Nej tak til naturpoliti
DN opfordrer sammen med SF det øvrige Folketing til at oprette et særligt politi for naturkriminalitet. Og selvom indsatsen mod skader på naturen er vigtig og skal løftes, er Dansk Skovforening skeptisk over for et naturpoliti.
DN vil have en særlig politienhed til at efterforske naturkriminalitet, fx dumpning af asbest som her i Sorø – Dansk Skovforening siger nej tak: Vi ser hellere, at hele politiet har fokus på den vigtige opgave.
En ny politienhed ved navn “økokrim”, som skal have til formål at efterforske kriminalitet mod naturen. Sådan lyder et nyt forslag fra Danmarks Naturfredningsforening, som SF har taget med til forhandlinger om politiets økonomi.
Inspirationen kommer fra Norge, som ifølge mediet Naturmonitor i 36 år haft specialenheden Miljøkrim, der tager sig af sager om natur- og miljøkriminalitet og består af politi, advokater, biologer og en kemiker.
Men et naturpoliti er ikke vejen frem, siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen:
“Vi tror ikke, at det er en optimal løsning at uddelegere opgaven med at efterforske kriminalitet mod naturen til en lille specialiseret enhed, som skal dække hele Danmark,” siger han.
Det betyder dog ingenlunde, at politiet og andre myndigheder skal undlade at efterforske og modarbejde miljøkriminalitet:
“Efterforskning af miljøkriminalitet er selvfølgelig en myndighedsopgave, og vi ser gerne, at politiet tager sig mere af den slags, fx dumpning af asbestholdigt affald i skoven. Men det skal ske via det eksisterende politi og med støtte fra de myndigheder, vi i øvrigt har på natur- og miljøområdet. Vi vil hellere have at hele politiet har fokus på opgaven frem for en lille skærmet enhed,” siger Anders Frandsen.
Asbest dumpes i skoven
Netop dumpning af byggeaffald med asbest i de danske skove er et stigende problem. Det skyldes en ændring af arbejdsmiljøloven, der trådte i kraft den 1. januar 2025 og betyder, at det nu kræver autorisation at nedrive asbest.
Siden da har danske skovejere oplevet en stigende mængde aflæsninger af (formentligt ulovligt nedrevet) asbestholdigt byggeaffald i skovene. Derfor skrev vi sidst på sommeren et brev til minister for grøn trepart Jeppe Bruus, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke for at gøre opmærksom på problemet.
Svaret fra miljøminister Magnus Heunicke på vegne af de pågældende ministre lød, at regeringen generelt har stort fokus på naturkriminalitet, og at det er selvfølgelig ikke acceptabelt, når der aflæsses asbestholdigt affald i de danske skove.
Han henviser til, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget i juni 2025 har indgået aftale om en ny strafreform, der skærper bødestraffen ved naturkriminalitet med 100 procent og gør, at de allergroveste tilfælde skal medføre fængselsstraf.
Derudover fremhæver ministeren, at han har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening og kommuner, som inden sommerferien præsenterede et bruttokatalog over initiativer, som kan understøtte efterlevelsen af gældende bygge- og anlægsaffaldsregler.
På den baggrund vil ministeren indlede forhandlinger med Folketingets partier med henblik på en handlingsplan bl.a. med fokus på øget sporbarhed, skærpet kontrol og ensartet praksis.
Bedre økonomisk dækning
Trods det politiske fokus på naturkriminalitet mangler der stadig bedre muligheder for, at skovejere fx kan få deres udgifter til at rydde op efter affaldsdumpningen dækket.
I nogle tilfælde kan skovejere opnå godtgørelse for bortskaffelsen gennem statens brand-, tyveri- og hærværksordning, men opfylder dumpningen af asbest ikke kriterierne i ordningen – fx at affald ikke må være aflæsset umiddelbart op til offentlig vej – er man hensat til selv at betale for bortskaffelsen.
“Det er ikke rimeligt, at skovejeren efterlades med den udgift – her må myndighederne på banen med en ordning, der kan sikre, at det ikke er lodsejeren, der så at sige bliver pålagt en ‘bøde’ for det dumpede affald,” siger Anders Frandsen.