Ny direktør i Danske Skoves Handelskontor
Den 1. august 2005 tiltræder Lars Mernild som direktør i Danske Skoves Handelskontor A/S.
Lars Mernild er uddannet som cand.merc. fra Aalborg Universitet og kommer fra en stilling som administrerende direktør for Vikan UK Ltd. i England – et datterselskab til Vikan A/S, som sælger produkter til fødevare-, transport- og rengøringsbranchen.
Lars Mernilds opgave bliver at videreudvikle Danske Skoves Handelskontor A/S som en betydende og troværdig samarbejdspartner for såvel skove som træindustrier.
Selskabets nuværende direktør Jan Søndergaard træder ved samme lejlighed ind i selskabets bestyrelse.