Miljøministerens svar på spørgsmål om driften af statsskovene

På baggrund af de seneste måneders debat om driften af statsskovene, har Socialdemokratenes miljøordfører Torben Hansen stillet en række spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen. Læs ministerens svar.

På baggrund af de seneste måneders debat i Skoven og pressen om driften af statsskovene, har Socialdemokratenes miljøordfører Torben Hansen stillet en række spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen.
Nedenfor er Miljøministerens svar. Ni af svarerne er foreløbige, det vil sige at ministeren vender tilbage senere med sine endelige svar. Vi vil bringe svarene her på siden.
Spørgsmålene er nummereret i forhold til den samlede række af spørgsmål som medlemmer af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stiller til ministeren.
Spørgsmål nr. 125

Er ministeren enig med professor Jørgen Bo Larsen i, at statsskovenes nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform intet har at gøre med klassisk naturnær drift som Jørgen Bo Larsen har beskrevet i detaljer, og som er nedskrevet i Skov & Naturstyrelsens handlingsplaner, jf. omtale i tidsskriftet Skoven fra november 2008?

Miljøministerens svar:

Skov- og Naturstyrelsen har et flersidigt driftsformål for statsskovene. Som offentlig skovejer skal styrelsen lægge særlig vægt på at give naturen mere plads end tidligere og give befolkningen gode muligheder for rekreative oplevelser. Statsskovene skal samtidigt bidrage til den indenlandske forsyning af træ og træprodukter. I 2002 besluttede regeringen med Danmarks nationale skovprogram, at statsskovene skulle omlægges til naturnær drift. Dette var den foreløbige kulmination på en længerevarende udvikling af Skov- og Naturstyrelsen fra at være en klassisk træproducerende virksomhed til først og fremmest en naturforvalter med stort fokus på befolkningens velfærd – en udvikling som allerede fandt sted under SR-regeringen i 1990’erne.

I 2005 udgav Styrelsen Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene, som følges ud fra de førnævnte driftsformål.

Den naturnært drevne skov kræver fortsat en indsats af kvalificerede medarbejdere, og styrelsen har derfor efteruddannet sine medarbejdere i naturnær skovdrift. Statsskovene vil fortsat være bemandede med kyndige medarbejdere, og der vil fortsat blive investeret i bevoksningerne og leveret kvalitetstræ til råtræforarbejdende virksomheder.

Statsskovene er certificeret efter både FSC- og PEFC-ordningen, og driften af dem har dermed papir på at leve op til kriterier for såvel økonomisk som social og økologisk bæredygtighed.

 

Spørgsmål nr. 126

Er ministeren enig med lektor Christian Nørgård Nielsen i, at naturnær skovdrift forudsætter intensiv og fagligt forsvarlig pleje for at opnå en skov, der er mere stabil og modstandsdygtig overfor klimaændringer end traditionel højskovsdrift, jf. omtale i tidsskriftet Skoven fra november 2008?

Miljøministerens svar:

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 125.

Spørgsmål nr. 127

Vil ministeren oplyse, hvor stor en produktion af træ staten afskriver sig ved statsskovenes overgang fra traditionel skovdrift til deres nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform?

Miljøministerens svar:

Jeg har forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

”Statsskovene er omfattet af driftsplaner, som bl.a. opgør mængden af træ hvert 15. år. De senere års hugst i statsskovene har kun udgjort 75% af tilvæksten, og denne tendens forventes at fortsætte. Hertil kommer at det danske skovareal er støt stigende via både privat og statslig skovrejsning, hvilket betyder at fremtidige generationer vil have mere træ til rådighed.”

Spørgsmål nr. 128

Vil ministeren oplyse, hvor stor en CO2-bindingsamfundetgår glip af ved statsskovenes overgang fra traditionel skovdrift til deres nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform?

Miljøministerens svar:
 

Jeg har forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

”I fremtidens statsskove med mere løvtræ og mindre nåletræ vil der formentlig blive bundet lidt mindre CO2, da produktionen i løvskov er mindre end i nåleskov. På det korte sigt er der næppe nogen væsentlige ændringer i CO2-bindingen i statsskovene.”

Spørgsmål nr. 129

Vil ministeren oplyse, hvor stor en kvalitetsforringelse af statsskovenes tilbageværende træproduktionministeren påregnerved statsskovenes overgangfra traditionel skovdrift til deres nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform?

Miljøministerens svar:

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 125.

Spørgsmål nr. 130

Vil ministeren oplyse, hvor stor en indtægt staten afskriver sig som følge af en ringere træproduktion (både i mængde og kvalitet) ved statsskovenes overgang fra traditionel skovdrift til deres nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform?

Miljøministerens svar:

Jeg har forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

”Den merindtægt, der kunne opnås på et 20-80-årigt sigt ved en optimering af træproduktionen i mængde og kvalitet, skal sammenholdes med den forsikring der opnås i form af større stabilitet, og med de samfundsgoder som følger af at give naturen større råderum.”

Spørgsmål nr. 136

Vil miljøministeren oplyse, hvilken effekt den valgte skovdrift i statsskovene vil have på statsskovenes langsigtede indtjeningsmuligheder set i et 20-80 årigt perspektiv?

Miljøministerens svar:

Jeg har forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

Isoleret set kunne man måske ved en mere traditionel skovdrift optimere træproduktionen således, at der på et 20-80-årigt sigt kunne opnås større indtægter, end den valgte naturnære drift vil medføre. Dette skal dog sammenholdes med at den naturnære skovdrift anses for at begrænse risikoen – herunder den økonomiske – i forhold til klimaændringer og stormfald eller andre sammenbrud. Dertil kommer de samfundsgoder som følger af at give naturen større råderum.”

Spørgsmål nr. 137

Vil miljøministeren oplyse, hvordan statsskovenes træproduktion indgår i Regeringens vision om et ikke-fossilt Danmark?

Miljøministerens svar:

Jeg har forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

Statsskovene spiller en væsentlig rolle i den ikke-fossile energiforsyning. Til denne bidrager Skov- og Naturstyrelsen i disse år med halvdelen af sin træhugst. Markedssituationen påvirker naturligvis denne andel, men styrelsen ser ingen grund til at statsskovene ikke også fremover vil spille en væsentlig rolle i forsyningen med vedvarende energi”.     

Spørgsmål nr. 138

Vil miljøministeren oplyse, hvor stor en del af Skov- og Naturstyrelsens samlede lønudgift dækkes i dag af indtægter ved træsalg, og hvad forventes denne andel at blive i fremtiden, når statskovenes langt mindre arbejdskrævende produktionsform er fuldt gennemført?

Miljøministerens svar:

Jeg har forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

”Det seneste årsregnskab for Skov- og Naturstyrelsen viser et samlet salg af skovprodukter for 221 mio. kr. i 2007. Det svarede til 58 % af årets samlede personaleomkostninger i styrelsen. Udviklingen heri afhænger i høj grad af verdensmarkedsprisen på det træ styrelsen sælger. De direkte lønomkostninger til træproduktion forventes at være let faldende, hvilket bl.a. afspejler den fortsatte mekanisering og at styrelsens driftsformål er bredere og mindre fokuseret på træproduktion.”

Spørgsmål nr. 139

Hvad vil miljøministeren foretage sig i anledning af den kritik af statsskovenes produktionsform, som har rejst sig fra både danske skovbrugsforskere og –praktikere i efteråret 2008?

Miljøministerens svar:

Jeg har bemærket debatten i medierne før jul. Jeg har erfaret, at Skov- og Naturstyrelsen deltager i debatten i aviser, i fagtidsskrifter og ved deltagelse i faglige fora. Jeg hilser denne faglige debat velkommen.

Spørgsmål nr. 140

Hvor længe har miljøministerenværet klar over, at statsskovenes produktionsform ikke længere har danske skovbrugsforskeres opbakning?

Miljøministerens svar:

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 139.

 

Spørgsmål nr. 141

I 1994-1997 lod Skov- og Naturstyrelsen i ”Projekt Bæredygtig Skov” Nepenthes Consult og en række skovforskere analysere omkostningerne ved en konvertering fra traditionel til naturnær skovdrift. Resultatet pegede på store meromkostninger ved en forceret konvertering frem for en langsommere konvertering. Vil ministeren oplyse, hvorfor Skov- og Naturstyrelsenhar valgt en forceret konvertering?

Miljøministerens svar:

Jeg har forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

”Skov- og Naturstyrelsen har netop valgt en langsom konverteringsform. Kun undtagelsesvist – i tilfælde hvor det giver en særlig naturmæssig gevinst – bruges en forceret tilgang med intensiv indplantning, grøftetilkastning etc.”

Spørgsmål nr. 142

Vil miljøministeren anbefale landets øvrige skove også at praktisere den langt mindre arbejdskrævende produktionsform, der nu praktiseres i statsskovene?

Miljøministerens svar:

Naturnær skovdrift passer godt til de formål Skov- og Naturstyrelsen skal varetage i statsskovene. Driftsformålet med skove kan variere, og jeg har forståelse for at nogle private skovejere kan have andre driftsformål eller en anden vægtning mellem dem end Skov- og Naturstyrelsen. Naturnær skovdrift er en glimrende metode til at sikre robuste skove med et godt naturindhold.

Spørgsmål nr. 143

Hvordan vil miljøministeren stille sig, hvis statsskovenes ansatte, herunder skovridere, skovfogeder, skovarbejdere og forstfuldmægtige, ytrer sig offentligt i den aktuelle skovbrugsfaglige debat om statsskovenes bæredygtighed?

Miljøministerens svar:

Jeg ser ingen problemer i noget sådant. Offentlige ansatte har en udstrakt ytringsfrihed som beskrevet i Justitsministeriets vejledning af 14. september 2006 om offentlige ansattes ytringsfrihed.

Spørgsmål nr. 149

Vil ministeren oplyse, hvilken monitering og erfaringsopsamling der er og vil blive iværksat fremover vedrørende den nye og langt mindre arbejdskrævende skovdrift i statsskovene?

Miljøministerens svar:

Jeg har forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

Udviklingen af statsskovene efter deres overgang til naturnær skovdrift kan følges via driftsplanernes statusopgørelser, den nationale skovstatistik og forskningsmæssigt i visse udvalgte bevoksninger. Faglige temadage og netværk medvirker både i dag og fremover til erfaringsopsamling og – udveksling. Den uvildige overvågning af om statsskovene drives bæredygtigt, sikres via de to skovcertificeringsordninger, PEFC og FSC, efter hvilke der sker årlig kontrol af driften af statsskovene.”