Nu går Miljøstyrelsen i felten for at kortlægge § 25-skov på private arealer
Miljøstyrelsen har i 2022 gennemført screeningen af, hvilke arealer der skal besøges for at kortlægge naturmæssigt særlig værdifuld skov – også kaldet § 25-skov – på private arealer, og nu er de klar til at gå i felten. Har du skov, der er udvalgt, vil du modtage et brev i E-Boks i løbet af januar eller februar.
Miljøstyrelsen udsender i disse dage breve til skovejere om, at de er klar til at gå i felten for at kortlægge de naturmæssigt særligt værdifulde skove – også kaldet § 25-skove.
Du modtager et brev, hvis du ejer et eller flere arealer, som ifølge Miljøstyrelsens screening af landets skove er vurderet til potentielt at rumme naturmæssigt særligt værdifulde skovarealer.
Screeningen er gennemført digitalt via luft- og satellitfotos kombineret med offentligt tilgængelige data om skovenes jordbund, vand og terræn. For at være sikker på, at de udvalgte arealer opfylder alle kriterierne for at kunne karakteriseres som naturmæssigt særligt værdifulde, skal arealerne gennemgås i felten.
Dansk Skovforening anbefaler kortlægningen
Dansk Skovforening har siden 2019 efterspurgt kortlægningen af § 25-skov på de private arealer. Kortlægningen kan være en hjælp til skovejere, der gerne vil certificeres eller skal afsætte flis til energi, hvor der er et krav om, at man tager særlige hensyn ved høst i områder med høj biodiversitet.
”Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov på private arealer kan bidrage til større viden om og indsigt i skovenes naturværdier. Det er afgørende, at registreringen efterfølgende ikke ender med at bremse den løbende og dynamiske udvikling af skoven, men danner grundlag for at styrke biodiversiteten gennem frivillige aftaler med kompensation til ejerne,” siger Dansk Skovforenings direktør, Anders Frandsen
Det er vigtigt at pointere, at kortlægning efter skovlovens § 25 ikke er en beskyttelse af områderne, og den medfører ingen bindinger for skovens drift eller restriktioner for skovejere. Det fremhæver Miljøstyrelsen også i brevet til lodsejerne.
”Men både historien med udpegede Natura 2000-områder sammen med regeringens udmelding om en natur- og biodiversitetslov og EU’s forslag til en naturgenopretningsforordning kan ikke undgå at gøre ejerne bekymret for konsekvenserne af en kortlægning. Det er vi meget opmærksomme på, og vi følger arbejdet tæt,” siger erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening, Tanja Blindbæk Olsen.
Kortlægningen er tæt koordineret med os i Dansk Skovforening, og vi er repræsenteret i den følgegruppe, som er nedsat af Miljøstyrelsen til at følge arbejdet.
Hvordan foregår kortlægningen?
Kortlægningen gennemføres i 2023 og 2024, hvor Miljøstyrelsen besøger alle de områder, der blev udpeget ved styrelsens screening. Her vil de undersøge, om arealerne opfylder kriterierne for at blive kortlagt. Kriterierne er beskrevet i en nøgle, som bl.a. definerer nogle bestemte krav til skovens struktur, før den kortlægges.
Al registrering foregår digitalt, og der efterlades ingen fysisk afmærkning ved besøget.
Registreringen vil først blive tilgængelige på et offentligt digitalt kort, når den er gennemført i hele Danmark. På den måde bliver det også muligt at justere og kalibrere kortlægningen, så den bliver ensartet og kun får medtaget de naturmæssigt særligt værdifulde skove.
Du kan læse mere om kortlægningen og få svar på de oftest stillede spørgsmål på Miljøstyrelsens hjemmeside.