Mere skov og træbyggeri – stærke kort mod klimaforandringerne
Mere skov og træbyggeri indgår i flere partiers planer for klimatiltag. De er simpelthen blevet #StemtForSkov. Senest har Radikale Venstre fremlagt deres plan med meget konkrete handlingsforslag.
Selvom folketingsvalget, der skal afholdes senest 17. juni, endnu ikke er udskrevet, er der allerede nu så småt gang i valgkampen. Klima står i den forbindelse højt på agendaen, og mange partier har fremlagt deres planer med ambitiøse mål.
Radikale vil plante mere skov og bygge med træ
Seneste udspil kommer fra Radikale Venstre, som i weekenden præsenterede deres 24 konkrete løsningsforslag til et grønnere Danmark.
To af initiativerne har direkte betydning for skovene:
Afgift fra fly til ny skov: Her foreslår Radikale Venstre blandt andet en CO2-afgift på alle flyvninger. Afgiften baseres på hvor meget flybrændstof der tankes, og afgiften betales af flyselskaberne. Forslaget er, at halvdelen af afgiften skal gå til at plante mere skov i Danmark. Radikale Venstre vurderer, at afgiften vil gøre det muligt at plante ca. 5.000 ha skov årligt, som kan optage og binde CO2.
Træbyggestrategi: Det Radikale Venstre har et mål om, at klimapåvirkningen fra byggeri skal halveres frem mod 2030. De foreslår, at der laves en træbyggestrategi, så træets gode egenskaber til at lagre CO2 udnyttes. Helt konkret foreslår de:
- 50% af alt nyt lavt byggeri og 25% af nyt etagebyggeri i 2030 skal opføres i træ.
- Lynetteholmen skal bygges i træ.
- Mere træbyggeri ind i relevante uddannelser.
- Frivilligt bæredygtighedsklasse ind i Bygningsreglementet.
- Fjernelse af barrierer for at bygge i træ – fx revidering af brand- og lydkrav, så de bliver ens uanset byggemateriale.
Andre partier peger også på mere skov og træbyggeri som løsninger, der skal prioriteres
Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) præsenterede sidste uge sin tanke om en skovfond, hvor private kan købe klima-aflad, og hvor pengene skal bruges til ny skov. Hvordan den nye skov udmøntes, har de dog ikke konkretiseret yderligere.
Socialdemokratiet fremlagde sidste år deres miljø- og klimaudspil som havde fokus på natur med mere urørt skov, og hvor klimatiltag handlede meget om energibesparelser og mere vedvarende energi.
Enhedslistens klimaplan fra februar indeholder derimod mere klare mål for blandt andet 100.000 ha ny skov og fremme af træbyggeri – begge forslag med det formål at fjerne klimaskadelige stoffer fra atmosfæren og mindske brugen af fossile råstoffer.
Regeringspartierne er ikke som sådan kommet med nye planer efter de i efteråret 2018 fremlagde deres Luft- og klimaudspil. I udspillet lægges der vægt på, at der skal ses på mulighederne for at optage og lagre mere CO2, og ikke kun ses på tiltag, der begrænser udledningen. Udspillet angav dog ikke konkrete løsninger.
I forhold til træbyggeri har nuværende transport, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (Liberal Alliance) foreslået en frivillig bæredygtighedsklasse, en mærkningsordning, for byggeri i træ.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har i det nye nationale skovprogram blandt et mål om at øge skovarealet til 20-25 % inden udgangen af det 21-århunderede.
Mon ikke at alle partierne kommer på banen med mere konkrete bud på løsninger for klimaet, når valget er udskrevet, og valgkampen for alvor går i gang?
Bliv inspireret
Det er fantastisk at se hvordan skoven, skovbrugets og træsektorens muligheder for at bidrage til gode klimaløsninger, er kommet ind under huden på mange politikere.
Hvis du møder en politiker, som savner skyts til sin valgkamp når talen falder på klima, så er der hjælp at hente i vores kampagnemateriale ”Skov For Klima” på hjemmesiden, som både indeholder korte budskaber om hvorfor skov og træ er godt for klimaet og mere detaljerede fakta-ark.
Denne nyhed på Facebook
Denne nyhed på Twitter
Flere partier peger på nye skove og øget træbyggeri er løsninger på klimaudfordringen. Mere skov og bæredygtig træproduktion kræver gode rammevilkår for skovbruget. Læs mere: https://t.co/DwbBtmZJv4 #StemtForSkov #dkpol #skovForKlima #klima
— Dansk Skovforening (@Skovforeningen) 22. marts 2019