Naturnær skovdrift: Gamle skærmtræer vokser ikke hurtigere

Dansk Skovforening er partner i et projekt, der undersøger effekten af konvertering til naturnær skovdrift, og som netop har fået et noget overraskende resultat: Gamle træer i konverterede rødgranbevoksninger er stort set ikke påvirket af mere lys og plads.

Foto: Colourbox

Rødgranen er et af de mest almindelige nåletræer i de danske skove – men den er også en af de træarter, som forventes at blive udfordret af klimaforandringer.

Derfor er det også rødgranbevoksninger, som er særligt interessante at undersøge i forhold til konvertering til naturnær skovdrift i EU-projektet LIFE4Forest, hvor Dansk Skovforening er partner.

Når en bevoksning konverteres til naturnær skovdrift, fældes en del af bevoksningen, og større træer står tilbage som overstandere – skærmtræer. Nogle undersøgelser har beskæftiget sig med, hvordan underetagen vokser i sådan en situation, men vi ved ikke, hvordan overetagen vokser, når den pludselig får mere lys i en sen alder, efter at have stået tæt i hele sit liv.

Rødgran har træk som klimakstræ, som generelt bedre vil kunne respondere på hugst i en sen alder. Hypotesen har længe været, at rødgranoverstandere ville sætte fart på væksten, ikke i højden men i drøjden, når de får mere lys og plads.

Men det viser sig – overraskende nok – ikke at være tilfældet. Det konkluderer Ditlev Reventlow, som er adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og i regi af LIFE4Forest-projektet har undersøgt væksten i to bevoksninger i forskellige aldre. Undersøgelsen viser, at jo ældre træerne er, når konverteringen sker, desto mindre øges deres diameter – og i ældre bevoksninger er der slet ingen vækstforøgelse. Altså: Med stigende alder følger også et stigende tab i bevoksningens samlet tilvækst.

Dataene er indsamlet som en kombination af boreprøver og langsigtede forsøgsdata siden hhv. 2005 og 2000. De stammer fra bevoksninger i Klosterheden og Gludsted Plantager. De store ensartede bevoksninger i hedeplantagerne giver mulighed for, at en del af en bevoksning bliver konverteret, mens resten fortsat bliver drevet som traditionel nåletræsplantage og kan udgøre et sammenligningsgrundlag.

Der er holdt godt styr på hugsten i bevoksningerne for at kunne beregne den samlede bevoksningstilvækst, og tilvæksten er sammenlignet for de 100 tykkeste træer pr. ha, også kaldet de dominante træer, for at kunne sammenligne på tværs af bevoksninger med meget forskelligt stamtal. 

I Klosterheden blev en 91 år rødgranbevoksning lysstillet, og der var ingen forskel i diametertilvækst på skærmtræerne og træerne i referencebevoksningen i de 18 år, der er gået mellem målingerne. Den årlige tilvækst i diameter er under ½ cm for begge bevoksninger, så der er ingen vækstgevinst ved at lysstille bevoksningen i den alder.

I Gludsted-bevoksningerne huggede man bevoksningen i 60års-alderen, og her er der er en tydeligere effekt på diametertilvækst på skærmstillingen efter 17 år. Bevoksningstilvæksten falder stadig, men mindre end på Klosterheden.

Konklusionen fra de to forsøg er altså: Rødgranen ser ikke ud til at kunne respondere på hugst i høj alder.  

Næste skridt er at undersøge det samme for andre nåletræsarter, specielt douglasgran, som er meget interessant ift. naturnær skovdrift i danske nåleskove.

Og så er et vigtigt næste skridt også at undersøge de økonomiske aspekter af en konvertering, som skovejere selvfølgelig er interesseret i. Her skal dækningsbidraget beregnes, og renafdrift skal sammenlignes med konvertering for at give nogle bud på, hvordan økonomien ser ud i konvertering af rødgran.