Møde med miljøministeren om Natura 2000- og vandplaner
Skovforeningen og en række andre organisationer har mødt miljøministeren om de netop udsendte Natura 2000- og vandplaner. Læs Skovforeningens synspunkter om planerne og den kommende proces.
Skovforeningen og en række andre organisationer mødte den 22. januar miljøminister Troels Lund Poulsen som orienterede om forhøringen af de netop udsendte Natura 2000- og vandplaner.
Skovene har en central rolle i de 246 Natura 2000-planer. Der er fastlagt målsætninger og indsats for de udpegede områder som omfatter 20.000 ha skov. Driften vil blive reguleret når det gælder fx efterladelse af gamle træer og dødt ved, plantning, gødskning og sprøjtning.
Miljøministeriet skønner at indsatsen vil koste staten 250 millioner kr. alene i de private skove. Men virkemidlerne for at opnå den målsatte naturtilstand er endnu ikke er besluttet, og beløbet på 250 millioner kr. er ikke fordelt nærmere til enkeltforanstaltninger. Beløbet er derfor usikkert.
Der er også fastlagt målsætninger og indsats for andre områder, fx højmoser, enge og moser
Skovforeningens vurdering af de offentliggjorte planer
Natura 2000-planerne er, isoleret set, i orden indtil videre
Natura 2000-planerne har et fornuftigt detaljeringsniveau: De giver et ret konkret grundlag for de kommende handleplaner, men uden at diktere detaljer på ejendomsniveau. Det betyder at de fastsatte retningslinjer giver et vist spillerum for den lokale udmøntning af handleplanerne. Dermed kan planerne danne grundlaget for konkrete aftaler på ejendomsniveau, sådan som Skovforeningen har ønsket.
… men koordineringen med vandplanerne er ikke god
Efter så lang tid undervejs er det skuffende at de forskellige myndigheder ikke har sørget for sammenhæng mellem Natura 2000-planerne og vandplanerne. Især fordi myndighedernes forklaring på Natura 2000-planernes årelange forsinkelse har været at vandplanerne også skulle færdiggøres for at sikre synergi mellem de 2 plantyper. Men de vigtige sammenhænge mellem de to typer planer er slet ikke beskrevet.
Den kommende proces
Den offentlige høring af planerne forventes indledt i sommeren 2010 og varer et halvt år. For de berørte ejere bliver det en vigtig fase.
Derefter skal myndighederne udarbejde de konkrete handleplaner for hver enkelt ejendom. Og det bliver selvsagt ekstremt vigtigt for de berørte skov- og naturejere.
Skovforeningens synspunkter til den kommende proces er:
-
Den offentlige høring skal være reel, også selvom planerne har været i forhøring hos kommuner og myndigheder:
Ministeren skal være lydhør over for ændringsforslag i den almindelige høring og ikke blot henholde sig til at planerne er handlet af mellem forligsparterne og kommunen og derfor ikke kan ændres. -
Husk at naturværdierne er et resultat af driften:
Det er godt at myndighederne anerkender at det ofte kræver en løbende driftsindsats at sikre naturtilstanden. Når myndighederne skal lave de konkrete handleplaner og indgå aftaler med skov- og naturejerne, er det afgørende at de husker at den værdifulde natur er der som et RESULTAT af ejernes drift, ikke på TRODS AF ejernes drift. -
Vær fleksibel når der i handleplanerne vælges virkemidler for driften:
Fleksibilitet giver billigere og mere pragmatiske løsninger for både samfundet og ejerne end hvis myndighederne alene vil diktere virkemidlerne. -
Myndighedsbehandlingen skal være entydig:
Ejerne må ikke efterlades mellem 2 stole, fx når de anmelder en påtænkt aktivitet. Den myndighed der får anmeldelsen, skal være sagsbehandler og koordinere med alle de øvrige relevante myndigheder. Der må ikke være forhold som udelades af sagsbehandlingen blot fordi de enkelte myndigheder ikke mener at forholdet vedrører deres eget område. I øjeblikket har Skovforeningen fx en medlemssag på Bornholm hvor ingen af de involverede myndigheder efter 3 års sagsbehandling har taget hensyn til grundvandet. -
Erstatningsordningerne i skovloven og naturbeskyttelsesloven skal være reelle:
Folketinget har besluttet at ejernes tab når myndighederne afslår anmeldelsespligtige aktiviteter, skal udløse erstatning. Derfor må myndighederne ikke både kunne afslå en anmeldelse og afslå erstatning med henvisning til generelle naturbeskyttelseshensyn, fx §3-beskyttede naboområder.