Nu kan vi komme i gang med at rejse skov!
Trepartens nye skovrejsningsordning har fået den sidste godkendelse af EU, og dermed er alt ved at være klar til, at ordningen kan åbne for ansøgninger i september. Vejledningen til ordningen har netop været i høring og fortsætter de gode takter, vi allerede har set – kun få ting står tilbage at ønske.
Med den nye tilskudsordning godkendt, kan vi snart begynde at rejse trepartens 250.000 ha ny skov. Foto: Bert Wikund/bwfoto.dk
Den grønne treparts mål om 250.000 ha ny skovrejsning i Danmark er netop rykket et vigtigt skridt tættere på at blive til virkelighed. Tirsdag gav EU grønt lys til den nye nationale tilskudsordning til skovrejsning, og dermed er alt ved at være klar til, at ordningen kan åbne for ansøgninger, hvilket efter planen sker i september.
I ordningens 2025-runde er der afsat 737 millioner kroner, hvoraf 272 millioner er tilskud til urørt skov. Tilskuddet er 75.500 kroner pr. ha, hertil kommer 15.000 pr. ha for urørt skov.
”Det er rigtig positivt, at alt er ved at falde på plads, så vi kan få gang i skovrejsningen, der mange steder har været gået i stå pga. den usikkerhed, der har været om den nye skovrejsningsordning, siden den blev meldt ud for et års tid siden,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen, som er chefkonsulent i Dansk Skovforening, og understreger samtidig, at ministerium og styrelse har arbejdet hurtigt og effektivt med at etablere den nye ordning.
Enkelte knaster tilbage
Som led i etableringen har en vejledning til den nye nationale skovrejsningsordning netop været i høring, og heraf fremgår stadig den mere simple tilgang til nye skovrejsningsprojekter, som også har været tydelig tidligere i etableringen, hvor der er blevet skruet ned for kompleksiteten i krav og regler i forhold til tidligere tilskudsordninger.
”Det er en rigtig god ting, at ordningen er blevet lettere at gennemskue for både lodsejere og de skovrejsningskonsulenter, der skal hjælpe lodsejerne med at få godkendt og gennemført projekterne, så vi ikke risikerer, at de gode intentioner strander i bureaukrati,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen.
Der er dog stadig enkelte ting i den nye ordning, som han gerne så blev justeret, og som Dansk Skovforening netop har sendt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) i høringssvaret til vejledningen om den nye skovrejsningsordning:
1) Skovrejsning bør ikke begrænses til landbrugsjord
Vejledningen udelukker arealer, der ikke har været anvendt som landbrugsjord det seneste år. Det risikerer at begrænse mulighederne for skovrejsning på velegnede arealer, hvilket der ikke er ”råd” til, hvis vi skal nå det ambitiøse mål om 250.000 ha ny skov.
2) Klimaeffekt bør indgå som prioritet
De ansøgte projekter i ordningen vurderes ud fra en række prioriteringskriterier – men selvom klimaeffekt er det overordnede formål med ordningen, indgår det ikke som kriterium, hvilket kan udfordre indfrielsen af formålet.
3) Administrative krav bør lettes
Virksomheder: Større virksomheder skal udarbejde ”kontrafaktiske” scenariebeskrivelser for at kunne ansøge om tilskud til skovrejsning – altså skal en virksomhed beskrive, hvordan den ville have forholdt sig til skovrejsning uden den nye skovrejsningsordning. Kravet har efter alt at dømme til formål at sikre, at den skovrejsning, der modtager tilskud, ikke ville være sket alligevel – men det kan også holde større virksomheder fra generelt at sætte mål for skovrejsning, da de i så fald risikerer ikke at kunne få tilskud til deres projekter.
Skovrejsningskonsulenter: Ansøgningsprocessen ser ud til at kunne blive administrativt tung – fx er der krav om én ansøgning pr. projektareal (ikke pr. lodsejere), og krav om håndtering af servitutter og udarbejdelse af tilplantningsplaner før godkendelse af projekterne. Dertil kommer bl.a. manglende information om vurdering af prioriteringskriterier og håndtering af opsamlingsrunder på projekter, der ikke i første omgang er blevet prioriteret – alt sammen faktorer, der bør arbejdes videre med, for at konsulenterne kan rådgive lodsejerne effektivt og realistisk.