Miljøministeren erkender at Grøn Vækst glemte skovene

Regeringen har offentliggjort sin strategi Grøn Vækst: Der skrives mange gode ting om de eksisterende skoves værdier, men der er ingen plan for at udvikle disse værdier for fremtiden. Fx er træ, verdens mest miljøvenlige råstof, helt overset i strategien.

Regeringen offentliggjorde 30. april sin længe ventede strategi Grøn Vækst.

Der skrives mange gode ting om de eksisterende skoves værdier, men der er ingen plan for at udvikle disse værdier for fremtiden. Fx er træ, verdens mest miljøvenlige råstof, helt overset i strategien. Det er de private skoves muligheder for at udvikle nye naturværdier og oplevelser også.

Det der står om skovene, er godt

Der er, især i de indledende afsnit, skrevet ”skov” ind mange steder, og Grøn Vækst anerkender de eksisterende skoves store betydning for naturen, landskabet og friluftslivet.

Der skrives også meget om skovrejsningens kommende betydning for natur, landskab, friluftsliv og for reduktionen af landbrugets brug af pesticider og gødning.

Det er også godt at de selvstændigt vurderede skove (3/4 af de private skove) ser ud til at blive omfattet af den skattelempelse som landbruget og de samvurderede skove (1/4 af de private skove) er tiltænkt.

Manglerne i Grøn Vækst

Men Grøn Vækst lider af betydelige mangler: Der er ingen strategi for fremtiden for de eksisterende skove, ud over at sikre Natura 2000-udpeget skov hvor naturen er særligt værdifuld.

Og hvad værre er: Grøn Vækst overser fuldstændig det store uudnyttede potentiale som skovene og skovbruget rummer. Derved går samfundet glip af store værdier.

Grøn Vækst har fx ikke et ord om skovenes rolle på følgende punkter:

  • Mulighederne for at få mange flere naturværdier ved at bruge markedsmekanismer: Send de private skov- og naturejere i konkurrence imod hinanden om at producere mest muligt natur og oplevelser for skatteydernes penge. Grøn Vækst fokuserer kun på en markedsbaseret økologi. Hvorfor ikke en markedsbaseret natur?´

  • Skovene nævnes ikke i afsnit 2. om ”Miljø- og Naturplan Danmark 2020”. Der fokuseres kun på at mindske virkningerne af ophævelsen af brakforpligtelsen. En naturplan bør favne langt bredere.

  • Skovene nævnes ikke i afsnit 3.3. om ”Landbruget som leverandør af grøn energi”. Træ udgør ellers 1/3 af hele Danmarks forbrug af vedvarende energi, og der er yderligere et enormt potentiale i skovene som ikke er udnyttet endnu. Hvorfor inddrages dette ikke i en strategi for Grøn Vækst?

  • Skovene og træets muligheder nævnes heller ikke i afsnit 3.6. om ”Investering i nye grønne teknologier”. På trods af at træ er verdens mest klima- og miljøvenlig råstof: Det er fornyeligt, genbrugeligt, oplagrer CO2 og kan bortskaffes med miljøgevinst ved udnyttelse af træets CO2-neutrale energi. Hvorfor inddrager Grøn Vækst ikke dette store potentiale ?

Vi har på den baggrund svært ved at se hvad regeringen har tænkt sig med de danske skove:

Skovene rummer enorme muligheder som regeringen i Grøn Vækst vælger at overse i sin grønne vækststrategi. Det virker helt uforståeligt.

Ministeren erkender at Grøn Vækst glemte skovene

1. maj, dagen efter offentliggørelsen, inviterede Miljøminister Troels Lund Poulsen Skovforeningen og en række andre organisationer til orientering om Grøn Vækst.

På mødet erkendte Troels Lund Poulsen at skovene fylder for lidt i Grøn Vækst og at han på den baggrund vil igangsætte et skovpolitisk arbejde i efteråret.

Til det formål bad han om at få tilsendt Skovforeningens forslag til en licitationsordning for natur og friluftsliv på private arealer.

Det gør vi, samtidig med at vi vil beskrive alle de emner som bør behandles i et samlet skovpolitisk arbejde, når nu Grøn Vækst ikke tog sig af dem: Øget produktion af træ, natur og oplevelser på markedsvilkår, forskning og udvikling i skovbrug samt ikke mindst skovbrugets rammevilkår, herunder beskatning.