne generelt. Lodsejerne er blevet modspillere i stedet for medspillere. Allerhelst ville de ligge udenfor parkerne. Imens har politikere og myndigheder glemt princippet om at det skulle være bedre at ligge indenfor end udenfor.

Henrik Høegh, medlem af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg for Venstre, bekræftede dette billede. Men han var sikker på at nationalparkerne er kommet for at blive, og at det samarbejde med lodsejerne som er kommet skidt fra start, nu må løses.

Konklusioner fra debatten

Debatten på mødet var livlig og masser af frustrationer kom ud, blandt andet om:

  • Politikere der taler varmt og lader som om de lytter, men derefter aftaler hvad der passer dem.
  • Myndigheder der gennemfører åbenlyse skinprocesser for at opfylde lovgivningen, men uden reelt at ville inddrage andre parter.
  • Det enorme og ofte utaknemmelige arbejde at blive aktivist i lokalsamfundet for værge sig imod overgreb fra politikere og myndigheder.

De to klareste konklusioner var:

1. I ingen af de udpegede eller påtænkte nationalparker er processen gennemført uden frustrerede lodsejere.

Modvillige lodsejere er blevet reglen frem for undtagelsen. Resultatet bliver at parkerne skal bruge masser ressourcer på konflikter – og miste store udviklingsmuligheder baseret på lodsejernes arealer, viden, ideer, netværk og aktiviteter.

Årsagerne til lodsejernes mistillid ser ud til at være en kombination af:

  • Total uklarhed om konsekvenser af en nationalpark, fx øget offentlig adgang, slid på naturen og begrænsninger på fremtidige indtjeningsmuligheder.
  • Det indledende brud på lovens forudsætning om frivillighed: Det er ikke frivilligt om man vil være med eller ej.
  • De lokale processer er topstyrede, og lodsejerne oplever at deres synspunkter ignoreres.

2. Naturbeskyttelse skal være det vigtigste formål i nationalparkerne

Naturbeskyttelse skal være vigtigere i nationalparkerne end oplevelsesmuligheder og friluftsliv. Og parkerne skal ikke være en rambuk for ændre adgangsreglerne til privat skov og natur indenfor parkernes grænser.

Naturbeskyttelse var faktisk også den oprindelige intention med nationalparkerne. Både i bemærkningerne til forslaget til Nationalparkloven og i daværende miljøminister Connie Hedegaards forudgående redegørelse til Folketinget står utvetydigt og gentagne gange at en styrkelse af naturen er det vigtigste formål med nationalparkerne. Det var også anbefalingen fra Den Nationale Følgegruppe der gik forud for lovarbejdet.

Lodsejerne oplever nu at denne prioritering smuldrer i praksis. I planlægningen af parkerne tales om alt muligt andet end naturbeskyttelse, fx turisme og øget offentlig adgang med byrder og begrænsninger for lodsejerne.

Skovforeningens fremtidige indsats i sagen

Skovforeningen arbejder landspolitisk. Vi vil holde Folketinget og Miljøministeren fast på strategien om at det for lodsejerne skal være bedre at ligge indenfor end udenfor en nationalpark.

Det vil give langt de bedste resultater for naturen og for alle de andre gode formål som nationalparkerne skal tjene hvis lodsejerne gøres til positive medspillere.

Positive lodsejere er i det hele taget nøglen i al moderne naturforvaltning – uanset om man vil oprette nationalparker, beskytte naturen i resten af landet eller udvikle befolkningens oplevelsesmuligheder. I nationalparksagen er det nødvendigt at genoprette lodsejerne tillid til systemet. Konkret opfordrer vi politikerne til:

  • Brug ikke pisk, men gulerod for at få modvillige lodsejere med når nationalparkerne skal afgrænses. Og husk løfterne om frivillighed, også i den efterfølgende udvikling af områderne.
  • At der afsættes penge nok til de aktiviteter på private arealer som man ønsker gennemført på frivillig basis.
  • At ikke-lodsejeres økonomiske og politiske interesser på lodsejernes arealer ikke totalt overskygger ejernes egne beskyttelsesinteresser og mulige andel af den økonomi som tilflyder parkerne.

Skovforeningens anbefalinger til lodsejere i mulige nationalparker

  1. Organiser jer lokalt. Langt det meste af det lokale arbejde for at sikre ejernes vilkår i nationalparkerne skal gøres af ejerne selv. Dansk Skovforening har ikke ressourcer til det lokale arbejde. Men kontakt os meget gerne for at holde os orienteret, og måske har vi gode råd til de lokale situationer.
  2. Vær indstillet på at det koster dyrt i tid, ærgrelser og frustrationer. Både for de der går aktivt ind i arbejdet og for deres familier.
  3. Gå i gang længe inden de officielle høringsfaser. Når det formelle demokrati, fx høringer, begynder, er det reelle demokrati allerede slut: De politiske forlig er indgået og de afgørende beslutninger er taget.
  4. Gå både til lokalpolitikere, pressen og alle andre der kan involveres i sagen.
  5. Vis vilje til samarbejde når omverdenen respekterer lodsejernes situation og er parat til at finde konstruktive løsninger.