Mere natur og friluftsliv i private skove

Skovforeningen foreslår en licitationsordning som vil give mest muligt natur og friluftstilbud i skovene til danskerne for skattekronerne. Læs Skovens leder fra august.

I denne måned behandler Skoven statsskovenes tilbud til befolkningen og konsekvenserne for private skove.

Statsskovene, 20 % af Danmarks skove, tilbyder danskerne fribillet til et enormt udbud af natur- og friluftsoplevelser. Det gør statsskovene fantastisk godt, og de modtager cirka 250 millioner kr om året fra skatteyderne for det.

Det svarer til cirka 1500 kr pr. hektar pr. år. For en privat skov ville dette være et stort beløb – de private skove havde i 2005 et underskud på cirka 500 kr pr hektar.

Tallene peger på en enorm uudnyttet mulighed: I de 80 % af Danmarks skove som ikke ejes af staten, kunne danskerne få tilbudt lige så gode natur- og friluftsoplevelser som i statsskovene – hvis betalingen til de private skove for natur og oplevelser var den samme .

Det ville især komme befolkningen til gode i de egne af landet hvor der er langt mellem statsskovenes tilbud – fx Midt- og Sydsjælland, Fyn og i nogen grad Østjylland.

Det ville give de private skove de samme muligheder for at produktudvikle de oplevelser som befolkningen efterspørger. Det ville sætte gang i innovation i skovbruget, der har behov for at produkterne tilføres mere værdi via oplevelser ligesom i andre erhverv.

Vi foreslår en licitationsordning:

Lad politikere og myndigheder lave en liste over alt det som samfundet kunne tænke sig at købe i private skove – fx mere løvskov, urørt skov, spektakulær natur, fladefærdsel, natfærdsel, anlæg til friluftslivet og prioriterede geografiske placeringer i Danmark.

Og lad så skovejendommene byde ind med hvad de hver især vil levere fra denne liste imod en årlig betaling der svarer til den betaling statsskovene får.

Så kunne Skov- og Naturstyrelsen plukke de tilbud der gav skatteyderne mest for pengene. Dét ville være moderne, markedsorienteret naturpolitik som vil involvere de private skove lokalt og sætte gang i bevaring af den natur og udvikling af de oplevelser, som giver størst mulig værdi pr. krone for skatteyderne.

I første omgang kunne Regeringen afsætte en lille pulje på fx 3 millioner kr/år. Det ville kunne købe et par tusinde hektar oplevelsesskovbrug uden for statsskovene.

Ordningens detaljer kan så justeres efterhånden som erfaringerne kommer ind, og bevillingen kan øges.

I sidste ende vil befolkningen blive beriget med tilbud om ligeså mange og gode skovoplevelser i alle Danmarks skove som i statsskovene – til samme pris pr. hektar.

At skovenes ejere og brugere vil få fælles interesser er en tillægsgevinst som vil gavne alle parter.