Miljøministeriet undersøger mulighed for private naturnationalparker

Efter beslutningen om 15 statslige naturnationalparker er Miljøministeriet nu gået i gang med at undersøge mulighederne for, at der i fremtiden også kan komme naturnationalparker på private arealer. Dansk Skovforening er inviteret til at komme med et konkret bud på en model for private naturnationalparker, og derfor hører vi meget gerne fra alle medlemmer, der har input til en sådan model.

naMed natur- og biodiversitetsparken fra 2020 blev 15 naturnationalparker til, som nu er blevet placeret på statslige arealer. Men det stopper ikke her, for af bemærkningerne til Naturnationalparkloven fremgår det, at Miljøministeriet også skal se på mulighederne for at etablere naturnationalparker på kommunale og private arealer.

Dansk Skovforening har netop været til møde med Miljøministeriet, hvor de allerførste sonderinger af, hvordan en model for naturnationalparker på private og kommunale arealer kunne se ud, har fundet sted.

Det oprindelige oplæg fra ministeriet var, at en naturnationalparkmodel for private og kommuner skulle have cirka samme indhold som statens Naturnationalparker – det vil sige større sammenhængende arealer med hegn og dyr, og at arealet skal reserveres til natur- og biodiversitetsformål uden mulighed for erhvervsmæssig drift.

Men Dansk Skovforening har meddelt, at hvis der nogensinde skal kunne findes en model for etablering af naturnationalparker på privat eller kommunale arealer, skal modellen indeholde elementer, der kan motivere skovejerne – og det er med stor sikkerhed ikke en statens standardmodel for naturnationalparker.

Derfor er Miljøministeriet nu gået tilbage til arbejdsbordet for at finde et bud på, hvordan private skovejere kan motiveres til at indgå aftaler om at udlægge større sammenhængende arealer, der enten har et højt naturindhold eller har potentiale for højt naturindhold, til naturformål. Dansk Skovforening har i den forbindelse peget på flere elementer, som skal med i betragtning:

• Varighed – det kan være en barriere for en skovejer at skulle indgå evigtvarende aftaler om fx urørt skov. Aftaler, der er tidsafgrænsede, har den gensidige fordel, at der er mulighed for at justere i aftalernes indhold ved en genforhandling.
• Samgræsning af land og skov – de nuværende regler og krav for at få landbrugsbetalinger tillader ikke, at man sammenblander driften af skov og landbrug. 
• Jordfordeling og flere ejere-modeller – begge dele rummer muligheden for både at beholde sit erhverv og udlægge skov til naturformål.
• Jagt – for de fleste skovejere er jagten vigtig, både privat og som en erhvervsmulighed
• Erhvervsmuligheder – en aftale kunne fx åbne for oplevelsesøkonomi, herunder understøttende faciliteter og eksklusivitet. Muligheden for fortsat skov- eller landbrugsdrift på dele af arealerne vil have betydning.
• Betaling – skal ikke kun dække aktuel mistet indkomst, men også være en kompensation for mistede fremtidige erhvervsmuligheder.

For stor interessentinddragelse er en udfordring

En anden barriere i forhold til at kunne bruge statens model for naturnationalparker på private arealer er kravet om inddragelse af alle interessenter i etableringsprocessen.

For private arealer vil det være en fordel, at det i stedet er bilaterale aftaler, der indgås, hvor staten repræsenterer samfundsinteresserne, og ejeren varetager sine ejendomsrettigheder, og at der dermed ikke er lagt op til en aftale, hvor alle tænkelige interessenter sidder med om bordet.

Dansk Skovforening er inviteret til at komme med et konkret oplæg til model for udlæg af større sammenhængende arealer til natur på private og kommunale arealer, herunder også hvilke lovgivningsmæssige barrierer der kan være.

Derfor hører vi meget gerne fra vores medlemmer, hvad der skal til, for at du som privat eller kommunal skovejer vil være interesseret i at udlægge større sammenhængende arealer. Hvis du har input, kan du skrive til seniorkonsulent Marie-Louise Bertner på mlb@danskskovforening.dk.