Naturindsatsen drukner i kontrol – midler kan bruges bedre

På Lindenborg Gods oplever man nu over 100 myndighedsbesøg årligt i forbindelse med naturovervågning. Det sætter spørgsmålstegn ved, om ressourcerne bruges rigtigt i indsatsen for biodiversiteten.

Antallet af myndighedsbesøg på danske naturejendomme er steget de seneste år. Særligt i områder med naturbeskyttelse, som Natura 2000-arealer og arealer langs søer og vandløb, oplever lodsejere stadig flere besøg fra forskellige tilsyn og overvågningsaktiviteter. 

Denne udvikling beskrev Jyllands-Posten med en forsidehistorie tirsdag den 12. maj 2026. Efterfølgende fulgte andre medier op på historien, herunder AgriWatch, Naturmonitor, Wood Supply, Effektivt Landbrug, BT og DR P4 Nordjylland. 

Hvert besøg kræver planlægning og koordinering. Adgangsveje skal aftales, skovdrift skal tilpasses, og jagtlejere skal orienteres. I nogle tilfælde kræver besøgene også, at ejeren selv er til stede. Det skaber en betydelig administrativ byrde – ikke kun for lodsejerne, men også for myndighederne selv.

Professor og medlem af Biodiversitetsrådet Carsten Rahbek fra Københavns Universitet mener, at der er for mange regler på miljøområdet, der ender med myndighedsbesøg hos naturforvaltere. Han foreslår derfor, at der skal ryddes markant ud i regler og lovkrav.

Lindenborg Gods er et eksempel på udviklingen. I 2026 forventer godset at få mere end 100 besøg fra myndigheder i forbindelse med overvågning under NOVANA – svarende til et besøg omtrent hver anden arbejdsdag.  

Det er en omstændelig proces, mener administrerende direktør på Lindenborg Gods, Henrik Thorlacius-Ussing: 

“Der sker en løbende udvidelse af myndighedsbesøg på vores ejendom, både i form af antal besøg og omfanget af de enkelte besøg. I indeværende år er der indtil nu anmeldt over 80 besøg af myndighederne,” siger direktøren. 

Henrik Thorlacius-Ussing fortæller, at de mange besøg ofte er uigennemskuelige i forhold til at vurdere, hvorvidt de reelt gavner naturbeskyttelsen. 

“Dels har vi svært ved at se, hvordan nogle af undersøgelserne kan give et resultat, som kan bruges til noget, dels mener vi, at nogle af undersøgelserne gør mere skade end gavn for naturen, fx kan en undersøgelse med brug af mange fiskegarn forskyde den naturlige balance i søen.” 

Han understreger samtidig, at myndighedernes besøg er tidskrævende, og at ressourcerne ifølge ham bør rettes steder, hvor der er behov for at genoprette natur. 

“Det er paradoksalt, at med alle de anmeldte besøg må myndighederne bruge flere timer på at kontrollere vores natur, end vi selv bruger på at passe og drive skoven. Vi har passet skoven i flere århundrede og har derigennem sikret betydelige naturværdier, og det vil vi fortsat gøre. Ressourcerne kunne være brugt bedre på at genoprette naturen steder, hvor den er presset,” siger Henrik Thorlacius-Ussing. 

Samme billede tegner sig hos Gisselfeld Kloster, der har arealer i beskyttede naturområder. 

Midler kan bruges bedre 

Dokumenter fra SGAV viser, at der i perioden 2023-2027 er afsat stigende midler på finansloven til NOVANA-overvågning. I 2023 var der afsat 20 mio. kr., og i 2027 er der afsat 30,5 mio. kr., hvilket kan tyde på, at der er skruet op for aktiviteten i forhold til bl.a. myndighedsbesøg.  

I Dansk Skovforening er der forståelse for de hensyn, der ligger til grund for monitoreringsindsatsen, men minder om, at der ikke kommer mere biodiversitet ud af de mange myndighedsbesøg.  

“Vi bakker op om ambitionen om at forbedre biodiversiteten, men det er svært at se, hvordan flere og flere tilsyn i sig selv løfter naturtilstanden. Der bruges mange ressourcer på at måle og registrere, men færre på at gennemføre de tiltag, der faktisk gør en forskel ude i skovene,” siger direktør Anders Frandsen. 

Ifølge Dansk Skovforening går udviklingen imod de generelle anbefalinger om at reducere bøvl og bureaukrati, både i Danmark og på EU-plan. Man bør prioritere løsninger, der gavner i praksis som fx puljer, der understøtter biodiversitet, mener Anders Frandsen.  

“Hvis vi i højere grad prioriterer midler til reelle naturtiltag, kan vi både få mere biodiversitet for pengene og samtidig lette byrden for lodsejere og myndigheder. Mange private skovejere bidrager allerede aktivt til naturindsatsen – blandt andet gennem frivillig tinglysning af urørt skov. Tiltag som f.eks. flere midler til biodiversitetsskov og privat urørt skov bør understøttes i langt højere grad,” siger Anders Frandsen.