Masser af aftaler om øget adgang til skovene

Den hidtil første undersøgelse af aftalemiljøet i Danmarks skove viser at langt de fleste skovgæsters ønsker til udvidet adgang bliver imødekommet af skovejerne.

Den hidtil første undersøgelse af aftalemiljøet i Danmarks skove viser at langt de fleste skovgæsters ønsker til udvidet adgang bliver imødekommet af skovejerne.

I den aktuelle debat om befolkningens adgang til naturen florerer et vigtigt begreb – aftalemiljøet. Det vil sige lodsejernes og naturgæsternes praksis for og vilje til at aftale adgang ud over den lovfæstede, fx til en skov.

Der findes intet samlet billede af aftalemiljøet i Danmarks natur, heller ikke når det gælder private skove hvor et godt aftalemiljø måske er særlig nyttigt.

Men behovet for at have et samlet billede af aftalemiljøet er tydeligt. Miljø- og Energiministeren har nedsat et udvalg til at vurdere om adgangsreglerne til naturen er i pagt med tiden – og dette udvalg skal blandt andet vurdere i hvor stort omfang forbedrede adgangsmuligheder for offentligheden kan sikres ad frivillighedens vej.

For at danne et billede af aftalemiljøet i de cirka ¾ af Danmarks skove som ikke er statsskove, har Dansk Skovforening i samarbejde med to forstkandidatstuderende gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Fakta om undersøgelsen fremgår af boksen.

I det følgende præsenteres nogle overordnede resultateter. Der tegnes et billede af aftalemiljøet som det ser ud fra skovbrugets synsvinkel – det er skovejere og -ansatte der har svaret på spørgsmålene. En undersøgelse af aftalemiljøet set fra naturgæsternes side er der også behov for, men ingen har endnu ikke lavet sådan en.

Mange aftaler indgåes

284 af de 551 ejendomme i undersøgelsen har fået henvendelser om øget adgang. På 261 af disse ejendomme er der indgået aftaler.

Der er i alt angivet et samlet antal henvendelser på 6729 og et samlet antal aftaler på 5820. Det svarer til at 86% af henvendelserne har ført til aftaler om brug af skoven ud over den lovfæstede.

Figuren viser antallet af henvendelser og aftaler fordelt på bestemte aktiviteter.

Antallet af henvendelser og aftaler fordelt på aktiviteter.

Antal aftaler i forhold til antal henvendelser:

  • Opstillling af udstyr: 94 %
  • Guidede ture: 93 %
  • Ridning: 92 %
  • Samling af bær mm: 91 %
  • Annoncerede vandreture: 89 %
  • Andet: 89 %
  • Færdsel om natten: 85 %
  • Orienteringsløb: 83 %
  • Båltænding: 73 %
  • Overnatning: 69 %
  • Mountainbiking: 48 %

Det ses at ridning klart er den aktivitet der er flest henvendelser om. På en delt andenplads følger annoncerede vandreture og orienteringsløb. Disse hyppigt ønskede aktiviteter imødekommes ofte – henholdsvis i 93 %, 89 % og 83 % af tilfældene.

Af de angivne aktiviteter er der færrest henvendelser fra mountainbikere. De Mountainbikerne ligger også nederst når det gælder indgåede aftaler i forhold til henvendelserne – det træffes kun aftale i 48 % af tilfældene.

Generelt gælder at aftalerne ofte kun indgås som regel for et enkelt arrangement ad gangen. Den mest markante undtagelse er , på nær ridning hvor aftalerne som regel strækker sig over en periode.

Andre resultater

Undersøgelsen byder på mange andre resultater. Nogle eksempler:

  • Store skove og bynære skove får flere henvendelser og indgår flere aftaler end andre skove.
  • 47 % af de spurgte svarer at de gældende adgangsregler overtrædes på ejendommen. Løse hunde, færdsel uden for vej og sti samt kørsel med motorkøretøj nævnes som de hyppigste overtrædelser.
  • 16 % mener at den lovlige færdsel medfører gener. De gener der nævnes oftest er henkastning af affald (som er ulovligt) samt forstyrrelse af flora og fauna.
  • Af dem der har indgået aftaler, nævner 9 % at aftalerne overtrædes, mens 18 % finder at der er gener selv om aftalerne ikke overholdesovertrædes.
  • 23 % nævner aktiviteter hvor de ønsker at indgå flere aftaler. Her nævnes aktiviteter for de stille brugergrupper og aktiviteter for børn og unge hyppigst.
  • Knap 7 % af de adspurgte tager administrationsgebyr for at indgå aftaler. 17 % tager i nogle tilfælde betaling for øget adgang. Ridekort eller andre aktiviteter hvor skoven har udgifter direkte forbundet med den øgede adgang, nævnes hyppigst som områder hvor der opkræves betaling.

Kommentarer fra skovejere

Skemaet gav også mulighed for at den spurgte kunne skrive sine egne kommentarer.

Disse svar udgør et stort tekstmateriale som kun kan behandles statistisk hvis det kategoriseres og fortolkes – hvorved konklusionerne automatisk kommer til at afhænge af måden man har kategoriseret og fortolket på.

Men tekstmaterialet er værdifuldt blandt andet som grundlag for at opstille hypoteser. Disse hypoteser kan så enten testes på det øvrige datamateriale som er mere statistisk holdbart – eller være udgangspunkt for nye uddybende undersøgelser.

I det følgende gengives nogle hovedindtryk som vi denne artikels forfattere har fået ved gennemlæsning af de åbne svar:

Holdninger

  • Der er en overvejende positiv holdning til skovgæsters, især lokalbefolkningens, brug af skoven. Det gælder uanset skovens størrelse.
  • Enkelte ejendomme er generelt negativt indstillede over for gæster.
  • Støjende og ødelæggende aktiviteter samt løse hunde er generelle kilder til irritation på skovejendommene.
  • Skovejendommene er generelt positive over for øget adgang ad frivillighedens vej.
  • De private skovejendomme er generelt negative over for en generel lovmæssig åbning for nat- og fladefærdsel gennem lovgivning. De hyppigst nævnte argumenter imod sådan en øget adgangsret er:
  1. At den vil medvirke til et dårligere forhold mellem skovejere og gæster
  2. At den vil begrænse skovejerens mulighed for at koordinere aktiviteterne i skoven, og det kan skabe konflikter mellem brugergrupper
  3. At den kan skade flora og fauna, og her nævnes specielt vildtets muligheder for at finde ro.
  • En del mener at øget offentlig adgangsret gennem lovgivningen bør afføde kompensation til skovejeren.

Afslag på henvendelser

  • De typiske begrundelser for at give afslag på henvendelser er hensyn til andre aktiviteter på det pågældende sted eller tidspunkt (fx jagt), hensyn til naturen, hensyn til ejendommens økonomi eller hensyn til privatlivets fred.
  • Der er forskel på hvilke aktiviteter der afvises og hvilke begrundelser der følger med. Nogle eksempler:
  • Hvis ridning afvises, er det oftest med begrundelse om at det ødelægger veje eller forstyrrer vildtet eller andre brugergrupper
  • Hvis orienteringsløb afvises, er det oftest med begrundelse om kollision med jagtdage eller fordi aktiviteten anses generelt at forstyrre vildtet
  • Hvis båltænding afvises, er det næsten altid på grund af brandfaren.
  • Hvis der gives afslag på henvendelser, henvises ofte til en anden skov, typisk en statsskov.

Brugerbetaling

Der er delte meninger om brugerbetaling.

Nogle mener at brugerbetaling er af det onde og blot forpligter ejeren yderligere.

Andre ser brugerbetaling som fremtidens (måske eneste) indtjeningsmulighed for skovbruget.

En stor midtergruppe mener at brugerbetaling kun bør tages i det omfang der reelt er udgifter forbundet med en aktivitet eller hvis aktiviteten er en del af et kommercielt arrangement

Hug- og stikfaste konklusioner …

… må afvente den samlede rapport fra undersøgelsen. Den ventes klar i juli 2001.

To konklusioner står dog allerede nu klare:

Dels at der med dette datamateriale kan tegnes et mere detaljeret billede af aftalemiljøet og friluftslivets vilkår i de private skove end nogensinde før.

Dels at der kan konstateres findes et aftalemiljø som i langt de fleste tilfælde fungerer effektivt således at skovgæsternes særlige ønsker bliver imødekommet.