Nationalt sprøjteforbud kan få konsekvenser for skovbruget
Et nyt forslag om at forbyde erhvervsmæssig brug af pesticider i sårbare grundvandsdannende områder vil også omfatte skov. Det kan få betydning for både skovbrug, produktionen af juletræer og pyntegrønt.
Foto: Colourbox
Miljøministeriet har sendt et forslag om et nationalt sprøjteforbud i høring. Forslaget skal beskytte grundvandet ved at forbyde erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i såkaldte sårbare grundvandsdannende områder (SGO).
Forbuddet er målrettet erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i forbindelse med konventionel jordbrugsdrift. I lovens forstand omfatter jordbrugsdrift både landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler og juletræsproduktion.
Det betyder, at skovejere kan blive omfattet af forbuddet, hvis der er udpeget et sårbart grundvandsdannende område under deres skov. Dermed kan reglerne få direkte betydning for den måde, skovene kan drives på.
”Vi bakker naturligvis op om, at vi skal beskytte vores grundvand. Men det er vigtigt, at man samtidig ser på, hvordan vi bedst muligt kan sikre grundvandet gennem skovbrug. Her er eksisterende skove og ny skovrejsning nogle af de stærkeste værktøjer, vi har,” udtaler Frederik Falk-Sørensen, politisk konsulent i Dansk Skovforening.
Kan gøre kulturanlæg vanskeligere
Konsekvenserne af et sprøjteforbud vil variere afhængigt af skovens drift og anvendelse. Særligt produktionen af juletræer og pyntegrønt kan blive udfordret af et forbud mod pesticider.
Også i det almindelige skovbrug anvendes bekæmpelsesmidler i forbindelse med etablering af nye kulturer. Blandt andet kan midler mod ukrudt og snudebiller være relevante, når nye træer skal plantes og beskyttes i de første år.
Et forbud kan derfor gøre det vanskeligere og dyrere at etablere nye kulturer på arealer, der ligger i sårbare grundvandsdannende områder. Det kan også få betydning for mulighederne for at vælge bestemte træarter og driftsformer.
”Det giver derfor god mening at se skovbrug som en del af løsningen på grundvandsbeskyttelsen. Vi har allerede gode erfaringer med sprøjtefri skovdrift, hvor skovejere frivilligt har indgået aftaler med vandselskaber. Det bør vi bygge videre på frem for at risikere at skabe regler, der gør skovbrug vanskeligere,” siger Frederik Falk-Sørensen.
Frivillige aftaler bør fortsat kunne betale sig
Dansk Skovforening har gennem en årrække haft gode erfaringer med frivillige aftaler mellem skovejere og vandselskaber om sprøjtefri skovdrift. Aftalerne kan både omfatte enkelte boringer og større grundvandsdannende områder.
De frivillige aftaler betyder, at skovejere kan få kompensation for at undlade at anvende pesticider på deres arealer. På den måde kan grundvandsbeskyttelsen målrettes de områder, hvor behovet er størst, samtidig med at der tages hensyn til den enkelte skovejers drift.
Det er derfor vigtigt, at et nationalt forbud ikke underminerer værdien af de aftaler, som allerede er indgået mellem skovejere og vandselskaber.
Dansk Skovforening arbejder for, at skovejere, der bliver omfattet af et kommende forbud, får en kompensation, der svarer til det niveau, der gives i de frivillige aftaler.
Samtidig er der fortsat en række uafklarede spørgsmål. Det er endnu ikke alle sårbare grundvandsdannende områder, der er kortlagt, og den endelige model for kompensation er endnu ikke politisk besluttet. Tidsplanen for lovens ikrafttræden er heller ikke kendt.
Dansk Skovforening følger arbejdet tæt og vil arbejde på at sikre, at kommende regler tager højde for skovbrugets særlige forhold og understøtter det politiske mål om mere skov og bedre grundvandsbeskyttelse.
Har du skov beliggende i et sårbart grundvandsdannende område, hører Dansk Skovforening meget gerne fra dig – ret henvendelse til politisk konsulent Frederik Falk-Sørensen på ff@danskskovforening.dk eller tlf. 2678 7306.