Naturmødet 2026: Se billederne!
Naturmødet løb igen i år af stablen på havnen i Hirtshals, hvor solen stod højt på en blå himmel, mens der blandt de mange teltstande summede af engagement og højt humør. Skovrejsning og de mange forskellige interesser i forbindelse med grøn trepart stod højt på dagsordenen, og Dansk Skovforening deltog aktivt i debatten. Se og læs mere om Naturmødet 2026 her.

Foto: Malene Breusch Hansen
Torsdag morgen stod vi klar i The Village, hvor vi med højt humør gik i gang med at sætte vores stand op sammen med DM&E, TMI, Skovdyrkerne og Hedeselskabet, som vi delte plads med. Her er Tanja Blindbæk Olsen fra TMI og Anders Frandsen i gang med lave gulvet i standen, som bestod af frisk træflis.

Foto: Josefine Anker
Skovningsmaskinen skulle også på plads foran teltet, så besøgende kunne få lov at se, hvordan skovbrug ser ud i praksis.

Foto: Malene Breusch Hansen
Der var store smil under klargøringen af vores stand – her er politisk konsulent, Frederik Falk-Sørensen, ved at rulle en træstamme på plads, som besøgende kunne slå søm i.

Foto: Josefine Anker
Kl. 14 torsdag blev Naturmødet skudt i gang med åbning på Thunderdome-scenen. Her var der bl.a. sang af et pigekor og velkomst af Jeppe Bruus, forhenværende minister for grøn trepart.

Foto: Josefine Anker
Vi var klar til at byde besøgende velkommende i teltet, og der var god stemning og gode snakke, mens solen skinnede.

Foto: Josefine Anker
Torsdag eftermiddag afholdt vi vores populære og velbesøgte skov-jeopardy, hvor bestyrelsesleder i Klimaskovfonden, Kirsten Brosbøl, var vært og blandt andet Jeppe Bruus, forhenværende for grøn trepart, deltog og quizzede om skovrelaterede emner.

Foto: Josefine Anker
Samme dag blev direktør Anders Frandsen overrakt “Den Omvendte Biodiversitetspris” af De Unge Biodiversitetsambassadører på Thunderdome-scenen. Dansk Skovforening var nomineret for at: ”forsøge at politisere naturvidenskaben ved at opfordre til, at arter som sitka og robinie tages af invasiv-listen begrundet med, at de bidrager til tømmerproduktionen”, lød det i nomineringsteksten. Både nominering og prisoverrækkelse tog vi med et stort smil, og Anders Frandsen havde med hjælp fra Skovdyrkerne medbragt et sitkatræ på scenen. Vi vil fortsætte med at tale for det frie træartsvalg!

Foto: Josefine Anker
Fredag formiddag havde vi besøg af skoletjenesten, hvor nysgerrige børn fik indblik i skovens mange værdier. Dernæst var direktør Anders Frandsen inviteret på Thunderdome-scenen for at debattere grøn trepart med bl.a. Concito, Træ- og Møbelindustrien og biolog Carsten Rahbek, og hvordan man lykkes med at balancere de mange hensyn i den store arealomlægning, både hvad angår fødevarer, biodiversitet, skov og produktion.

Foto: Josefine Anker
Mellem debatter og et travlt program var der også lidt tid til at nyde stemningen på pladsen, det gode vejr og tage et lille selfie – her af Josefine Anker, Klara Brockstedt, Frederik Falk-Sørensen, Liselotte Nissen og Marie-Louise Harder Pedersen.

Foto: Asbjørn Bøgedahl Christoffersen
Vi var også inviteret til at deltage i en sofasamtale hos Biodiversitetsrådet, hvor direktør Anders Frandsen talte om hensyn til både skovdrift og biodiversitet i naturen.

Foto: Asbjørn Bøgedahl Christoffersen
Dagens sidste debat var hos Klimaskovfonden, hvor Frederik Falk-Sørensen diskuterede genbesøg af anbefalingerne om skovrejsning, der blev præsenteret på Klimaskovfondens Skovkonvent i januar. Mere specifikt blev der debatteret skovlov med fokus på natur og biodiversitet, samtænkning af skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse, friluftsliv i de nye skove og træ til byggeriet.

Foto: Josefine Anker
Fredag blev rundet af med en hyggelig og velbesøgt reception, hvor vi havde inviteret til grill, rosé og kolde skovbajere i solen.
Lørdag eftermiddag pakkede vi standen ned, inden Naturmødet lukkede og slukkede. Her er Marie-Louise Harder Pedersen i fuld gang med at fjerne skruer fra træbjælker på sceneopsætningen.

Foto: Josefine Anker

Foto: Dansk Skovforening
Der var lige tid til et gruppebillede af Dansk Skovforening, inden vi satte kurs mod Sjælland. Vi har taget mange gode indsigter og oplevelser med hjem fra årets Naturmødet – og vi glæder os allerede til, vi skal afsted igen i 2027 og sætte skov og skovbrug på dagsordenen. Tak for i år!
