Nu begynder kortlægning af værdifuld natur i private skove

Arbejdet med den såkaldte §25-registrering af naturmæssigt særlig værdifuld skov på private arealer er netop sat i gang. Kortlægningen skal blandt andet gøre det nemmere for flere skove at blive certificeret.

I 2016-17 blev i alt 6191 ha naturmæssigt særlig værdifuld skov kortlagt i de statslige og kommunale skove, og nu er turen kommet til de private skove.

Registreringen af “naturmæssig særlig værdifuld skov” i private skove har ophæng i Skovlovens § 25, og i efteråret blev det af parterne bag regeringens natur- og biodiversitetspakke besluttet at igangsætte den såkaldte §25-registrering. Nu er de første test forud for selve kortlægningen påbegyndt, og de første feltbesøg i skovene forventes at finde sted i andet halvår 2022.

Kortlægning er grundlag for certificering

Kortlægningen har været efterspurgt i branchen og er også en af de syv anbefalinger, som Skovrådet afleverede til miljøministeren i slutningen af 2021. Den vil ske i koordinering med Dansk Skovforening, blandt andet ved at vi sidder i den følgegruppe, som Miljøstyrelsen har nedsat, og som har afholdt første møde i slutningen af marts.

Dansk Skovforening er en af de aktører, der har skubbet på for, at registreringen skulle gennemføres. I 2019 indgik vi en aftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor vi anbefalede en gennemførelse af § 25-skovregistreringen. Vi anbefaler desuden, at der fastsættes en nedre størrelsesgrænse på 0,5 eller 1 ha, men områder af forskellige naturmæssigt særlig værdifulde skovtyper, som hver for sig havner under størrelsesgrænsen, bør i kortlægningen betragtes som et samlet område, hvis de ligger i umiddelbar kontakt eller blot er adskilt af en å, et brandbælte, en mindre vej eller andet, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig biologisk barriere.

Registreringen er blandt andet vigtig for at hjælpe til, at mere privatejet skov bliver certificeret. Naturstyrelsen er i dag den største danske leverandør af certificeret træ til savværkerne, men i takt med at fældningen af træ i mange statsskove i de kommende år bliver udfaset på grund af udlægningen til urørt skov, vil efterspørgslen efter certificeret træ fra andre skove stige, og derfor er der behov for, at de private danske skove fylder pladsen.

Kortlægningen af naturmæssigt særlig værdifuld skovnatur på private arealer er et vigtigt supplement til at dokumentere skovnaturen i de private skove. Kortlægningen er samtidig en hjælp til private skovejere i forbindelse med bæredygtighedscertificering, sådan at udbuddet af certificeret træ fra private skove kan øges, siger formand for Dansk Skovforening, Peter Arnold Busck.

Overblikket over skovenes naturmæssigt særlige værdifulde arealer gør det desuden muligt at målrette og prioritere frivillige indsatser til at beskytte skovenes biodiversitet.

Kunstig intelligens skal udføre arbejdet

Til kortlægningen vil Miljøstyrelsen bruge kunstig intelligens, fordi det er mere præcist og meget mindre tidskrævende end fysisk at gennemgå store skovområder i jagten på værdifuld natur. Det kan fx være store, gamle træer, våd skovbund og dødt ved, der er vigtig for biodiversiteten som levested for arter.

Computere skal forudsige, hvor den værdifulde natur er, ved at afkode luft- og satellitfotos og kombinere det med data om skovenes jordbund, vand og terræn. Første trin i kortlægning er derfor, at den kunstige intelligens skal lære, hvordan særlig værdifuld skovnatur ser ud. Det sker ved at fodre computeren med en masse data fra kortlægningen af naturmæssigt særlig værdifuld skov i statens skove.