Nej tak til tvungen certificering

Dansk Skovforening har i foråret fremlagt et bud på en skovplan, der kan vise vejen til 25 pct. skovdække. Efterfølgende er også Træ- og Møbelindustrien kommet med en skovplan, men hvor Dansk Skovforenings plan bygger på frivillighed og positive incitamenter, vil TMI i stedet bruge tvang og lovgivning i forhold til certificering af de danske skove.

I 1989 vedtog Folketinget en fællespolitisk målsætning om, at 25 pct. af Danmarks areal skal være dækket af skov inden for en trægeneration.

Den målsætning har vi i Dansk Skovforening holdt politikerne fast på. I april 2022 fremlagde vi således bud på en skovplan, da vi have en god fornemmelse af, at spørgsmålet igen var ved at blive politisk aktuelt.

Målsætningen blev da også ganske rigtigt revitaliseret som del af den grønne fond, der bl.a. dækker den grønne skattereform, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i slutningen af juni måned. Her fremgår skovrejsning som højt prioriteret område, og det er forventningen, at der i andet halvår af 2022 skal drøftes en egentlig skovplan.

Efterfølgende har Træ- og Møbelindustrien (TMI) i begyndelsen af september også foreslået, at der skal udarbejdes en skovplan. Det synspunkt er vi stadigt principielt enige i. Det er også allerede politisk vedtaget. Så langt, så godt.

Det store spørgsmål er jo så, hvordan en sådan skovplan skal udformes. Og her flugter Dansk Skovforenings holdninger på centrale punkter ikke med Træ- og Møbelindustrien. I Dansk Skovforening mener vi, at målsætningen skal indfries gennem frivillighed og positive incitamenter. Det plejer almindeligvis at være et godt udgangspunkt for, at noget bliver en succes. Og med den tidshorisont, der evt. knytter sig til skovrejsning, så er det vigtigt, at det sker på en måde, hvor den enkelte lodsejer har tid og lyst til at påtage sig opgaven. 

Derudover bør man også holde sig for øje, hvilke udfordringer skovrejsning kan bidrage til at løse. Der er i øjeblikket akut mangel på træ som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og vi har stor forståelse for de udfordringer, det giver træ- og møbelindustrien, og at problemet forstærkes yderligere som følge af reduktionen af træproduktion i statsskovene.

Men ingen skovplan, uanset hvor ambitiøs den er, kan afhjælpe det problem. Træerne vil først være der om 70-140 år. Det er således ikke noget quick-fix.

Det ændrer ikke ved, at skovrejsning og skovbrug har en række positive effekter i forhold til klima, miljø, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet m.v., ligesom vi på en længere bane får brug for langt mere træ, når verden gradvist omstilles til en bioøkonomi, hvor produkter skal laves af fornybare ressourcer. Der er således masser af gode grunde til at have fokus på skovdrift og skovrejsning i fremtiden. 

Af samme grund skal vi gøre det attraktivt at plante skov i Danmark, hvor man i en velfungerende skovlov har fæstnet krav til bæredygtighed og genplantning. Derfor er vi heller ikke tilhængere af forslaget om, at alle skovbrug over 50 ha skal certificeres, og at dette krav skal indarbejdes i Skovloven.

I Dansk Skovforening anbefaler vi generelt certificering. Men det bør selvsagt ske frivilligt og ikke ved lovgivning og tvang. Certificeringsordninger er jo netop kendetegnet ved at være markedsbaserede og dermed drevet af positive incitamenter. Hvis andre aktører på markedet ønsker certificering af træ, fordi forbrugerne efterspørger det, så bør det jo også afspejle sig i prissætningen og dermed gøre det økonomisk interessant for den enkelte skovejer.

Man bør dog også holde sig for øje, at langt hovedparten af den skovrejsning, som vil finde sted de kommende år, vil ske på væsentlig mindre arealer end 50 ha og vil således ikke være omfattet af forslaget. Landbrugsstyrelsen har i år knap 400 ansøgere, og deres fremskrivning på den årlige udvidelse af skovarealet er mellem 1000 og 2000 ha for de kommende år. Og selv om det kan dække over større variationer, så vil de fleste ansøgninger være på langt under 50 ha.

Dansk Skovforening støtter selvsagt øget skovrejsning, men det skal gøres rigtig og med positive incitamenter frem for tvang og bureaukrati.