Nationalparker i Danmark – formål, afgrænsning og indhold

Skovforeningen, Dansk Landbrug, Landdistrikternes Fællesråd samt Kyst, Land og Fjord har skrevet fælles holdningspapir om nationalparker i Danmark.

Definition

Nationalparker i Danmark er større områder, der repræsenterer værdifulde naturværdier, kulturværdier og landskabshelheder. Centralt for parkerne er deres lokale særpræg, der afspejles i det forskelligartede natur- og kulturindhold.

Formål

Regeringen har i Handlingsplan for biologisk mangfoldighed fra 2004, defineret formålet med nationalparker i Danmark:

”Målet med nationalparkerne er at styrke naturen og dens muligheder for udvikling i større sammenhængende områder, herunder bevare biodiversiteten, landskaberne og de kulturhistoriske værdier. Områderne skal repræsentere forskellige typiske danske natur- og landskabstyper, forbedre dyre- og plantelivet og dets spredningsmuligheder, sikre naturens dynamik og økosystemernes processer og være attraktive mål med unikke naturoplevelser for befolkningen og turister.”

Udover dette formål skal det i forbindelse med etableringen af parkerne tilstræbes, at de styrker lokalområderne og deres eksisterende aktiviteter – herunder bosætning og erhverv – og at de er med til at generere nye muligheder inden for erhvervsudvikling og andre lokale tiltag.

Afgrænsning og planlægning

Nationalparkerne skal fra starten have en klart defineret afgrænsning, således at det slås fast, hvilke arealer, der ligger i parkerne. Inden for denne klare nationalparkgrænse kan områderne være opdelt i kerneområder og andre områder. En sådan opdeling vil i høj grad afhænge af den enkelte nationalparks naturgivne forhold og hidtidige anvendelse og ejerskab. Kerneområder i en nationalpark bør som udgangspunkt være stats- eller fondsejede arealer, der alene består af naturarealer.

Den ydre nationalparkgrænse er fastlagt fra etableringsfasen. Opdelingen i kerneområder og andre områder kan ændre sig over tid jf. den fastlagte nationalparkplan (se nedenfor), hvis der kan opnås enighed herom med de berørte lodsejere.

Når der udlægges områder til nationalparker, skal der foreligge en forvaltningsplan for områderne, der slår fast, hvordan de tænkes forvaltet fremover. En sådan plan skal omfatte et langt tidsperspektiv.

Der skal således i en nationalpark-plan beskrives:

  • En klar afgrænsning af området.
  • En specificeret plan for, hvordan området skal udvikle sig – herunder hvilke områder, der på sigt kan omfattes af naturgenopretning, hvilke publikumsfaciliteter der planlægges, og hvordan de enkelte områder skal forvaltes – herunder planer for pleje.
  • Konsekvenser og udviklingsmuligheder for de erhvervsvirksomheder (både jordbrugserhverv og andre erhverv), der måtte ligge i nationalparkområderne. Dette omfatter både tiltag, der forventes gennemført umiddelbart og tiltag, der evt. først skal gennemføres efter en årrække.
  • Konsekvenser og udviklingsmuligheder for byer og andre bosættelser der måtte ligge i parkerne.
  • Økonomiske konsekvenser ved de planlagte tiltag.
  • Omkostninger i forbindelse med etablering af parkerne samt omkostninger i forbindelse med fremtidig drift og pleje.
  • Mulighederne for planens finansiering.

Indhold

Lokal opbakning

Nationalparkerne skal som udgangspunkt bygge på en bred lokal opbakning. Der skal løbende sikres inddragelse af lokale interesser både i form af lokal medbestemmelse og ved høring af lodsejere og andre berørte parter i forbindelse med planer o.lign.

Natur

Naturen i nationalparkerne skal løbende søges forbedret og styrket. Dette gælder både naturarealer, halvkulturarealer og skove. Styrkelse af naturindholdet kan ske både gennem pleje af eksisterende natur, naturgenopretning og etablering af ny natur. Det er på sigt et mål at skabe naturområder, der i deres størrelse og kvalitet giver mulighed for dynamisk og værdifuld natur.

Kultur

Bevarelse af kulturværdierne er en integreret del af nationalparkerne. Dette gælder ikke mindst bevarelsen af karakteristiske kulturlandskaber og fortidsminder. Også bygningskulturen kan styrkes i det omfang, der er ressourcer hertil og interesse herfor hos ejere af bygningerne.

Rekreative aktiviteter

Et vigtigt element nationalparkerne vil være mulighederne for rekreative aktiviteter – ikke mindst fordi det forventes, at parkerne vil kunne tiltrække turister til områderne. Rekreative aktiviteter kan være mangeartede lige fra simple adgangsmuligheder til større publikumsfaciliteter som besøgscentre og andre faste anlæg. Fælles for alle rekreative aktiviteter er, at de skal afvejes i forhold til naturinteresserne i området. Naturbeskyttelsen skal som udgangspunkt gå forud for den rekreative benyttelse, men hvor det under hensyn til naturværdierne er muligt, skal mulighederne for befolkningens friluftsliv også styrkes.

I planlægning af de rekreative aktiviteter skal der også tages hensyn til andre interesser i områderne herunder erhverv og beboelse.

Fælles for alle tiltag til styrkelse af natur, kultur og friluftsliv er, at de skal være en del af den overordnede nationalparkplan.

Erhverv

Der skal fortsat være mulighed for et diverst erhvervsliv i nationalparkerne, således at der er mulighed for at opretholde en økonomiske omsætning i det omfang aktiviteterne ikke strider mod nationalparkens formål i øvrigt. Der må forventes at være muligheder for nye forretningsområder – ikke mindst i forbindelse med turisme og udvikling af egnsspecifikke produkter samt aktiviteter inden for natur- og kulturforvaltning.

Særligt for jordbrugserhvervene skal gælde:
Jordbrugserhvervene skal være en helt central del af kommende nationalparker både som lodsejere, i kraft af deres beskæftigelseseffekt og deres rolle som naturforvaltere og -plejere.

De enkelte lodsejeres medvirken i forbindelse med udviklingen af driften af nationalparken skal være baseret helt på frivillighed. På baggrund af forvaltningsplanen indgås, hvis det er muligt, aftaler med lodsejerne om udvikling og anvendelse af arealerne. Der vil således være tale om en gradvis realisering af nationalparkens tiltag. Eventuelle tab som følge af nationalparken skal kompenseres fuldt ud.

Jordbrugsbedrifter i nationalparkerne skal have muligheder for udvikling og fortsat drift. Jordbrugene her skal altså være underlagt samme generelle lovgivning på miljø- og planlægningsområdet, som uden for. Hvis der opstår en strammere administrativ praksis i forbindelse med visse afgørelser inden for nationalparkområderne – som fx eventuelle afslag på konkrete ansøgninger ved anvendelsen af de generelle regler og begrundet i, at ejendommen er beliggende i et nationalparkområde – skal sådanne udløse enten betaling ved indgåelse af frivillige aftaler eller erstatning for det hermed forbundne økonomiske tab.

Er der visse steder i nationalparker, hvor særlig intensiv drift ikke er forenelig med nationsparkens formål, skal der findes acceptable løsninger, der tager hensyn til den enkelte lodsejers ønsker. Til dette formål vil især jordfordeling være et værdifuldt redskab, således at lodsejere der ikke ønsker at fortsætte deres bedrifter indenfor nationalparker vil kunne “bytte” med arealer uden for nationalparken. Alternativt vil en lodsejer indenfor nationalparken kunne tilbydes et areal udenfor som kompensation for at acceptere begrænsninger i driften. Andre redskaber vil kunne være opkøb af arealer, hvis lodsejeren ønsker dette eller aftaler om at “dyrke natur” el.lign.

Etablering af nationalparker skal ikke have nogen konsekvenser for arealer, der ligger uden for parkerne, hverken i form af bufferzoner eller anderledes regulering af jordbruget gennem VVM eller andre planlægningsredskaber end i andre egne af landet.

Finansiering

Der skal afsættes tilstrækkelige midler til at finansiere udvikling og drift af nationalparkerne. Som udgangspunkt er der tale om en statslig opgave – i mindre omfang vil støtte- og tilskudsordninger – herunder landdistriktsprogrammet – kunne være et nyttigt redskab.

Hvis jordfordelingen skal kunne anvendes som et redskab til udvikling af nationalparkerne, er det vigtigt, at der afsættes de fornødne midler fra starten af, således at der kan opkøbes arealer til jordfordelingen.

25. november 2005

Dansk Landbrug
Dansk Skovforening
Landdistrikternes Fællesråd
Kyst, land og fjord