Nordisk samarbejde: Her er de vigtigste indsatser i 2025

Dansk Skovforening har formandskabet for det nordiske samarbejde NSF og har netop været vært for årets første møde i København, hvor arbejdsprogrammet for 2025 er blevet lagt – se de vigtigste indsatser her!

Svensk vinterskov. Foto: Colourbox

Onsdag og torsdag i denne uge var Dansk Skovforening vært for præsidiemøde i sammenslutningen af nordiske skovejerorganisationer, NSF. Det sker som led i, at vi har formandskabet for NSF i 2024-2025. 

På mødet deltog direktører og formænd/præsidenter for skovejerorganisationerne i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark og NSF’s politiske konsulent i Bruxelles, Dániel Komlós, for at diskutere den politiske situation i EU og ikke mindst fastlægge, hvilke aktuelle sager NSF skal kaste sig over det kommende år. 

Og det er et ekstra spændende tidspunkt i forhold til EU-politik, fordi vi netop har fået sammensat både ny EU-Kommission og Parlament, som formentlig vil ændre den retning, EU-politik bevæger sig i. 

Den seneste fireårige valgperiode i EU har handlet meget om natur og biodiversitet og arbejdet med EU’s green deal, som EU-Kommission lancerede i 2019 for at bane vejen for EU’s grønne omstilling og sikre klimaneutralitet senest i 2050. NSF forventer, at fokus vil skifte de næste fire år til udvikling af bioøkonomi og højere grad af selvforsyning i lyset af bl.a. krigen i Ukraine. 

Og her er det vigtigt, at NSF får de nye EU-politikeres øjne op for skovenes vigtige rolle – blandt andet som forsyningskilde, der kan bidrage til EU’s uafhængighed af materialer udefra. 

Derudover er den bæredygtige skovdrift i de nordiske skove en forudsætning for grøn omstilling og en skovbaseret cirkulær bioøkonomi, der kan gøre det muligt at afvikle en fossilt baserede økonomi. Det kan du læse mere om i det manifest, som NSF udarbejdede i 2024.  

Mange nye love på vej

Derudover er mange EU-love på vej, som vil have betydning for skovene – det gælder bl.a. implementering af naturgenopretningsforordningen og afskovningsforordningen og forslaget om en forordning for skovovervågning, som du kan læse mere om her.  

Skov og skovbrug er ellers en såkaldt national kompetence, hvilket betyder, at rammerne for skovenes forvaltning bliver fastlagt af de lokale myndigheder i EU’s medlemsstater, ikke af EU. Ikke desto mindre vil direktiver og forordninger fra EU inden for andre områder også påvirke skovene. 

Her skal NSF holde øje med, hvilke konsekvenser de nye tiltag fra EU kan få for skovene, og arbejde for at sikre, at de ikke æder sig ind på den nationale skovpolitik.