Ny biodiversitetsrapport er tendentiøs
En ny rapport fra Aarhus Universitet konkluderer, at biodiversiteten er i tilbagegang i Danmark, og Især i skoven står det slemt til, lyder det. Men rapporten er tendentiøs og drager konklusioner på baggrund af et for kort tidsperspektiv, mener Dansk Skovforening.
Århus universitet har netop udgivet publikationen ”Danmarks biodiversitet 2020”. Her gør forskere status over tilstanden og udviklingen i biodiversitet for en række naturtyper – herunder de ti habitatskovnaturtyper.
Og resultatet af undersøgelsen er nedslående, konkluderer forskerne: det er ikke lykkedes at vende tabet af biodiversitet, og biodiversiteten er stadig i tilbagegang.
I en artikel på dr.dk fremhæver forskerne, at det særligt er i skoven, at biodiversiteten har det skidt. Skovene er i den nye rapport vurderet ud fra NOVANA-overvågningsdata fra perioden 2007-2016 og suppleret med data fra rødlisten.
Med det datamæssige udgangspunkt er forskernes konklusion ikke overraskende, og den er tilmed stort set identisk med NOVANA-skovrapporten fra 2019, der analyserede de samme data. Forskerne konkluderer blandt andet, at de afgørende trusler mod skovenes biodiversitet er afvanding, hugst og mangel på store planteædere.
Men Dansk Skovforening savner dokumentation for det trusselsbillede, der bliver tegnet for skovene, og vi mener, at rapporten er tendentiøs. Fx står der i rapporten, at Rasmus Ejrnæs m.fl. i en lignende rapport fra 2011 beskrev en risiko for, at en stigende efterspørgsel på CO2-neutral biomasse ville medføre stigende træpriser og dermed give en øget hugst af gamle træer – og nu konkluderer samme forskere, at det er blevet til virkelighed:
Stor efterspørgsel på flis og træpiller til energisektoren i Danmark har medført et øget pres på skovene – især på de dele af skovene, som det tidligere ikke kunne betale sig at afdrive: Skovbryn, selvgroet kratskov, småskove mv.
Sådan skriver forskerne i rapporten. De har imidlertid ingen henvisninger til undersøgelser eller data, der bekræfter udsagnet.
Indsats i skoven tager tid
Dansk Skovforenings kommentar til den nye rapport adskiller sig heller ikke fra de udmeldinger, vi tidligere er kommet med i forbindelse med lignende undersøgelser.
Og det er der god grund til: Alle, der kender til skovøkosystemer, ved, at de ikke ændres over en så kort årrække, og ingen, der beskæftiger sig med Natura 2000-planlægning, har forventet at se en markant udvikling for skovene på de omtalte parametre over den undersøgte årrække.
Det er fx fysisk umuligt at skabe en stor mængde dødt ved i en sen nedbrydningsfase i en veldrevet bøgebevoksning på 80 år inden for den tidsperiode. Men selvom data viser, at der ikke er sket en udvikling, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er sat tiltag i værk. Fx er alle de midler, Miljøministeren har sat af til at fremme biodiversiteten i de private skove, blevet søgt og uddelt til en lang række skovejere, der frivilligt har meldt arealer ind til urørt skov og træer til henfald og død. Med andre ord: En positiv udvikling er sat i gang – men på grund af skovenes langsigtede natur, kan vi ikke se resultaterne endnu.
Inden længe kommer næste generation af Natura 2000-planer i høring, og her er det vigtigt, at der sker en fornuftig forventningsafstemning om mål og midler i Natura 2000-forvaltningen, som kan skabe de langsigtede resultater – og så i øvrigt anerkende, at indsatsen i skovene netop tager tid.