“Nødvendigt at måtte skyde ulve”

EU vil gøre det lettere at regulere den voksende ulvebestand, som allerede nu påfører lodsejere store skader på marker og i skove. Dansk Skovforening slår fast, at det er vigtigt, at vi også i Danmark får lov at gribe ind.

Foto: Colourbox

I fredags blev ulvens beskyttelsesstatus officielt nedjusteret i Bern-Konventionen fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” – tre måneder efter konventionens stående komité godkendte forslaget fra EU-Kommissionen

Men for at ændringen kan få effekt, skal den implementeres i EU’s habitatdirektivs bilag IV og V, som beskytter arter og deres levesteder. Kommissionen fremsætter derfor nu et forslag om at ændre habitatdirektivet, så det afspejler ulvens nedjusterede beskyttelsesstatus i Bern-konventionen.

Forslaget skal give landene større handlefrihed i forvaltningen af deres ulvebestande – herunder potentielt give mulighed for at regulere af rovdyret, der bl.a. angriber får på marker og hjortevildt i skove.

Europæisk bestand afgørende

Om det bliver muligt at regulere ulv i Danmark, er dog endnu for tidligt at sige.

Det afhænger bl.a. af en rapport fra Aarhus Universitet, der udkommer til sommer, og som skal vurdere, hvor stor den danske bestand af ulve skal være, før den kan vurderes at være levedygtig. Det er nemlig en forudsætning, at arten med EU-termer vurderes at være i såkaldt ”gunstig bevaringsstatus”, hvis det skal komme på tale at give tilladelse til regulering i de enkelte medlemslande.

I Danmark var der i februar mellem 60 og 80 ulve ifølge Den Nationale Ulveovervågning. Og det er tæt på de 100 ulve, som forskerne fra Aarhus Universitet tidligere vurderet som skønsmæssig grænse for, hvornår ulven er levedygtig herhjemme.

“Vi rammer måske de 100 ulve i løbet af 2025 eller 2026, og hidtil har vi anset det som grænsen for, at en isoleret bestand er demografisk levedygtig,” sagde professor Peter Sunde fra Aarhus Universitet sidste år ifølge Altinget.

Opnår ulven gunstig bevaringsstatus i Danmark, åbner det for regulering ned til det antal, som forskerne fra Aarhus Universitet vurderer som grænsen for artens levedygtighed i Danmark.

Men står til minister for grøn trepart Jeppe Bruus, skal vi ikke alene kigge på den hjemlige bestand af ulve, når vi skal vurdere, om arten er i gunstig bevaringsstatus. Ulven bør i stedet vurderes i europæisk kontekst, lyder det fra ministeren ifølge Ritzau. Han bifalder, at Danmark med den kommende rapport fra Aarhus Universitet nu får mulighed for at forholde sig til, hvor mange ulve der i teorien kan være plads til.

”Men det betyder ikke, at vi kan regulere ulven længere ned, hvis vi måtte ønske det. Derfor arbejder jeg for, at vi går et skridt videre til at se ulven ikke bare isoleret inden for nationale grænser, men som en naturlig del af bestanden for den centraleuropæiske ulv,” siger Jeppe Bruus til Ritzau

Regulering haster

Det er en tilgang, som Dansk Skovforening støtter op om, siger foreningens formand og repræsentant i Vildtforvaltningsrådet, Peter A. Busck:

“Vi bakker op om ministerens linje angående regulering af ulv. Det er vigtigt, at man får mulighed for at regulere, hvis bestanden fortsætter den vækst, vi har set hidtil. Det kan nemlig allerede have store økonomiske konsekvenser for skovejere, der har betydelige indtægter fra jagt på bl.a. hjortevildt,” siger Peter A. Busck.

Kommissionens forslag om at ændre EU’s habitatdirektiv med lempelse af ulvens beskyttelsesstatus skal nu vedtages af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Hvis ændringen træder i kraft, vil ulven dog fortsat være beskyttet, og medlemslandene har stadig pligt til at sikre gunstig bevaringsstatus af ulv, fastslår Kommissionen.